Siden terrorangrebet på World Trade Center den 11. september 2001 har USA brugt 21 billioner dollars på militarisering, viser rapporten State of Insecurity. Rapporten er skrevet af Lindsay Koshgarian, Ashik Siddique og Lorah Steichen fra nonprofitorganisationen National Priorities Project (NPP) i USA.
Over de sidste 20 år har USA blandt andet brugt de svimlende 21 billioner dollars på den såkaldte krig mod terror samt militarisering af USA’s egne grænser og immigrationssystem, fortæller Koshgarian, programdirektør for NPP og forfatter til rapporten.
– Både militariseringen i USA og vores krige udenfor USA har været betegnet som terrorbekæmpelse. Så alt dette fører tilbage til USA’s reaktion på 9/11. Og USA’s reaktion har været overvældende militariseret, siger Koshgarian til Arbejderen.
Hun mener, at USA burde investere i bekæmpelse af klimaforandringer og udryddelse af fattigdom fremfor den militarisering, der de sidste 20 år har ført til, at 900.000 mennesker er blevet dræbt i USA’s krige, mens over fem millioner mennesker er blevet udvist fra USA.
Over de næste 20 år håber Koshgarian, at USA’s yngre generation, der “generelt er mere progressiv”, vil skabe politiske forandringer og mindre militarisering. Biden-administrationen argumenterer dog for, at USA bør fortsætte sin oprustning for at modstå Kina.
“Evighedskrigene”
Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker for Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og forfatter til bogen “Reagan, Congress and Human Rights”, fortæller, at der efter terrorangrebet den 11. september opstod “et stort folkeligt pres for gengældelse”, der førte til, at USA invaderede en række lande.
– Det, der startede som en antiterroroperation mod al-Qaeda, udviklede sig hurtigt til en langt mere omfattende krig mod terrorisme inklusive krigene i Afghanistan og Irak, skriver Søndergaard i en mail til Arbejderen.
Militarisering er nærmest en form for trosretning blandt medlemmer af Kongressen.
Lindsay Koshgarian, programdirektør for NPP
Søndergaard forklarer, at udvidelsen af krigen mod terror og længden af krigene i Mellemøsten gjorde USA’s militarisering “langt dyrere end først antaget”.
I deres rapport betegner Koshgarian, Siddique og Steichen USA’s besættelse af Afghanistan og Irak som “evighedskrigene”. Det skyldes, at USA startede besættelsen af Afghanistan tilbage i 2001 og Irak i 2003. Men selv om USA’s krige har kostet 900.000 liv og otte billioner dollars over 20 år, mener Koshgarian ikke, at de har skabt ønskede resultater.
– Hele verden ser på, mens Afghanistan falder sammen, og Taleban overtager. Det er uklart, om noget af det, som USA forsøgte at opnå, vil have nogen form for indflydelse selv efter 20 års besættelse, kritiserer programdirektøren.
Det militærindustrielle kompleks
Seniorforskeren Rasmus Sinding Søndergaard peger på USA’s “militærindustrielle kompleks” som forklaring på, hvilke interesser der har spillet ind i, at USA har investeret mange billioner dollars i militarisering.
– En del af forklaringen er, at USA har opbygget et kæmpe militært system, der opererer med en betydelig autonomi og har en indbygget selvinteresse i at fastholde sine ressourcer, fortæller han og fortsætter:
– Det, som præsident Eisenhower omtalte som det militærindustrielle kompleks, er blevet dramatisk udvidet og opererer under mindre effektiv politisk kontrol end tidligere. Det er en afgørende årsag til, at USA har investeret så mange penge i krigen mod terror.
Dette har USA betalt i dollars siden 9/11.
Militæret:
- Forsvarsministeriet Pentagon: 14,14 billioner.
- Militærpension og andre projekter: 1,27 billioner.
- Atomvåbensprojekter: 460 milliarder.
- Bistand til udenlandske hære: 267 milliarder.
- CIA og efterretningstjeneste: 28 milliarder.
- I alt: 16,26 billioner.
Veteraners projekter:
- Indkomstsikkerhed: 1,26 billioner.
- Veteraners helbred: 1,26 billioner.
- Andet: 254 milliarder.
- Omstillingsbidrag: 196 milliarder.
- Pensioner: 103 milliarder.
- I alt: 3,07 billioner.
Homeland Security og udvalgte programmer:
- Told- og Grænsebeskyttelse (CBP): 267 milliarder.
- Kystvagt: 232 milliarder.
- Immigration- og Toldbeskyttelse (ICE): 125 milliarder.
- Administration for Transportsikkerhed: 109 milliarder.
- Borgerskab og Immigrationstjenester: 64 milliarder.
- Efterretningstjenesten: 43 milliarder.
- Cybersikkerhed og Infrastrukturssikerhed: 33 milliarder.
- Kontoret for Bekæmpelse af Masseødelæggelsesvåben: 6,5 milliarder.
- Føderal retshåndhævelse: 6,2 milliarder.
- I alt: 949 milliarder.
Føderal retshåndhævelse:
- Føderal retshåndhævelse og retssager: 445,4 milliarder.
- Føderalt fængselssystem: 146 milliarder.
- Statslig og lokal assistance for retshåndhævelse: 138 milliarder.
- Andet forsvarsrelateret: 2 milliarder.
- I alt: 732 milliarder.
Lindsay Koshgarian oplyser, at Pentagon har brugt syv billioner dollars, omkring halvdelen af dets samlede udgifter, på private virksomheder.
Alene i 2020 betalte Pentagon våbenfirmaet Lockheed Martin 75 milliarder dollars. Til sammenligning investerede USA 16 milliarder dollars i det offentlige sundhedsagentur CDC under covid-19-pandemien samme år, viser rapporten.
– Under krigene i Afghanistan og Irak blev Pentagon desuden berømt for at tegne kontrakter med sikkerhedsfirmaer i krigszoner. Der er private entreprenører, lejesoldater, som har begået krigsforbrydelser betalt af USA’s militær og derved skatteyderne, oplyser Koshgarian.
“Myten om den exceptionelle supermagt”
Lindsay Koshgarian mener, at “myten om USA som den exceptionelle supermagt”, der hersker blandt landets politikere, har været en drivende kraft for at øge USA’s investering i militarisering.
– Militarisering er nærmest en form for trosretning blandt medlemmer af Kongressen, og de tillader ikke, at man stiller spørgsmål ved det, fortæller Koshgarian og fortsætter:
– Og det er forbundet med ideen om, at USA ikke kan gøre noget forkert. Og selv hvis vi gør noget forkert, er der tale om en fejltagelse og ikke om, at vi havde dårlige intentioner. Vi er altid “the good guy” og verdens frelser.
Militarisering af immigrationssystemet
Som følge af terrorangrebet den 11. september oprettede USA indenrigsministeriet “Department of Homeland Security” (DHS), hvis primære opgave skulle være at beskytte USA mod terrorangreb.
DHS samlede 22 føderale afdelinger som kystvagten og efterretningstjenesten under én administration. Desuden blev tre nye afdelinger oprettet herunder immigrationshåndhævelsen ICE og grænsebeskyttelsen CBP.
I stedet for at tage penge væk fra Pentagon og investere dem i desperate behov som at bekæmpe klimaforandringer, vil de forberede sig på en supermagtskrig mod Kina.
Lindsay Koshgarian, programdirektør for NPP
Siden 2002 har USA brugt 125 milliarder dollars på ICE og 267 milliarder dollars på CBP. Ifølge Koshgarian, Siddique og Steichens rapport er det veldokumenteret, at en stor andel af disse investeringer er gået til militarisering af de to afdelinger.
“ICE har et “Kontor for Skydevåben og Kampprogram”, der leverer udstyr og uddannelse til sine agenter, mens grænsepatruljeagenter forsynes med krigsvåben, herunder M4-rifler med lyddæmpere og nattesyn og kampkøretøjer, og grænserne patruljeres af krigsdroner”, skriver de i rapporten.
Racisme og terrorbekæmpelse
Programdirektøren Lindsay Koshgarian forklarer, at det har været relevant at inkludere afdelinger som ICE og CBP i beregningerne om prisen på USA’s samlede militarisering, da disse afdelinger ikke eksisterede før terrorangrebet den 11. september 2001.
Hun mener, at oprettelsen af ICE og CBP i kombination med forbundspolitiet FBI, der siden 9/11 “har fået enorm magt til at overvåge almindelige amerikanere”, er forbundet med racisme og fremmedfjendskhed.
– Vi vil gøre det fuldstændig klart, at det samme fremmedhad og racisme, der tillader USA at starte krige i lande, som primært består af folk med mørkere hud, er den samme metode for dehumanisering, der tillader os at udvise og massefængsle sorte og brune mennesker herhjemme, fastslår Koshgarian.
National Priorities Project (NPP):
- Er en nonprofit-organisation i USA, hvis mission er at skabe et føderalt budget, der kommer folket til gode.
- Blev oprettet efter, at fire aktivister besøgte et bibliotek i Springfield for at opstøve dokumenter om USA’s føderale budget.
- Aktivisterne ønskede at forstå, hvorfor så mange sociale projekter blev lukket ned.
- De fandt frem til, at regeringens finansiering af byer som Springfield styrtdykkede under Den Kolde Krig.
- Det betød, at lokale økonomier, job, skoler og offentlig sundhed manglede finansiering.
- Derfor startede en af aktivisterne, Greg Speeter, NPP.
- I 2014 blev NPP nomineret til Nobels Fredspris for rapportering om USA’s udgifter til militæret, og for at fremme ideen om et føderalt budget, der bør tage hånd om ulighed, arbejdsløshed, uddannelse, sundhed og grøn økonomi.
NPP’s arbejde inkluderer:
- Udstedelse af rettidige og relevante rapporter, der oplyser om føderale indtægter og udgifter på nationalt, statsligt og lokalt plan.
- Tilvejebringelse af unikke lokaliserede datasæt, som giver folk mulighed for at vurdere den personlige og samfundsmæssige indvirkning af føderal indtægtsgenerering og udgifter.
- Oprettelse af tilgængelige og let delbare webbaserede værktøjer, der fremmer engagement.
- Implementering af innovative kommunikations- og netværksstrategier dedikeret til at sikre, at NPP’s materialer når et stigende antal og større diversitet af mennesker og organisationer.
- Tilbyder workshops, der bringer væsentlig information om det nationale budget og budgetprocessen.
Over de sidste 20 år har FBI i højere grad “raceprofileret, overvåget og chikaneret” grupper baseret på deres etnicitet, fortæller Koshgarian og tilføjer, at muslimer, sorte, latinamerikanere og kinesiske-amerikanere er eksempler på grupper, der er blevet chikaneret af FBI.
I den samme periode er 5,8 millioner mennesker blevet udvist fra USA, oplyser rapporten.
– Og langt de fleste af disse mennesker har ikke gjort noget forkert. De bidrog til samfundet, de har familier her, mange af dem har stadig børn her, og vi har deporteret dem og revet alle disse liv fra hinanden, sukker Koshgarian.
Biden vil modstå Kina
Koshgarian, Siddique og Steichen viser i deres rapport, at de 21 billioner dollars, som USA har brugt på militarisering, kunne have løst en række problemer, hvis USA havde prioriteret anderledes.
USA kunne omdanne sit elnet til at køre på vedvarende energikilder, skabe fem millioner jobs med en mindsteløn på 15 dollars i timen, slette al studiegæld, garantere ti års gratis førskole til alle børn på tre-fire år og sikre covid-19-vacciner til udviklingslande – alt sammen for under 21 billioner dollars.
Derfor mener Lindsay Koshgarian, at det er på tide, at USA stopper med at investere mere og mere i militarisering og i stedet prioriterer at bekæmpe problemer som klimaforandringer og fattigdom.
– Lige nu er det desværre ikke den dominerende opfattelse hos hverken Republikanerne eller Demokraterne. Biden-administrationen argumenterer, at vi skal flytte vores militære forbrug for at bekæmpe Kina, siger Koshgarian og fortsætter:
– Så i stedet for at tage penge væk fra Pentagon og investere dem i desperate behov som at bekæmpe klimaforandringer, vil de forberede sig på en supermagtskrig mod Kina. Så der er en enorm fare for, at USA over de næste årtier vil bruge penge på militarisering, der kan ende ud i konflikt eller decideret krig mod Kina.
Håb i ungdommen
Selv om store dele af det politiske spektrum i USA ikke ønsker mindre militarisering, ser Lindsay Koshgarian håb i landets mere progressive ungdom. Sammenlignet med USA’s øvrige befolkning er ungdommen nemlig mere bevidst om, hvad der sker udenfor USA’s grænser.
– Yngre amerikanere er i meget mindre grad overbeviste om, at USA er en exceptionel supermagt og moralsk, god nation, uddyber Koshgarian og fortsætter:
– De unge er mere oplyste. De accepterer i mindre grad racisme, de er mere mangfoldige og er bedre forbundet med andre dele af verden. De er generelt mere progressive og mener, at vi skal bekæmpe klimaforandringer.
– Så jeg tror, at vi er vidne til et kulturelt generationsmæssigt skift, som jeg håber vil føre til politiske forandringer over de næste 20 år, slutter hun.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.