Vigtigt NATO-topmøde vil lægge kursen for de næste 10 år
NATO-topmødet på onsdag-torsdag i Madrid skal godkende et nyt "strategisk koncept", der skitserer dens mission i de kommende 10 år. Der er fokus på truslerne fra Rusland og Kina, mens Sverige, Finland, Georgien og Ukraine vil få positiv særbehandling.
USA's forsvarsminister Lloyd Austin (til højre) sammen med NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg (i midten).
Når NATO på onsdag den 29. juni indleder sit topmøde for stats- og regeringsledere i Spaniens hovedstad Madrid, bliver det skelsættende, lover militæralliancen.
Mødet – der varer til torsdag – i messecenteret Reicinto Ferial Ifema på Avenida del Partenón, skal godkende NATO’s næste såkaldte strategiske koncept, der skitserer dens mission i de kommende 10 år.
Rusland og Kina udfordrer den regelbaserede internationale orden.
Jens Stoltenberg, NATO-leder
Med NATO’s generalsekretær Jens Stoltenbergs egne ord er det et ekstremt vigtigt og positivt møde, der finder sted i Madrid.
Men NATO’s strategiske koncept er endnu ikke offentliggjort. “Det strategiske koncept vil være tilgængeligt her på siden, når det er blevet vedtaget på Madrid-topmødet”, lyder det lakonisk på NATO’s hjemmeside, nato.int.
“Vi opdaterer kursen”
Jens Stoltenberg har dog løftet lidt af sløret.
– Vi vil guide alliancen, mens vi tilpasser os en ny sikkerhedsvirkelighed med implikationerne af Ruslands aggressive handlinger og vores fremtidige forhold til Moskva. Men vi skal for første gang også tage hensyn til Kinas voksende indflydelse og magtpolitik på den globale scene. Kina udgør en systemisk udfordring for vores sikkerhed og vores demokratier, sagde Stoltenberg i begyndelsen af april.
Ifølge NATO har verden “ændret sig fundamentalt i det seneste årti, og den strategiske konkurrence er stigende, så tiden er inde til at opdatere det strategiske koncept. Det seneste blev vedtaget på Lissabon-topmødet i 2010”.
En stor del af topmødet vil diskutere situationen i Ukraine og Ruslands invasion, herunder hvordan NATO både på kort og langt sigt kan styrke støtten til styret i Ukraine.
Imperialisme
En af topmødets største kritikere er Verdensfredsrådet (World Peace Council, WPC), der mener, at topmødet i Madrid er “endnu et topmøde, hvor krigshøge fra 30 lande og deres regeringer vil ratificere og udvikle deres imperialistiske planer om at fortsætte rollen som jordklodens ubestridte sherif”.
North Atlantic Treaty Organisation.
Oprettet i 1949.
Medlemslande: 29.
Partnerskabslande: 41.
Hovedkvarter: Bruxelles.
Partnerskaber
Partnerskab for Fred.
Middelhavsdialog.
Istanbul Samarbejdsinitiativ.
Partner på tværs af kloden.
Militære missioner
ISAF (International Security Assistance Force): 50.000 tropper i Afghanistan.
KFOR (Kosovo Force): 5000 tropper i Kosovo.
Operation Active Endeavour: Maritim overvågning i Middelhavet. Systematisk boarding af mistænkelige skibe.
Operation Ocean Shield: Bekæmpelse af pirateri ud for Afrikas Horn.
Støtte til Den Afrikanske Union (AU): Støtte til AU’s mission i Somalia i form af luftbro.
Integreret luft- og missilskjold: NATO’s missilskjold er placeret i en række europæiske lande og på skibe i Middelhavet og Sortehavet. Den danske regering meldte i august 2014, at Danmark skal være en del af missilforsvaret. En eller flere danske fregatter skal udstyres med radarudstyr.
Militære styrker og udgifter
NATO’s væbnede styrker (samlet for 2018): 2.2 millioner.
Reservestyrker: 2.7 millioner.
NATO’s militære budget for 2021: 1,61 milliarder euro.
NATO vil oprette op til fem nye baser i Østeuropa.
Militærudgifter som procentdel af BNP: 2,9 procent (USA: 4,1 procent, Danmark: 1,4 procent).
World Peace Council mener, at NATO skamløst vil udnytte krigen i Ukraine til sine “egne ekspansionistiske planer på bekostning af det ukrainske og russiske folk, der har levet fredeligt sammen i 70 år”.
WPC deltog i weekenden i demonstrationen i Madrid og det alternativt topmøde imod NATO.
De strategiske koncepter
Et kig på NATO’s egne dokumenter afslører, at de strategiske koncepter bliver revideret og opdateret løbende. Siden slutningen af Den Kolde Krig er den blevet opdateret cirka hvert 10. år for at “tage højde for ændringer i den globale sikkerhedsmiljø og for at sikre, at alliancen er forberedt på fremtiden”, som det lyder på nato.int.
Siden 1949 har NATO vedtaget syv strategiske koncepter, fremgår det af en artikel på netsiden atalayar.com, skrevet af den tidligere spanske FN-ambassadør Jose Antonio de Yturriaga Barberán.
– Det første strategiske koncept fra 1950 rettede sig mod Sovjetunionen.
– I 1952 var russerne stadig fjenden, men det gjaldt om at “forsvare det nordatlantiske område”.
– I 1955 gjaldt det “massiv gengældelse” mod Østblokken, der involverede brugen af alle tilgængelige våben, inklusive atomvåben.
– I 1968 ændrede NATO sit koncept til “fleksibel reaktion” over for Østblokken, der kombinerer militære, diplomatiske, politiske og økonomiske foranstaltninger for at opdage fjendens angreb.”
– I 1991 ændrede NATO dets strategiske koncept, efter at Sovjetunionen og Warszawapagten var opløst. NATO talte om “afskrækkelse og forsvar”.
– I 1999 vedtog NATO et ny strategisk koncept, der åbnede for, at NATO fremover kunne agere udenfor medlemslandenes områder. Fra 2003 blev der åbnet op for kampen mod terrorisme i især Afghanistan og Irak.
– I 2010 vedtog NATO sit seneste strategiske koncept med tre væsentlige kerneopgaver – “kollektivt forsvar, krisestyring og kooperativ sikkerhed”, skriver Jose Antonio de Yturriaga Barberán.
Ukraine, Georgien og Finland
I tirsdags meddelte Jens Stoltenberg sammen med Frankrigs præsident Emmanuel Macron, at målet med topmødet er at “styrke NATO’s afskrækkelse og forsvar og støtte Ukraine” samt at “diskutere Finlands og Sveriges historiske ansøgninger om NATO-medlemskab”.
Og allerede den 16. juni afsluttede NATO’s forsvarsministre et møde, og Jens Stoltenberg tilføjede bagefter, at Madrid-mødet også vil aftale “bedre byrdefordeling”. Det er endnu ikke alle NATO-lande, der opfylder kravet om at anvende mindst to procent af BNP på militæret.
Kortet viser, hvordan NATO har udvidet mod øst siden 1949. Ilustration: Patrickneil/CC BY-NC-SA 4.0
NATO har også inviteret Ukraines præsident Volodymyr Zelensky til topmødet i Madrid, skriver dagbladet The Kyiv Independent.
– Rusland og de andre autoritære magter udfordrer den regelbaserede internationale orden, lyder det fra Stoltenberg i invitationerne til Madrid-mødet.
Ukraine er ikke medlem af NATO, men allerede i 2019 satte NATO Ukraine på listen over “aspirantlande”, der står på venteliste til at blive fuldt medlem af NATO. De tæller for nuværende Bosnien-Hercegovina, Georgien og Nordmakedonien.
Selv siger NATO’s vicegeneralsekretær, rumæneren Mircea Joane op til Madrid-mødet, at “selvfølgelig skal vi tage stilling til Ukraine”.
Op til mødet i Madrid har Ukraines forsvarsminister Oleksii Reznikov gjort sig bemærket ved i et CNN-interview den 16. juni at udtale at: “Vi vil befri hele vort territorium, inklusive Krim, der er strategisk vigtig for os”.
Også Georgiens premierminister Irakli Garibashvili er inviteret til topmødet. Georgien, der har grænse op til det sydlige Rusland, ønsker at komme med i NATO, jo før jo bedre.
Stillehavsmagter med
Stoltenberg har også inviteret premierministrene fra Australien, New Zealand, Japan, Sydkorea samt EU-kommissionens ledelse.
Japan, Sydkorea, Australien og New Zealand vil på topmødet stikke hovederne sammen og afholde deres eget minitopmøde i Madrid, skriver NATO-eksperten Rick Rozoff på nyhedssiden antibellum.
Stoltenberg har desuden inviteret Finlands og Sveriges statsministre.
– Vi håber, at Finland og Sverige vil slutte sig til vores rækker, siger Mircea Joane.
Begge lande deltog den 20. juni i et formøde med NATO og Tyrkiet i Bruxelles.
Spansk fæstning
Værten for mødet er den spanske regering, ledt af socialdemokratiet PSOE. Også flere fra regeringspartneren PODEMOS’ ledelse deltager i topmødet, selv om det har skabt uro i partiet.
NATO-topmødet – der markerer, at det er 40 år siden, Spanien blev medlem af NATO – er velforberedt. De spanske myndigheder har udstationeret 25.000 politibetjente i Madrids centrum for at passe på de 52 delegationer, der deltager i topmødet. De vil skulle bo på byens mest luksuriøse hoteller og blive fuldt afskærmet fra protester.
Politiet har blandt andet indkøbt 6000 nye elstave og 100 metaldetektorer samt 1050 ekstra overvågningskameraer.
Regeringen i Madrid planlægger på selve topmødet at annoncere, at det fordobler landets militærbudget til 24 milliarder euro – den største stigning i militærudgifter i Spaniens historie. En meningsmåling har dog vist, at 47 procent af de adspurgte er imod de øgede militærudgifter.
Spanske fly deltog i NATO-øvelsen FLOTEX-22 ved Gibraltar og i Atlanterhavet i forrige uge. Foto: Jon Nazca/Reuters/Ritzau Scanpix
Tidligere på året udtalte den spanske premierminister Pedro Sánchez i en tale på Davos-topmødet i Schweiz at: “For Spanien er det meget vigtigt, at NATO-topmødet i Madrid sender et stærkt budskab om at styrke den sydlige flanke”.
Han hentydede til Afrika.
NATO træner
Op til Madrid-mødet optrapper NATO sine militære aktiviteter. Lige nu ruller NATO-øvelsen Ramstein Dust II 2022 frem til den 28. juni, der træner medlemslande i luftoperationer. Den foregår i samarbejde med den tyrkisk ledede øvelse Anatolian Eagle 22, hvor landene Aserbajdsjan, Storbritannien, Jordan og Pakistan er med.
Den 17. juni afsluttede NATO sin storstilede og årligt tilbagevendende militærøvelse i Baltikum med tanks og fly, kaldet Baltops. Her deltog 14 NATO-lande – heriblandt Danmark, men også flere “partnere” som Finland og Sverige.
NATO’s rumprogram, kaldet NATO Space Center Allied Air Command, deltog også i øvelsen.
Den 15. juni sluttede NATO flåde- og luftøvelsen FLOTEX-22 ved Gibraltar og i Atlanterhavet sammen med styrker fra blandt andre Spanien. Danmark deltog ikke.
I denne uge vil britiske NATO-fly deltage i en finsk øvelse tæt på Ruslands grænse.
Flere NATO-lande deltager desuden i de USA-ledede krigsøvelser kaldet Rim of the Pacific (RIMPAC) i Asien og Stillehavet, der starter på fredag og løber til 4. august. Der deltager 25.000 tropper fra 26 lande i denne, verdens hidtil største flådeøvelse.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
