Ny boligaftale, som den socialdemokratiske regering har indgået sammen med Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti, kan medføre, at også faguddannede ansat på fuld tid udelukkes fra at flytte ind i bestemte almene boligområder.
Aftalen skal modvirke parallelsamfund, og som led i den bestræbelse vil partierne bag aftalen “ændre beboersammensætningen”. Derfor oprettes 58 nye boligområder over hele landet, som fremover får prædikatet forebyggelsesområder.
Et af kriterierne for at ende på listen over forebyggelsesområder er, at “den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 65 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.”
I den tidligere ghettoaftale skulle den gennemsnitlige bruttoindkomst i et beboelsesområde være mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst i regionen, for at boligområdet røg på ghettolisten.
Det skærpede indkomstkrav får som konsekvens, at visse fuldtidsansatte special- og faguddannede borgere med relativt lav indtjening som for eksempel social- og sundhedsassistenter, butiksansatte, chauffører og nyuddannede pædagoger i hovedstadsregionen vil kunne blive afvist som kommende beboere i de nye forebyggelsesområder.
Mia Nyegaard (R) er socialborgmester i Københavns Kommune. Hun kritiserer i Politiken i maj regeringen for med det forslag, som nu er vedtaget, “at presse pædagogmedhjælpere, P-vagter, rengøringsassistenter og andre grupper med en lav indkomst ud af København.”
Hun nævner, at hele 13 boligområder i Københavns Kommune vil falde ind under kategorien “udsatte”.
Hun kritiserer, at det skal være indtægten i en hel region, som skal være bestemmende for, hvad man minimalt skal tjene i et “udsat boligområde”, og forklarer:
– Det betyder, at høje indkomster i blandt andet kommunerne nord for København er med til at afgøre, hvad grænsen skal være for Mjølnerparken og Københavns andre udsatte boligområder.
Regeringen indgik i juni 2021 en aftale, der udvider ghettolovgivningen til en række yderligere almene boligområder.
Med aftalen indføres en ny kategori af boligområder – såkaldte “forebyggelsesområder”.
Ifølge regeringens egne beregninger vil foreløbig 58 almene boligområder med i alt 110.000 beboere fordelt på 28 kommuner over hele landet fremover blive stemplet som forebyggelsesområder.
Et “forebyggelsesområde” er et boligområde med mindst 1000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er over 30 procent.
Herudover skal området leve op til to af følgende fire kriterier:
Et “forebyggelsesområde” skal tvinges til at ændre sin beboersammensætning. Det skal ifølge aftalen ske ved eksempelvis at:
Hun forklarer, hvordan de høje indtægter i Nordsjælland tydeligt viser sig, når man ser på forskellene mellem de fem regioner. Hun oplyser, at parallelsamfundsudspillets grænse for indtægt i hovedstadsregionen ligger på 24.500 kroner om måneden, mens den i landets fire øvrige regioner ligger på mellem 20.500 og 21.500 kroner.
Af en rapport fra Danmarks Almene Boliger (AL) fra oktober 2018 fremgår det, at alle hovedstadsregionens almene boliger på den såkaldte ghettoliste var ramt af “bruttoindkomstkriteriet”. Hovedstadsregionen er blandt andet kendetegnet ved, at bruttoindkomsten er meget forskellig fra kommune til kommune. Hvor den gennemsnitlige bruttoindkomst for eksempel i Ishøj er 327.000 kroner om året, er den 718.000 kroner i Gentofte.
Når kriteriet er, at middelindkomsten i et alment boligområde skal være 65 procent og ikke 55 procent af middelindkomsten i Region Hovedstaden, vil det derfor medføre, at flere almene boligområder i regionen vil falde for dette kriterie.
Boligområdet Tingbjerg/Utterslev er et af de boligområder, som inden den nye folketingsaftale var på listen over “hårde ghettoområder”, men som var kommet ud af listen, hvis kravet til bruttoindtægt kun skulle beregnes for Københavns Kommune. Med regeringens nye og hårdere kriterier angående bruttoindkomst vil Tingbjerg/Utterslev fremadrettet skulle tiltrække endnu flere velstående beboere end ellers.
Mia Nyegaard fortæller til Politiken, at det ikke giver mening at opgøre indtægtskriteriet, som man gør. Hun tilføjer:
– Enten må man sætte en grænse, der er fælles for alle og forholder sig til mindstelønnen for ufaglærte. Eller også må man gå ned og se mere specifikt på det enkelte lokalområde.
Hun tilføjer, at det er “tragisk”, at regeringen godt kan gå ned på sogneniveau, når de skal bekæmpe covid-19, men ikke kan gøre det for at sikre billige boliger.
Hun nævner også, at Socialdemokratiet i København forud for efterårets kommunalvalg taler om København som en rummelig storby med plads til alle, hvilket hun tilslutter sig. Derfor synes hun, det er paradoksalt, at deres partifæller på Christiansborg har leveret et udspil, der bevirker det stik modsatte.
Mikkel Warming er i dag udviklingschef i boligselskabet 3B, som samler flere boligforeninger for tilsammen 12.000 almene boliger. Han er blandt andet også tidligere socialborgmester i Københavns Kommune.
Han sagde tilbage i 2014 til Information, at ideen om, at forskellige af landets befolkningsgrupper blander sig, er rigtig. Han kritiserede samtidig “ghettoiseringen af København” og ville standse den ved at “bryde de velstillede og stærkes ghettoer, uanset om det er andels- og ejerboliger i brokvartererne, villaområder i Vanløse eller de riges sammenklumpning i Gentofte.”
Hans forslag til metode var, at “kommunerne skal have ret til at anvise mennesker med lave indkomster og sociale problemer et sted at bo i ledige private udlejningsboliger og ret til at opkøbe ledige ejer- og andelsboliger med henblik på kommunal boliganvisning.”
Regeringen har dele af Mikkel Warmings forslag med i sit “parallelsamfundsudspil”. Udspillet indebærer nemlig, at kommuner med de nye “forebyggelsesområder” skal have mulighed for at anvise op til ti procent af de boligsøgende til private udlejningsboliger.
De borgerlige partier talte stærkt imod det forslag, som Liberal Alliance ligefrem kaldte “kommunisme”, og inddragelse af private udlejere blev derfor frivillig i parallelsamfundsaftalen. De høje krav om “vestlige rødder”, indkomst, uddannelse og lav kriminalitetsrate vil således føre til, at mange beboere i almene boligområder skal flytte uden afgørende nye bud på, hvor de skal flytte hen.
Mia Nyegaard skrev en artikel i Politiken i april sammen med Kristian Wurtz, som er rådmand fra Aarhus Kommune, og Vibe Klarup, som er direktør i Hjem til Alle. De kritiserede, at aftalen, som skal modvirke parallelsamfund, vil bevirke, at kommunerne slet ikke har nok steder at henvise hjemløse og andre, der er i bolignød, til. De nævner, at man i København med aftalen vil miste en femtedel af de boliger, som man i dag kan anvise til.
Boligordfører Heidi Bank (V) er på linje med de tre artikelskrivere. Hun sagde i marts til TV2, at det er et stort antal mennesker, som regeringen med deres udspil ønskede at flytte, og tilføjede:
– Hvor skal de mennesker bo?
Hun har dog efterfølgende stemt for aftalen.
Curt Liliegreen er direktør for Boligøkonomisk Videncenter. I forbindelse med regeringens præsentation af aftalen om parallelsamfund udtalte han til Berlingske, at det i for eksempel Københavns Kommune er urealistisk at nå regeringens mål om, at boligområder ikke må huse mere end 30 procent beboere med ikke-vestlig baggrund om ti år.
– Der er simpelthen for få almene boliger til familier.
– De private udlejningsboliger er for få, og efterspørgslen er for stor, så den eneste mulighed for at nå målet er at få den gruppe ud af kommunen, udtaler Curt Liliegreen.
Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) erkender, at der kan blive behov for yderligere initiativer for at nå målet.
Han understreger, at man fremover vil gøre mere for at sikre, at opførelse af nye almene boliger rent faktisk også gennemføres som planlagt.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Interessant at LA kalder en kommunal anvisningsret til private udlejningsboliger for kommunistisk, samtidig med de ikke har problemer med at tvinge borgere ud af deres boliger og rive dem ned af rent ideologiske grunde. For 40 år siden ville man have kaldt en sådan politik for fasicme.
Log ind for at svareOrdet “fascisme” gør skam stadig god fyldest omkring sådan en procedure, så lad os bare holde fast i det som advarsel imod noget, vi IKKE skal have. Trist, at det skal være sådan her i landet i 2021.
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
