Anmeldelse
Når ydelse bliver en ydmygelse
Ydelseskommissionens forslag til et nyt kontanthjælpssystem vil betyde, at en stor gruppe unge med handicap så som sindslidelser eller kognitive problemer vil blive endnu dårligere stillet.
|
Regeringen og støttepartier aftalte i forståelsespapiret fra juni 2019 at se på kontanthjælpsydelsen. Derfor har der været nedsat en Ydelseskommission, og den er nu udkommet med en rapport og med forslag til forenklinger og forandringer af kontanthjælpen. Desværre for kommissionen og politikerne er virkeligheden meget mere broget end det, rapporten og forslagene tager som udgangspunkt.
Kontanthjælpen har i den grad skudt knopper i de seneste år. Det skyldes, at skiftende regeringer og parlamentariske grundlag har haft som fokus at gøre det svært at forstå og få kontanthjælp.
Det skyldes ikke mindst, at de herskende politiske flertal har haft den opfattelse, at kontanthjælp først og fremmest er en ydelse, nydanskere får, og noget som man ude i verden eftertragter så meget, at man vil rejse gennem ild og vand for at få det. Kontanthjælpen har været symbolpolitikkens foretrukne slagmark, når det gælder offentlige ydelser.
Mange er på kontanthjælp i lang tid
Det udgangspunkt fortsætter tilsyneladende i kommissionens grundlag for sine forslag. Kommissionen tager slet ikke i betragtning, at kontanthjælpsmodtagere er en meget forskellig gruppe af mennesker, og at der i gruppen af såkaldte aktivitetsparate er en overrepræsentation af personer med psykiske og fysiske handicap.
Der tages heller ikke højde for, at kontanthjælpen ikke er den midlertidige ydelse, som kommissionen tilsyneladende tror eller i hvert fald mener, den skal være. Undersøgelser har vist, at flere tusinde kontanthjælpsmodtagere har været i systemet i fem år eller mere. Og satspuljeaftaler har tidligere givet millionbeløb til kommunerne, for at de skulle gennemgå de ældste kontanthjælpssager.
Jeg håber, virkeligheden kan nå ind til dem, der skal forhandle om disse forslag. Ellers venter en socialpolitisk katastrofe.
Ydelseskommissionens forslag vil betyde, at en stor gruppe unge med handicap så som sindslidelser eller kognitive problemer vil blive endnu dårligere stillet, fordi kontanthjælpen i mange, mange år har været den foretrukne parkeringsplads for især unge, men også lidt ældre med handicap.
Hele miseren skyldes, at man i kommissionen tager udgangspunkt i et standardbudget for en normalperson, som man så mener, at alle kontanthjælpsmodtagere kan overleve på. Det fremgår af kommissionens rapport, at man skal kunne leve småt og kort tid på et sådant budget.
En anden del af miseren er, at man tager udgangspunkt i, at yngre medborgere har en afgangsprøve fra grundskolen. Sådan er det bare ikke i virkeligheden for en del unge med handicap.
Undersøgelser viser, at nogle unge med autisme har så meget skolevægring, at de ikke får en afgangsprøve, og at elever med synshandicap bliver fritaget for prøver i enkelte fag, så de ikke kan få en afgangsprøve og så videre.
Hertil kommer de unge med handicap, som slet ikke har mulighed for at få en afgangsprøve, men som alligevel får kontanthjælp som 18-års-fødselsdagsgave, fordi helhedstænkningen i social- og jobcentersystem ikke fungerer.
Myten om dovne snyltere
Endelig bygger kommissionens forslag videre på den tyrkertro, som velfungerende, højtuddannede og solidt plantede middelklasseborgere i Danmark har om, at kontanthjælpsmodtagere i virkeligheden er lidt dovne, umotiverede snyltere, som grundlæggende set bare skal have solide økonomiske incitamenter til at komme i gang.
Derfor skal en offentlig ydelse ikke være en nydelse men en ydmygelse, som selvfølgelig altid kun rammer naboens børn og de fremmede.
Det handler om den rigtige hjælp og støtte
Virkeligheden er bare, at hvis man sætter ind med den rigtige hjælp til børn, unge og voksne med handicap fra vuggestuen og igennem hele uddannelsessystemet og til beskæftigelse, vil man få bidragende medborgere i stedet for medborgere, der bliver ydmyget ud i fattigdom, social isolation og ensomhed.
Det handler om faglig støtte til at gennemføre folkeskolen, en ungdomsuddannelse og en erhvervsgivende uddannelse. Det handler om revalidering, så man kan komme tilbage til sit arbejde eller et nyt arbejde, når uheldet er ude.
Men den virkelighed tænker hverken kommissionen eller politikerne og de såkaldte normale medborgere ind i. Eller også tror de, at det er sådan, kommuner og andre støttende fagligheder allerede gør.
Nej til endnu en lappeløsning
Virkeligheden kalder Ydelseskommissionen, politikere og medborgere: Vi er i gang med at lave endnu en virkelighedsfjern, usammenhængende lappeløsning på et problem.
Hvis borgere med handicap ikke skal være i kontanthjælpssystemet i årevis, må andre dele af jobcentersystemet indrettes, så de tager over. Det drejer sig både om ressourceforløb, fleksjob og førtidspensionsområderne.
Gennemfører man disse forslag uden at tænke resten af det enorme jobsystem ind, kommer rigtig mange unge med sindslidelser, autisme, ADHD og fysiske handicap til at ende med at skulle vælge mellem mad og medicin og husly.
Vi vil få en masse hjemløse med forskellige typer af handicap, og det samtidig med at andre dele af det offentlige system arbejder på at mindske hjemløsheden.
Jeg håber, virkeligheden kan nå ind til dem, der skal forhandle om disse forslag. Ellers venter en socialpolitisk katastrofe. Kontanthjælpsydelsen bliver en ydmygelse.
03. juni 2021 | 09:33
