Ikke dømt for chikane
Den 26. april 2022 meddelte USA’s Afrikakommando (AFRICOM), at den havde oprettet et kontor på USA’s ambassade i Lusaka, Zambia. Ifølge AFRICOM’s brigadegeneral Peter Bailey, vicedirektør for strategi, engagement og programmer, ville kontoret for sikkerhedssamarbejde få base i den amerikanske ambassadebygning.
De sociale medier i Zambia summede af rygter om oprettelsen af en amerikansk militærbase i landet. Forsvarsminister Ambrose Lufuma udsendte en erklæring for at sige, at “Zambia ikke har nogen som helst hensigt om at oprette eller være vært for nogen militærbaser på zambisk jord”.
På trods af sine valgløfter i 2021 har præsident Hichilema fulgt den samme IMF-afhængige politik som sin upopulære forgænger Edgar Lungu. I forhold til en amerikansk base havde selv Lungu modstået USA’s pres for at tillade denne form for kontor på zambisk jord.
USA vil have en militærbase i Zambia, “det bliver over vores lig” sagde Dr. Fred M’membe, formand for Zambias Socialistparti.
Brigadegeneral Bailey fra AFRICOM havde mødtes med Zambias præsident Hakainde Hichilema under sit besøg i Lusaka. Hichilemas regering står over for alvorlige økonomiske udfordringer, på trods af at Zambia råder over en af verdens rigeste råstofressourcer.
Da Zambias samlede offentlige gæld voksede til næsten 27 milliarder dollars (med en udlandsgæld på cirka 14,5 milliarder dollars), vendte landet tilbage til Den Internationale Valutafond (IMF) i december 2021 for at få økonomisk bistand, hvilket resulterede i en IMF-induceret gældsspiral.
To måneder efter at Hichilema mødtes med AFRICOM-holdet, var han i juni vært for IMF’s vicedirektør Antoinette M. Sayeh, som takkede præsident Hichilema for hans engagement i IMF’s “reformplaner”.
Disse planer omfatter en generel sparepakke, som ikke blot vil få den zambiske befolkning til at ende i fattigdom, men som også vil forhindre den zambiske regering i at udøve sin suverænitet.
Marionetregime
Dr. M’membe, formand for Socialistpartiet, er blevet en vigtig stemme mod USA’s militære tilstedeværelse i sit land. Forsvarsminister Lufumas påstand om, at USA ikke er ved at opføre en base i Zambia, fremkalder et grin hos M’membe.
– Jeg tror, der er et element af uvidenhed fra hans side, sagde M’membe til mig.
– Det er ren og skær naivitet. Han [Lufuma] forstår ikke, at der praktisk talt ikke er nogen forskel på en amerikansk militærbase og et AFRICOM-kontor. Det er bare et spørgsmål om semantik for at skjule deres virkelige hensigter.
De virkelige hensigter, fortalte M’membe mig, er, at USA skal bruge Zambias beliggenhed “til at overvåge, kontrollere og hurtigt nå de andre lande i regionen”.
Zambia og dets nabo, Den Demokratiske Republik Congo, sagde han, “besidder ikke mindre end 70 procent af verdens koboltreserver. Der er enorme kobberreserver og andre mineraler, der er nødvendige for moderne teknologier [i begge disse lande].” Delvist, sagde M’membe, “er det dette, der har øget interessen for Zambia”.
Zambia fungerer som et “marionetregime”, sagde M’membe, en regering, der ifølge loven er uafhængig, men de facto “fuldstændig afhængig af en udefrakommende magt og underlagt dens ordrer”, tilføjede M’membe, mens han henviste til USA’s indblanding i den zambiske regerings funktionsmåde.
På trods af sine valgløfter i 2021 har præsident Hichilema fulgt den samme IMF-afhængige politik som sin upopulære forgænger Edgar Lungu. Men med hensyn til en amerikansk base havde selv Lungu modstået det amerikanske pres for at tillade denne form for kontor på zambisk jord.
Efter at nyheden om oprettelsen af kontoret skyndte Zambias tidligere faste repræsentant ved Den Afrikanske Union, Emmanuel Mwamba, til Hichilema for at advare ham mod at indgå denne aftale. Ambassadør Mwamba sagde, at andre tidligere præsidenter i Zambia – Lungu (2015-2021), Michael Sata (2011-2014), Rupiah Banda (2008-2011) og Levy Mwanawasa (2002-2008) – også havde nægtet at lade AFRICOM komme ind i landet siden dets oprettelse i 2007.
Er dette en base eller et kontor?
Zambias forsvarsminister Lufuma hævder, at det “kontor”, der er oprettet i Lusaka, skal bistå de zambiske styrker i FN’s multidimensionale stabiliseringsmission i Centralafrikanske Republik (MINUSCA).
Siden 2014 har USA ydet omkring 136 millioner kwacha (otte millioner dollars) til at bistå det zambiske militær. Lufuma sagde, at dette kontor blot vil fortsætte dette arbejde. Faktisk er Zambia ikke engang et af de fem lande, der bidrager med flest tropper til MINUSCA (disse omfatter Bangladesh, Cameroun, Egypten, Pakistan og Rwanda). Lufumas begrundelse virker derfor som et figenblad.
Hverken Zambia eller USA’s militær har offentliggjort den aftale, der blev underskrevet i april. Den manglende offentliggørelse af teksten har ført til en masse spekulationer, hvilket er naturligt.
I Ghana, hvor der i maj 2018 blev underskrevet en aftale om forsvarssamarbejde mellem de to lande, havde USA i første omgang sagt, at man blot oprettede et lager og et kontor til sit militær, hvilket så viste sig at betyde, at USA’s militær overtog en af de tre lufthavnsterminaler i lufthavnen i Accra og siden har brugt den som base for sine operationer i Vestafrika.
– Ud fra erfaringerne fra Ghana ved vi, hvad det er, fortalte M’membe mig, da han talte om USA’s plan om at oprette et kontor på den amerikanske ambassade i Zambia.
– Det er ikke [meget] forskelligt fra en base. Det vil langsomt men sikkert vokse til en fuldskala base.
Fra den første snert af, at USA måske ville oprette en AFRICOM-base på kontinentet, voksede modstanden hurtigt. Den blev ledet af den tidligere sydafrikanske præsident, Thabo Mbeki, og hans daværende forsvarsminister, Mosiuoa Lekota, som begge lobbyede over for Den Afrikanske Union og Southern African Development Community for at afvise enhver amerikansk base på kontinentet.
I løbet af de seneste fem år er appetitten på en fuld afvisning af baser imidlertid blevet mindre på trods af en resolution fra Den Afrikanske Union mod at tillade oprettelsen af sådanne baser i 2016. USA’s militær har 29 kendte militærbaser i 15 af de afrikanske lande.
Ikke alene har 15 afrikanske lande ignoreret deres eget regionale organs råd, når det gælder om at tillade fremmede lande at etablere militærbaser der, men Den Afrikanske Union (AU) har selv tilladt USA at oprette et militærattachékontor inde i AU-bygningen i Addis Abeba.
– Det AU, der modstod AFRICOM i 2007, “er ikke AU i dag, fortalte M’membe mig.
Denne artikel er produceret af Globetrotter.
Vijay Prashad er en indisk historiker, redaktør og journalist. Han er skribent og chefkorrespondent på Globetrotter. Han er redaktør af LeftWord Books og direktør for Tricontinental: Institute for Social Research. Han er senior ikke-hjemmehørende gæsteprofessor ved Chongyang Institute for Financial Studies, Renmin University of China. Han har skrevet mere end 20 bøger, herunder The Darker Nations og The Poorer Nations. Hans seneste bøger er Struggle Makes Us Human: Learning from Movements for Socialism og (sammen med Noam Chomsky) The Withdrawal: Irak, Libyen, Afghanistan og den amerikanske magts skrøbelighed.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
