27 års indsats har slået fejl
At skabe håb og forandring midt i en valgkamp
Dramatiske begivenheder skaber overskrifter i medierne og udtalelser fra politikerne. I en valgkamp er det uundgåeligt, at der zoomes ind på de problemer, som opstår i og omkring en psykiatri, hvor indsatsen ofte er utilstrækkelig. Men vi skal også huske at holde fast i håbet og vise, at det for nogle mennesker, der bliver ramt af psykiske lidelser, er muligt at få et værdigt liv og hjælp, der virker.
|
I SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed skriver vi i vores valgfolder, at vi opfordrer folk til at stemme personligt på en kandidat, der vil gøre noget godt for psykiatrien.
Men hvem er det? spørger folk tilbage. Og det er et godt spørgsmål, for hvis man har fulgt debatten om psykiatrien igennem mange år, så er det de samme historier, som gentager sig. Og det er selvom, man som vælger synes, at man før har stemt på en kandidat, som, man troede, ville gøre noget, så psykiatrien kunne tilbyde en værdig behandling.
I denne valgkamp hører vi historier hver dag, som ryster ethvert menneske. Historier om uværdige livsbetingelser, om mennesker med tragiske skæbner som er så syge, at de ikke har lyst til at leve, om pårørende som selv bliver syge af udmattelse, og den ultimative historie om dem som til sidst vælger at tage livet af sig selv eller andre.
Svært at bevare troen på politikerne
De seneste års historier om vold, trusler og drab på det psykiatriske område giver mange en forståelse af, at alle mennesker med psykiske sygdomme er farlige, hvilket jo bestemt ikke er tilfældet. Tværtimod.
Politikerne siger hver gang, der har været en dramatisk begivenhed, at nu skal der gøres noget, og at nu skal vi undersøge, hvorfor netop denne sag endte så galt. Men hvad hjælper undersøgelserne, hvis konklusionen efterfølgende er, at systemet som sådan ikke har fejlet, fordi der er gjort, hvad der kunne gøres ud fra de givne omstændigheder?
Hvordan kan vi bevare håbet og troen på landets politikere, når vores oplevelse er, at det, vi hører fra dem, er valgtaler, hvor de prøver at sikre sig vores stemmer?
I denne valgkamp bliver kortet om den nye 10-årige psykiatriplan så smidt på bordet. Politikerne siger: “Vi har lavet en bred aftale, som vil sikre, at forholdene bliver bedre”. Men igen er det noget, vi har hørt før.
Hvordan kan vi bevare håbet og troen på landets politikere, når vores oplevelse er, at det, vi hører fra dem, er valgtaler, hvor de prøver at sikre sig vores stemmer? Jeg vil gerne tro på, at hver enkelt folketingskandidat gør sit bedste og virkelig vil skabe forandringer i psykiatrien, men at det er et område, som generelt bare ikke er højt på listen over politiske mærkesager. Indtil denne valgkamp.
Mennesker kan få et værdigt liv
Personligt er jeg glad for, at psykiatrien er blevet et fokusområde i valgkampen, men jeg er ked af alle de skræmmende historier, som medierne fortæller om. De dramatiske historier er desværre en del af livet for mange mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende. Men der er heldigvis også rigtig mange eksempler på positive historier – vi ved, det kan lade sig gøre.
Så mit budskab i denne valgkamp er, at det er vigtigt at holde fast i håbet, men samtidig også at vise et realistisk billede af virkeligheden. Mennesker kan få et værdigt liv, og man kan få hjælp, der virker. Derfor vil jeg bruge min stemme og stemme på en kandidat, som vil gøre noget godt for hele det område, som berører psykiatrien og menneskers mentale sundhed.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
27. oktober 2022 | 09:05
