Ikke dømt for chikane
Ved parlamentsvalget den 21. maj ser det liberal-konservative regeringsparti Nyt Demokrati ud til at vinde med over 40 procent af stemmerne og står på nuværende tidspunkt til at få 146 af de 300 mandater i Grækenlands parlament. I skrivende stund er 98,6 procent af stemmerne optalt.
Jeg kan godt lide Viktor Orbán.
Kyriakos Velopoulos, formand, Græsk Løsning
Landets førende venstrefløjsparti Syriza har derimod blot fået 20,1 procent af stemmerne og står nu til at falde fra 86 til 71 mandater.
Imens Syriza er et af valgets helt store tabere er fremgang at spore for kommunistpartiet KKE, centrumvenstre-alliancen PASOK-KINAL og det nationalistiske parti Græsk Løsning. Det paneuropæiske venstrefløjsparti MέRA25 ligger imidlertid under spærregrænsen på tre procent og ryger ud af parlamentet.
Ifølge webmediet Euractiv har den græske premierminister Kyriakos Mitsotakis meldt ud, at Nyt Demokrati ikke har tænkt sig at danne en regeringskoalition med andre partier, men i stedet vil gå efter at regere landet på egen hånd. Vinder Nyt Demokrati anden valgrunde, kan partiet få op mod 50 bonusmandater.
Bonusmandater
For første gang siden 1990 er der i Grækenland blevet afholdt et parlamentsvalg, hvor det vindende parti ikke automatisk fik 50 bonusmandater. Før det nuværende valg fik det parti med flest stemmer automatisk 50 mandater mere, end hvad stemmeprocenten ellers berettigede partiet til. På den måde har en regering kunnet lede landet med ekstra politisk magt.
Men de, der anser bonusmandater for at være udemokratiske, kan endnu ikke ånde lettet op. Det skyldes, at det konservative regeringsparti Nyt Demokrati har stået i spidsen for at indføre en regel, der gør, at partiet med flest stemmer ved et parlamentsvalg har to valgmuligheder: Enten kan partiet danne regeringskoalition med andre partier, ellers kan partiet udskrive en ny valgrunde, der vil køre efter regler, som minder om det gamle valgsystem.
I anden valgrunde vil større partier blive favoriseret, da kun partier med over 25 procent af stemmerne vil få tildelt bonusmandater. Det maksimale antal bonusmandater, et parti kan få, er igen 50.
Fordi søndagens parlamentsvalg udelukkende beregnede mandater efter stemmeprocent, står Nyt Demokrati på nuværende tidspunkt til at miste 12 mandater, selv om partiet har fået flere stemmer end ved sidste valg. Ved at udskrive en ny valgrunde ser det derfor ud til, at Nyt Demokrati igen vil gå efter at vinde bonusmandater fremfor at danne en koalition med ét eller flere andre partier.
Partier i fremgang
Det konservative Nyt Demokrati har ført kampagne med løfter om at øge antallet af arbejdspladser gennem privatiseringer, lønforhøjelser, højere pension, skattelettelser og investering i grøn omstilling.
Foruden Nyt Demokrati var der ved søndagens parlamentsvalg stemmemæssig fremgang for Grækenlands Kommunistiske Parti (KKE), centrumvenstre-alliancen PASOK-KINAL og det nationalistiske parti Græsk Løsning.
Ved at få 11,46 procent af stemmerne er det PASOK-KINAL, der i dag ser ud til at gå frem med flest mandater. PASOK-KINAL står efter første valgrunde til at have 41 mandater – en stigning på 19 sammenlignet med sidste valg. Alliancens spidskandidat, Nikos Androulakis, har under valgkampen kritiseret, at græske arbejderes realløn og købekraft er faldet, mens regeringen har undermineret overenskomstaftaler. Ifølge Androulakis er det blandt årsagerne til, at mange unge grækere vælger at forlade landet.
Det kommunistiske KKE er dét parti i Grækenland, der står til næststørst fremgang ved første valgrunde. I 2019 stemte 5,3 procent af vælgerne på kommunistpartiet, men i år er det tal steget til 7,23 procent. Således ser KKE nu ud til at have 26 mandater, hvilket er en stigning på 11. KKE er aktiv i sociale bevægelser og har kaldt til demonstrationer mod nedskæringer på den offentlige sektor og privatisering af eksempelvis græske jernbaneselskaber.
Et tredje parti i fremgang er det nationalistiske Græsk Løsning, der nu har 4,45 procent af stemmerne og ser ud til at ende på 16 mandater, hvilket er en stigning på 6. Græsk Løsning insisterer på foranstaltninger mod ulovlig indvandring, herunder opsætning af et elektrisk hegn ved Grækenlands grænse til Tyrkiet og tilbageholdelse af ulovlige indvandrere på ubeboede øer. Ifølge den politiske avis Politico deler partiets leder Kyriakos Velopoulos samme vision som den ungarske premierminister Viktor Orbán, der ønsker et kristent Europa uden islamisk indflydelse.
– Jeg kan godt lide Viktor Orbán, han tog et land, der fulgte Den Internationale Valutafonds ordrer, og fik sin økonomi til at skabe primært overskud. Og ja, jeg kan godt lide hans politik om migration: Han sætter sit lands interesser først, udtalte Kyriakos Velopoulos i 2019.
Partier i tilbagegang
Udsigten til at gå tilbage med 15 mandater betyder, at vestrefløjspartiet Syriza er dét parti i Grækenland, der er faldet mest i popularitet sammenlignet med sidste valg i 2019.
Ved parlamentsvalget tilbage i 2015 blev Syriza det førende parti, men endte med at danne regering med det national-konservative parti Uafhængige Grækere. Ifølge den britiske onlineavis The Independent ville Uafhængige Grækere fremme den græsk-ortodokse kirkes rolle i alt fra familieliv til uddannelse samt mindske multikultur og indvandring.
Som regeringsparti var Syriza med til at starte en privatiseringsbølge i det græske samfund, hvor lufthavne, havne og jernbaner blev solgt til udenlandske firmaer.
Måske kan dét hænge sammen med, at de græske vælgere ikke har turdet tro på Syrizas løfter op til dette års parlamentsvalg. Her har venstrefløjspartiet lovet højere minimumslønninger, genindførelse af overenskomstforhandlinger, kortere arbejdsuge, bedre betalt pension og delvis nationalisering af Grækenlands elforsyningsselskab Public Power Corp.
Selv om Syriza er dét parti i størst tilbagegang ved valget, må det være hos det paneuropæiske venstrefløjsparti MέRA25, at skuffelsen er størst. MέRA25 står nemlig til kun at få 2,6 procent af stemmerne, hvilket er under spærregrænsen og betyder, at partiet mister alle ni mandater, som det vandt ved valget i 2019.
MέRA25 har kæmpet for at fremme internationalt samarbejde med visionen om at skabe et økologisk, demokratisk, feministisk og fredeligt Europa fri for udnyttelse.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
