Priti Patel, Storbritanniens indenrigsminister, har godkendt udlevering af WikiLeaks-stifteren Julian Assange til USA. Dét bekræftede Storbritanniens indenrigsministerium den 17. juni.
Dermed opfylder Patel USA’s anmodning om at få Assange udleveret til retsforfølgelse i USA.
Assange har stået i spidsen for at afsløre blandt andre USA’s krigsforbrydelser i Irak og Afghanistan. Siden 2019 har han siddet fængslet i Storbritannien, hvor en domstol i april afgjorde, at det var op til indenrigsministeren at bestemme, om USA’s anmodning skulle godkendes eller ej.
I USA vil Assange stå over for 17 anklager om spionage, der kan give ham op til 175 år i fængsel, oplyser den internationale medieorganisation Peoples Dispatch.
“Julian gjorde intet forkert. Han har ikke begået nogen kriminalitet og er ikke kriminel. Han er journalist og redaktør, og han bliver straffet for at gøre sit arbejde”, skriver WikiLeaks, der anser afstraffelsen af Assange som et forsøg på at afskrække andre fra at holde regeringer ansvarlige.
En sort dag for pressefrihed
WikiLeaks beskriver Priti Patels godkendelse af at udlevere Julian Assange som “en sort dag for pressefrihed og britisk demokrati”.
“Alle i dette land, der bekymrer sig for ytringsfrihed, bør føle dyb skam over, at indenrigsministeren godkender udlevering af Assange til USA, landet der planlagde at myrde ham”, fortsætter WikiLeaks.
Deres hævn er at forsøge at gemme ham væk i de mørkeste afkroge af deres fængselssystem i resten af hans liv for at afskrække andre fra at holde regeringer ansvarlige.
WikiLeaks
I 2017 diskuterede højtstående embedsmænd i CIA, USA’s efterretningstjeneste, mulighederne for at kidnappe og myrde Assange, efter WikiLeaks havde afsløret en lang række af CIA’s hemmelige værktøjer for hacking. Dét viser en vidtgående undersøgelse gennemført af Yahoo News.
WikiLeaks mener, at det er forkert, når Storbritannien bukker under for USA’s interesser i at dømme Assange.
“Udenlandske love bestemmer nu pressefrihedens begrænsninger i dette land, og journalistikken, der vandt de mest prestigefyldte priser i medieverdenen, anses nu som en forseelse, der kan få personer udleveret og dømt til livstidsfængsel”, kritiserer WikiLeaks.
En politisk sag
Medieorganisationen WikiLeaks anser anklagerne mod Assange og indenrigsministeren Patels beslutning om at udlevere ham til USA for at være politisk motiveret.
“Tag ikke fejl, dette har altid været en politisk sag. Julian offentliggjorde bevis for, at landet, der prøver at udlevere ham, begik krigsforbrydelser og forsøgte at skjule det; torturerede og videregav; bestak udenlandske embedsmænd; og korrumperede retslige undersøgelser af USA’s forseelser”, skriver WikiLeaks.
Hvis du klikker dig ind på følgende tråd, vil du se en lang række videoer og billeder af USA’s krigsforbrydelser afsløret af Julian Assange og WikiLeaks (advarsel: hårde billeder). Her ses blandt andet videoer af USA’s militær, der dræber civile med et grin, mens billeder viser kvinder og en 14-årig pige, der blev voldtaget af amerikanske soldater.
Ifølge WikiLeaks er det disse krigsforbrydelser, som USA vil straffe Assange for at afsløre.
“Deres hævn er at forsøge at gemme ham væk i de mørkeste afkroge af deres fængselssystem i resten af hans liv for at afskrække andre fra at holde regeringer ansvarlige”, fastslår medieorganisationen.
Afgørelse vil blive appelleret
Men selvom den britiske indenrigsminister Priti Patel nu godkender, at Julian Assange kan blive udleveret og straffet i det land, hvis krigsforbrydelser Assange har afsløret, forsikrer WikiLeaks, at kampen ikke er slut, og at afgørelsen vil blive appelleret.
“Vejen til Julians frihed er lang og snoet. I dag er ikke kampens slutning. Det er kun begyndelsen på en ny retslig kamp. Vi vil appellere gennem retssystemet, den næste appel vil blive foran landsretten”, skriver WikiLeaks og fortsætter:
“Vi vil kæmpe hårdere og råbe højere på gaden, vi vil organisere, og vi vil sørge for, at alle kender Julians historie”.
Læs også
Danske journalister frygter, at USA i sagen mod Assange er ved at statuere et eksempel
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.