OK-23 nærmer sig lige så stille. Allerede nu forberedes Lønmodtagernes Topmøde, der foregår lørdag den 27. august klokken 13.00 i Murergade på Nørrebro, af Arbejdere i Bevægelse. Og i de forskellige fagforeninger landet over er kravene blevet debatteret. For eksempel har vi på generalforsamlingen i Malernes Fagforening Storkøbenhavn stillet kravet om en mindsteløn på 175,- kroner i timen.
For blot få uger siden var 500, især polske bygningsarbejdere, i strejke på Femern forbindelsen. De krævede samme løn på samme arbejdsplads. Derudover krævede de gratis kost og logi, samt at firmaet betalte lønnen for de strejkende, mens de strejkede. Strejken endte med, at firmaledelsen bøjede sig og lovede forhandlinger på alle områder. Hvilken perfekt optakt til OK 23.
De sidste års skift mellem kriser og opsving har om noget vist, at vi ikke får noget, hvis vi ikke tager det selv.
Sandheden er, at fagbevægelsen i den grad har behov for at vise, at den vil slås for medlemmernes krav. De voldsomme prisstigninger bliver ikke imødekommet af de nødvendige lønstigninger. Tænk bare på hele det offentlige område, hvor de ansatte nu kan købe langt mindre for deres løn, end de kunne for bare et år siden.
Situationen er lige så slem på det private område. Derfor er det helt afgørende, at OK-23 ikke bliver endnu en overenskomst, der ikke forbedrer arbejdernes købekraft. FH er nødt til at bevise, at de kan kæmpe forbedringer hjem. Ellers er jeg overbevist om, at medlemstilbagegangen vil fortsætte.
Mens jeg skriver det her, er der udbrudt strejke blandt SAS piloterne. Umiddelbart kunne man som malersvend tænke, at de lønninger, piloterne får, lader meget tilbage for os at ønske. Men sagen er, at de er udsat for et kynisk angreb fra SAS ledelsen. Til trods for, at piloterne havde accepteret talrige forringelser og løntilbagegang, blev det tydeligt, at ledelsen for SAS slet ikke ønskede forlig. De ønskede et opgør med piloterne og står nu som eneansvarlige for konflikten. Derfor er det vigtigt, at vi bakker dem op.
Det er sjovt, som arbejdsgivere – hver gang der er underskud – presser på for at forringe løn og arbejdsvilkår. Men når der er overskud og pengene vælter ind, ja så går det ikke den modsatte vej. De sidste års skift mellem kriser og opsving har om noget vist, at vi ikke får noget, hvis vi ikke tager det selv.
Til sidst vil jeg lige nævne, at vi fra Malerne i København foreslår, at sammenkædningsreglerne deles op i de fire hovedområder (industri, transport, byggeri og handel/service). Det gør vi for at sikre, at ingen områder ender med overenskomster, de ikke ønsker. Konsekvensen af det kunne jo så være en konflikt i byggeriet alene.
Og jo hvorfor ikke? Helst vil vi gerne stå skulder ved skulder med så mange som muligt. Men tiden er ved at være oppe for resultater, der afspejler vores krav. Og sympatikonflikt er jo stadig muligt.
Tak for ordet, vi ses den 27. august.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
18. juli 2022 | 16:08
Lasse vi kan kun håbe på at andre fagforeninger indenfor byggefagene også vil kræve og løfte i samlet flok. Malerne er kun en lille gruppe så det bliver svært at undgå at drukne i den store mængde. Og vi har jo desværre også set inden for vores lille verden at skulle der stemmes så er det ikke en garanti at der bliver et stort enigt Nej i hele landet. Jeg håber på det bedste ved OK 23 for alle malere men bliver nok skuffet igen.
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
