Boligaktionen/ GO globaloffice Nordics
Øjnene der ser! (perceptionsanalyse)
Da Norge er det land i Norden der længst har haft DCA US militærbase aftaler med amerikanerne, vil vi i Danmark, Sverige og Finland gerne høre mere om der er kamperfaring fra aktioner imod disse baser?
Altså aktioner der har har befundet sig ved baserne og ikke som gadedemonstrationer i storbyerne.
Er der tilsvarende erfaring med at aktionere imod konkrete norske våbenproducenter og norske samarbejdspartnere, producenter og leverandører til amerikanerne?
Bliver DCA spørgsmålet løftet politisk ind i forhold til Stortinget; petitioner – appeller etc.?
Er der med nyheden om amerikanernes behov for yderligere 4 militærbaser i Norge fornyet grundlag for at reorganisere modstanden mod DCA aftalerne og NATO medlemskabet i Norge?
Vi samarbejder pt. med Norge/ Stopp NATO om en fælles nordisk kampagne mod forårets store militærøvelse Steadfast Defender og Nordic Response 2024 og har brug for al den viden vi kan tilgå fra jer andre.
Nogle engagerer sig, forståeligt nok, i konflikten i Mellemøsten og i folkemordet i Gaza, men vi skal her i Norden/ Skandinavien først og fremmest holde aktivistisk fokus på den store militære optrapning med 100.000 amerikanske tropper der i ly af forårets militærøvelse Nordic Response nu flyves ind og opstilles langs med den russiske grænse og foreløbigt bliver her i de næste 4 mdr.
Det minder mistænkeligt om en militær opbygning til stor-mobilisering forud for en militær invasion, – altså krig.
Vi skal være klar over at USA´s og allieredes kernevåben nu er indført i hele Norden, ikke til lands, men via operative flådeenheder i samtlige af vores farvande; fra Østersøen og til Arktiske hav. Det er dog, uden sammenligning, en helt anden situation end den i Mellemøsten og helt aktuel for os at have rettet øjnene, opmærksomheden og vores politiske engagement imod.
Det burde have været tophistorien på alle nyhedskanaler, men det er næsten ikke blevet nævnt nogen steder endnu: I dag, den 2. februar, har det amerikanske militær fået tilladelse fra de norske myndigheder til at etablere såkaldte “forenede områder” på Andøya Air Base, Ørland Air Base, Haakonsvern Naval Base, Værnes Air Base and Garrison, Bardufoss Air Base, Setermoen Garrison and firing and training ranges, Osmarka mountain facility og Namsen fuel facility.
“Aftalte områder” er en orwellsk eufemisme, der skjuler, hvad det i virkeligheden handler om, nemlig amerikanske militærbaser.
I juni 2022 godkendte det norske Storting “Tillægsavtalen mellom Norge og USA om forsvarssamarbeid” (Baseavtalen). Aftalen gav USA ret til at etablere fire sådanne baser på norsk jord og var foranlediget af USA. Oprindeligt ville USA have adgang til 20 baser i Norge, men Solberg-regeringen gik med til at godkende fire – Rygge, Sola, Evenes og Ramsund.
De nordiske lande har sagt endegyldigt farvel til en forsvarspolitik, som har eksisteret, siden NATO blev grundlagt i 1949.
Aftalen siger dog, at det på et senere tidspunkt kan blive aktuelt at give USA lov til at etablere flere baser på norsk jord. Det er nu sket, og det amerikanske militær vil have i alt 12 områder på norsk territorium, hvor de kan etablere militærbaser.
Forsvarsministeren begrunder underskrivelsen med “den aktuelle sikkerhedspolitiske situation”. Aftalen vil blive sendt til høring, og den vil blive sendt til Stortinget med henblik på at opnå samtykke til dens indgåelse. Der er ikke megen grund til at tro, at Stortinget vil sige nej, eftersom den samme forsamling godkendte baseaftalen med et klart flertal i 2022. Dengang stemte MDG, SV og Rødt imod. Den lille spænding må være, om de samme partier vil sige nej til denne udvidelse.
Det skal her understreges, at disse aftaler ikke har noget med NATO at gøre, men er bilaterale aftaler mellem Norge og USA.
Norge er blevet reduceret til et protektorat under USA
Regeringen og stortingsflertallet vil gøre alt for at afdramatisere, hvad aftalen indebærer, som det bizarre begreb “aftaleområder” viser. Men det, regeringen gør, er en fuldstændig kapitulation over for amerikansk pres.
I virkeligheden er Norge nu blevet reduceret til et protektorat under USA. Ifølge Store Norske Leksikon er et protektorat et folkeretligt forhold baseret på en traktat, hvor en stærk stat forpligter sig til at beskytte en svagere stat og varetage dens interesser i forhold til andre stater.
Aftalerne betyder en reel afgivelse af norsk suverænitet og fuld frihed for USA til at bruge norsk territorium som springbræt for sine militære operationer, uden at de norske myndigheder har noget at skulle have sagt.
USA får ret til uindskrænket adgang til og brug af disse 12 områder på norsk jord. I henhold til en separat aftale kan dele af områderne gøres tilgængelige udelukkende for USA, herunder placering og udstationering af styrker og udstyr. USA er bemyndiget til at kontrollere adgangen til de dele af de “aftalte områder”, hvor der er aftalt eksklusiv amerikansk brugsret.
Artikel XI, paragraf 3 i aftalen siger: “Der må ikke foretages boarding eller inspektion af fly, skibe og køretøjer, der bruges af eller udelukkende til amerikanske styrker, uden USA’s samtykke.” Naturligvis vil amerikanerne aldrig give et sådant “samtykke”.
Med andre ord har vi ingen mulighed for at kontrollere, hvad amerikanerne bringer ind og opbevarer på disse baser. Norske myndigheder fralægger sig ansvaret for, hvad amerikanerne opbevarer på norsk jord.
Den farlige militarisering af Norden
Dagens forlængelse af baseaftalen fra 2022 kommer lige efter, at alle de nordiske lande har underskrevet lignende aftaler. USA etablerer nu militærbaser i Norge, Danmark, Sverige og Finland. I alt er der 47 (!) militærbaser, fordelt med 12 i Norge, 17 i Sverige, 3 i Danmark og 15 i Finland.
Samlet set giver det USA en massiv militær tilstedeværelse i Norden. De nordiske lande har sagt endegyldigt farvel til en forsvarspolitik, som har eksisteret, siden NATO blev grundlagt i 1949. Det svenske og finske NATO-medlemskab var et politisk jordskælv, og disse bilaterale aftaler vil dramatisk øge styrken af jordskælvet.
I praksis betyder det, at de nordiske lande som blok opgiver den nationale kontrol over forsvarspolitikken og lægger deres skæbne i USA’s hænder.
Artiklen har tidligere været bragt på steigan.no
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
