Kronik
En overenskomst fastlægger de overordnede vilkår i et ansættelsesforhold og indeholder blandt andet aftale om løn, løn under barsel, ferie og sygdom. Overenskomsten er dermed med til at sikre tryghed på arbejdspladsen.
I dag er det dog ikke realiteten for alle på det danske arbejdsmarked, heller ikke for folk, som førhen har været omfattet af en overenskomst. Flere og flere HK-medlemmer oplever således at blive skrevet ud af deres overenskomst. Det sker ved, at arbejdsgiver tilbyder dem en forfremmelse med en lønforhøjelse og nogle ekstra ansvarsområder. I virkeligheden er resultatet af denne forfremmelse blot, at man til gengæld for lidt ekstra lønkroner og måske nogle få ekstra ansvarsområder mister sin overenskomst.
Arbejderen har talt med Peter Jacques Jensen, formand for HK it, medie og industri Hovedstaden, for at få ham til at forklare om tendensen.
Der går ikke en uge, hvor vi ikke har enten tillidsrepræsentanter eller medlemmer i røret, der er frustrerede over, at nogen er blevet skrevet ud af overenskomsten på en virksomhed i københavnsområdet.
Peter Jaques Jensen, HK it, medie og industri Hovedstaden
– I virkeligheden er det ikke engang, fordi der er tale om forfremmelser. Man får en anden jobtitel, men i bund og grund laver man stadigvæk det samme. Man har nogle lønbånd ude på de her virksomheder, som gør, at hvis man rykker op i en vis gruppe, så mener virksomheden, at deres lønsystemer gør, at de ikke længere kan være omfattet af overenskomsten. Det ændrer jo ikke på, hvad virksomheden har aftalt med os, og at nogle bestemte funktioner er omfattet af overenskomsten, fortæller Peter Jacques Jensen.
Problemet bliver desværre mere og mere udbredt, og det mærker Peter Jacques Jensen i sin egen afdeling.
– Der går ikke en uge, hvor vi ikke har enten tillidsrepræsentanter eller medlemmer i røret, der er frustrerede over, at nogen er blevet skrevet ud af overenskomsten på en virksomhed i københavnsområdet, siger han.
Selv det mindste ansvarsområde kan få dig skrevet ud
To tredjedele af Peter Jacques Jensens afdeling er industrimedarbejdere. Her er det mest udbredt, at folk skrives ud af deres overenskomster. Han påpeger dog, at man nærmest ser samme tendens over hele det danske arbejdsmarked, og at man ikke kan pege på et eneste erhverv, hvor det ikke sker.
– Det er blevet en tendens, at hvis folk bare har det mindste ansvar, så mener virksomheden, at de godt kan sige, at de ikke er omfattet af overenskomsten. Her er vores fortolkning af både vores dækningsområde og de bestemmelser, der er omkring dette, at hvis du for eksempel har ret til at hyre og fyre dine kollegaer, så er det jo helt regulært, at du ikke skal være omfattet af overenskomsten, siger Peter Jacques Jensen og uddyber:
– Så er du jo i virkeligheden en slags tillidsmand for arbejdsgiveren og på arbejdsgiverens side og skal ikke være omfattet af overenskomsten. Det kunne jo bringe os i en situation, hvor vi stod og skulle forsvare et medlem mod et andet medlem i en sag, uddyber han.
Han mener altså, at man skal skelne imellem, hvilken betydning det ansvar har, som man får af sin arbejdsgiver. Problemet opstår, når relativt små justeringer i forhold til ens arbejde kan betyde, at man ikke længere er omfattet af overenskomsten, og det er det, de i hans afdeling har valgt at sætte fokus på.
I sidste ende er det ens eget valg
Kianoush Hansen er tillidsrepræsentant i en dansk medicinalvirksomhed og oplever jævnligt sager med kolleger på hendes arbejdsplads, der siger ja til forfremmelser. Hun ønsker ikke at oplyse navnet på virksomheden af hensyn til nogle igangværende sager omkring netop den problemstilling.
Hun fortæller, at hun gør hun alt, hvad hun kan for at give kollegerne den nødvendige viden, inden de træffer et afgørende valg og skriver under på noget.
– Jeg ser, at folk bliver skrevet ud af overenskomsten, fordi jeg som tillidsrepræsentant kigger på deres kontrakter. I sidste ende er det dog den enkelte kollegas eget valg, om vedkommende vil tage imod forfremmelsen. Jeg kan ikke være mor, så det eneste, jeg kan gøre, er at gøre dem opmærksom på, hvad de underskriver i forhold til deres overenskomst, siger hun til Arbejderen.
Kianoush Hansen fortæller, at det er med blandede følelser, at hun taler med sine kolleger om deres forfremmelser. På den ene side er hun stolt over, at de bliver anerkendt for det arbejde, de laver. På den anden side er det farligt, fordi de mister deres overenskomst.
– Du bliver forfremmet, fordi du er god, og så skal du have den lønforhøjelse, fordi du er god. Ud over det giver de dig et stort ansvar, du får en anden opgave, en anden type ansvar. Det er noget andet, fordi du er så god og har de kompetencer. Jeg bliver så glad på folks vegne, når de bliver forfremmet. Men man burde alligevel være omfattet af overenskomsten, siger hun.
Hvad vinder arbejdsgiveren ved at skrive dig ud?
Det kan være svært at forstå, hvorfor ens arbejdsgiver skulle have en interesse i at skrive en medarbejder ud af overenskomsten. Det ville være nærliggende at antage, at de vel ikke kan mærke forskel på, om deres ansatte er omfattet af overenskomsten eller ej. Men sådan er det ikke helt.
– De vinder fleksibilitet ved ikke at skulle leve op til de aftalte spilleregler, de har med os, siger Peter Jacques Jensen.
Han påpeger dog også, at for mange af de industrivirksomheder, som HK har tegnet overenskomst med, så er det også et manglende kendskab til, hvad en overenskomst kan bidrage med.
– Vi oplever også arbejdsgivere, hvor det er meget bøvlet lige pludselig, når overenskomsten ikke er der, så det er et meget broget billede, fortæller han.
Peter Jacques Jensen nævner et andet paradoks, nemlig arbejdsgivernes attitude, som ændrer sig, alt efter om de skal til at tegne overenskomst med HK eller skal vurdere, hvorvidt deres egne ansatte er omfattet af selvsamme overenskomst. Det bunder i den såkaldte 50-procent regel, der betyder, at 50 procent af de ansatte på den givne arbejdsplads skal være medlemmer af HK, før HK kan tegne overenskomst med virksomheden på den pågældende arbejdsplads.
– Når vi er i en situation, hvor vi skal tegne overenskomst med en virksomhed, så synes virksomhederne jo, at alle er omfattet af overenskomsten, fordi så udvander det vores krav. Men når man skal bruge den i praksis, så forsøger virksomhederne at gøre den så snæver som muligt. Det er et paradoks, som vi skal prøve at støve af, mener Peter Jacques Jensen.
Fagforeningens ansvar at beholde de ansatte
Fagforeningen bærer også en del af skylden for, at det er relativt let at skrive folk ud af deres overenskomster, lyder det fra Kianoush Hansen. Hun mener nemlig, at det er i alles interesse at gøre overenskomsten så bred som muligt, så den kan omfavne flest mulige medlemmer og dermed sikre en lang række ansatte i ikke at blive skrevet ud, så snart deres arbejdsopgaver ændres bare en lille smule.
– Hvis man kigger på vores overenskomst, bliver der refereret til uddannelser; at man med en bestemt uddannelse er dækket af denne overenskomst, men hvad med arbejdsopgaver? Hvad med, at hvis man udfører en bestemt slags arbejdsopgaver, så er man også dækket af denne overenskomst? Man skal åbne døren for flere. En af løsningerne er bredere overenskomster, der gør, at man ikke mister den, så snart ens arbejdsopgaver bare ændrer sig en lille smule, siger hun.
Kianoush Hansen er også bekymret for, om de medlemmer, som bliver skrevet ud af overenskomsten, bliver tabt på gulvet af fagbevægelsen.
– Hvad gør vi med de mennesker, som kommer i klemme, fordi de ikke længere er i overenskomsten? Der er det jo rigtig svært for os at hjælpe dem. De er ikke omfattet af Magisterne og IDA (Ingeniørforeningen i Danmark, red.), fordi de vil ikke have dem, hvis de ikke har en bestemt uddannelse, som de dækker. Hvor skal de her mennesker så gå hen og tale om alle de her ting? spørger Kianoush Hansen.
Hendes holdning er, at HK skal passe bedre på de her fagligt hjemløse mennesker ved at brede overenskomsternes dækningsområde ud.
Man skal ikke give arbejdsgiveren en anledning
Af den grund mener Kianoush Hansen også, at titlerne skal opjusteres, så de passer til i dag, og så man ikke giver arbejdsgiveren en anledning til at komme af med en.
– Fagforeningerne skal også gøre det nemmere for folk at forstå, hvor de skal placere sig selv. Dækningsområderne og titlerne skal være up to date, der er ikke noget EDB længere, nu hedder det IT. Det skal tilpasses og opdateres. Arbejdsgiverne kan nemlig sige så, at de ikke kan finde ens titel i overenskomsten, fordi det ikke passer til i dags standarder. Vi skal ikke give dem anledning til at komme med den begrundelse. Vi mister vores medlemmer, hvis vi ikke passer på, forklarer hun.
Hun mener, at det er helt essentielt at forhøre sig og stille kritiske spørgsmål, når man bliver tilbudt en forfremmelse, som dem man ser på HK-området. Hun mener for eksempel, at man sagtens kan tillade sig at spørge, hvorfor man ikke kan beholde sin overenskomst, bare fordi man får en ny titel.
– Jeg talte med en tidligere kollega, som har været medlem af HK i 27 år, og hun blev forfremmet, og jeg bad hende om at fortsætte med at betale kontingent til os. Fagforeningen skal ikke klippe deres navlestreng, selvom de bliver forfremmet. Det har jeg sagt de sidste fire år. De bliver sparket ud af arbejdsgiverne, men fagforeningen skal ikke sparke folk ud, udtaler hun.
Hun fortæller også om en anden kollega, som blev forfremmet og af den grund sagde sit medlemskab i fagforeningen op.
– Hun blev opsagt efter 17 år, men i de sidste fire år af hendes karriere her i huset blev hun forfremmet og fik en anden titel. Hun meldte sig ud af HK, fordi hun ikke var laborant længere, og så blev hun smidt ud af huset efter 17 års arbejde.
– Hun havde meldt sig ind i en af de gule fagforeninger, eller fagforretninger, og da jeg talte med hende igen, sagde hun, at den største fejl, hun havde gjort i sit liv, var at melde sig ud af fagforeningen. Jeg er 100 procent sikker på, at HK havde støttet hende og kørt hendes sag, hvis hun var blevet i HK, siger Kianoush Hansen.
Inflationen kan gøre det lettere at falde i fælden
Noget, der bekymrer Peter Jacques Jensen, er, om inflationen kan få flere til at acceptere et tilbud om forfremmelse, hvor man mister sin overenskomst, fordi nogle ekstra tusind kroner i lønposen måske vil falde på et tørt sted. En anden forklaring på at sige ja til en forfremmelse kunne også være en frygt for at miste sit arbejde, som nogle måske også er ekstra bange for i usikre tider.
– Når vi overhovedet hører om de her sager, så er det, fordi medlemmerne er bekymrede over at miste overenskomsten, men der er jo forskel på, om du er bekymret nok til at ville starte en sag, hvis du er lidt nervøs for at miste dit arbejde, siger Peter Jacques Jensen.
– Arbejdsgiverne siger, at nu får du den her nye stilling, som måske varierer en lille smule fra det, du lavede, men du skal lave noget af det samme. Til gengæld får du også nogle nye ansvarsområder, som gør, at vi godt vil belønne dig med lidt ekstra i lønningsposen, men nu er du ikke længere omfattet af overenskomsten. Det tror jeg, at overraskende mange ville sige ja til, siger han.
Noget, man også skal være opmærksom på, er, at selvom man måske ikke lægger mærke til sin overenskomst i dagligdagen, så er den stadig vigtig at have. Peter Jacques Jensen mener, at fagforeningens job også er at lave oplysningskampagner om, hvad det betyder at have en overenskomst, og hvor usikker en position du står i, hvis du mister den.
– Vi skal hele tiden løbende have en dialog med vores medlemmer om, hvad det betyder ikke at have en overenskomst, for det er jo det, der er det helt store problem. Hvis du ikke har en overenskomst, så er der ikke noget, der rigtigt gælder i dagligdagen for dig, forklarer han og fortsætter:
– Det, der står i din ansættelseskontrakt, er det eneste, der gælder, og det kan jo være meget svært og uoverskueligt, fordi ansættelseskontrakter har det med at blive meget store og voldsomme, og så er der ikke en overenskomst, hvor man kan hente hjælp.
Hvordan modvirker man tendensen?
Ud over oplysningsarbejde fra HK’s side, som for eksempel sker ved at oplyse om tendensen i det seneste medlemsblad, så er der også andre ting, man kan gøre for at modvirke, at det sker. For Peter Jacques Jensen er det åbenlyst, at man bedst muligt kommer dette til livs ved at være organiseret så godt som muligt på medlemmers arbejdspladser, så man kan behandle sagerne, så snart de sker.
Han nævner en sag på medicinalvirksomheden Leo Pharma, som blev løst i al fredelighed mellem HR (Human Ressources red.) og tillidsrepræsentanten fra HK. Det er ikke den slags sager, som Peter Jacques Jensen er bekymret for.
– Jeg er bekymret alle de steder, hvor vi ikke er. Det er under halvdelen af mine medlemmer, der rent faktisk har en tillidsrepræsentant, og deres rettigheder er sværere at forklare dem. Hvis du arbejder på små virksomheder, så har du typisk ikke en tillidsrepræsentant.
– Jeg er ikke så bekymret de steder, hvor vi har klubberne, for der kan vi tage en snak med tillidsrepræsentanterne, og vi kan prøve at klæde dem på til at tage dialogen med arbejdsgiverne ude på arbejdspladserne. Det skal vi nok løse, forklarer han.
For Kianoush Hansen er noget af det vigtigste at brede dækningsområdet ud samt at gøre alt, hvad man kan for at fastholde medlemmer, også selvom de har sagt ja til en forfremmelse, der i sidste ende resulterer i, at de bliver skrevet ud af deres overenskomst.
– Jeg har bedt HK om at passe på de personer, jeg har oplevet, som er blevet forfremmet. Det er også en konsekvens, vi skal tænke på; at vi kan komme til at miste vores medlemmer. De har allesammen sagt ja til forfremmelser, hvor de har mistet deres overenskomster, men er fortsat medlemmer i HK. Jeg siger til dem, at de skal se fagforeningen som deres forsikring. Take it or leave it, slutter Kianoush Hansen af med at sige.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
