I dag indleder den britiske højesteret en to dages høring i sagen om udlevering af den australske journalist og WikiLeaks-grundlægger Julian Assange.
Biden-administrationen vil stille Julian Assange for retten i USA for brud på landets e-spionagelov, der kan give op til 175 års fængsel.
USA’s nuværende justitsminister Merrick Garland har altså ikke droppet anklagerne mod Julian Assange, som oprindeligt blev rejst af Donald Trumps justitsminister.
Hvis udleveringen af Julian Assange tillades, vil det kriminalisere almindelig journalistisk praksis.
Høringen i dag og i morgen handler for USA’s om at få omstødt en dom fra 4. januar, hvor dommeren Vanessa Baraitser besluttede, at Julian Assange ikke skulle udleveres til retsforfølgelse i USA, af frygt for at Julian Assange kunne begå selvmord.
Hvis højesteret siger god for USA’s appel, vil sagen blive sendt tilbage til en lavere domstol, som skal revurdere dommen fra 4. januar.
Afslørede USA’s krigsforbrydelser
Julian Assange har siddet fængslet i det britiske højsikkerhedsfængsel Belmarsh siden april 2019, fordi han ikke har overholdt meldepligten til de britiske myndigheder i forbindelse med anklager om voldtægt i Sverige, der i 2010 krævede Assange udleveret. Sigtelsen er siden blevet frafaldet.
I 2012 søgte den australske journalist tilflugt på Ecuadors ambassade i London, som efter præsidentskiftet i 2019 åbnede dørene, så britisk politi kunne anholde ham.
Sagens kerne handler om, at Julian Assange og WikiLeaks har offentligtgjort 500.000 hemmelige dokumenter, der afslører USA’s krigsforbrydelser i Afghanistan, Irak og Yemen, CIA’s hemmelige fangetransporter, hvor formodede terrorister blev fløjet rundt til hemmelige fængsler i europæiske og mellemøstlige lande og udsat for tortur og tortur af fanger på USA’s fangelejr Guantánamo.
Blandt andet offentliggjorde WikiLeaks optagelser af en amerikansk Apache-helikopter, hvor besætningen jubler efter at have nedskudt civile i Iraks hovedstad Bagdad.
Pressefriheden truet
Op til dagens høring har 25 menneskeretsorganisationer og organisationer for pressefrihed sendt et åbent brev til USA’s justisminister Merrick Garland med en opfordring om at droppe appelsagen og anklagerne mod Julian Assange, som de ser som en alvorlig trussel mod pressefriheden.
“Medier offentliggør ofte og nødvendigt klassificeret information for at informere offentligheden om sager af grundlæggende offentlig betydning”, skriver organisationerne, der mener, at anklagerne mod Assange truer journalistik, som er afgørende for et demokrati.
“Efter vores opfattelse kan en præcedens, skabt ved at retsforfølge Assange, blive brugt mod både udgivere og journalister, neddrosle deres arbejde og underminere pressefriheden.”
Også Amnesty International advarer om, at USA’s eventuelle retsforfølgelse af Julian Assange kan få alvorlige konsekvenser.
“Hvis udleveringen af Julian Assange bliver tilladt, vil det kriminalisere almindelig journalistisk praksis og tillade USA og muligvis andre lande at gå efter udgivere og journalister uden for deres jurisdiktioner for at afsløre statslig forbrydelser”, skriver Amnesty International.
Amnesty Internationals generalsekretær Agnès Callamard kræver, USA og Storbritannien dropper anklagerne og udleveringen og løslader Julian Assange.
Amnesty International er også yderst kritisk overfor nye oplysninger i sagen. Heriblandt en artikel fra Yahoo News om at amerikanske myndigheder overvejede at kidnappe Julian Assange og likvidere ham, mens han havde asyl på Eucadors ambassade.
Og i juli trak et af USA’s kronvidner, islændingen Sigurdur Ingi Thordarson, sine vidneudsagn tilbage.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.