I Europas største økonomier, Tyskland, Storbritannien og Frankrig, rammer inflationens høje prisstigninger på energi og fødevarer arbejderklassen hårdt, og mange mennesker bliver skubbet ud i fattigdom.
Derfor er der udbrudt protester og strejker i de store vesteuropæiske lande, hvor fagforeninger, folkelige bevægelser samt partier på venstre- og højrefløjen er aktive i kampen om løn, der matcher de høje priser.
– Permanent stigende priser kræver permanent stigende lønninger, skriver Jan Jurczyk, pressechef for den tyske fagforening ver.di, i en mail til Arbejderen.
Arbejderfamilier hårdest ramt
Den globale inflation begyndte i 2021 som følge af blandt andet coronapandemiens nedlukninger af samfund og konsekvenserne for de internationale forsyningskæder, der fortsat ser verdens firmaer ramt af mangel på microchips. Inflationen er i 2022 blevet forværret af krigen i Ukraine, Vestens sanktioner mod Rusland og Europas mangel på russisk gas.
Tyskerne er især ramt på deres elregninger, der på årsbasis er steget med 185 procent. Som det ser ud nu, betaler en gennemsnitlig tysk husstand 27.637 kroner om året for elektricitet, hvilket er et rekordhøjt beløb, oplyser det amerikanske forretningsmagasin Barron’s.
– Arbejderhusholdninger med lave og mellemstore indkomster lider uforholdsmæssigt meget under inflationen, fortæller Jan Jurczyk fra ver.di.
Han peger på Hans Böckler-Stiftelsens Makroøkonomiske Institut (IMK), der har udviklet en inflationsmåler, som udregner, hvor meget forskellige husstande bliver påvirket af inflationen på baggrund af husstandenes økonomi. Inflationsmåleren viser, at imens den generelle inflation i Tyskland lå på 7,5 procent i juli, oplevede familier med en lav indkomst en inflationsrate på 8,5 procent.
“At husholdninger med lav indkomst er særligt hårdt ramt af inflationen skyldes, at de største aktuelle prisdrivere – husholdningsenergi og fødevarer – vejer særligt tungt i deres indkøbskurve”, skriver IMK i en pressemeddelelse.
Hjælpepakker rækker ikke
Den tyske regering har bebudet en tredje hjælpepakke for at afdæmpe inflationens konsekvenser. Ifølge Reuters er den nye hjælpepakkes værdi på 97 milliarder kroner, der skal komme enkeltpersoner, familier og firmaer til gode.
Men ifølge ver.di’s pressechef Jan Jurczyk er hjælpepakken “utilstrækkelig til at kompensere for stigende leveomkostninger”. Det skyldes blandt andet, at aftalen ikke inkluderer et loft på gaspriser, mens detaljerne for et loft på elpriser “endnu ikke er kendt”.
– Det er også absolut nødvendigt med et loft over gaspriserne, men det er stadig komplet uklart, om det vil ske. Desuden har vi brug for en energitakst på 500 euro som nødhjælp til alle mennesker med lave og mellemstore indkomster, til pensionister, til studerende og til modtagere af sociale ydelser, understreger Jan Jurczyk.
Hvor end der er overenskomstforhandlinger, går ver.di derfor til forhandlingsbordet med klare krav om lønforhøjelser til fagforeningens medlemmer for at “absorbere inflationen”.
– Det er allerede lykkedes os med havnearbejderne og Lufthansas jordpersonale, påpeger Jan Jurczyk.
Strejker i Tyskland
Som følge af inflationen og de stigende priser har en strejkebølge præget Tyskland. Eksempelvis har det tyske luftfartsselskab Lufthansa været tvunget til at aflyse omkring 1000 flyafgange i sommerens højsæson, fordi Europas største fagforening ver.di anførte Lufthansas jordpersonale i en strejke imod det reallønstab, som inflationen skaber.
Læs også
Ifølge det danske erhvervsmedie ShippingWatch gennemførte Tysklands havnearbejdere, der også er organiseret i ver.di, desuden landets længste havnearbejderstrejke i 40 år, da de i juli nedlagde arbejdet og satte havne ude af drift på tværs af landet i 48 timer. Som en del af strejken gik arbejderne gennem havnebyer som Hamborg, hvor de bar et banner med teksten “Stop inflationsmonsteret“.
Gennem disse strejker og protester sikrede ver.di lønforhøjelser til både havnearbejderne og Lufthansas jordpersonale.
– Når levevilkårene for alle, herunder ikke-arbejdende mennesker, er på spil, ser vi det som vores pligt at organisere protester og presse på for at opnå forbedringer, understreger Jan Jurczyk overfor Arbejderen.
“Varmt efterår”
Strejkebølgen er en del af en større uro, der breder sig i Tyskland og store dele af Europa.
Den 5. september arrangerede det tyske venstrefløjsparti Die Linke en demonstration i byen Leipzig, hvor tusindvis gik på gaden med krav til Tysklands regering om at gøre det overkommeligt for befolkningen at betale for elektricitet, varme, mad og offentlig transport, oplyser den internationale medieorganisation Peoples Dispatch.
Ifølge den tyske medieorganisation Deutsche Welle har både Tysklands venstre- og højrefløj varslet en serie af protester ved navn “varmt efterår”, hvor folk vil protestere hver mandag i forskellige tyske byer for at kræve handling overfor de stigende priser.
En del af et større billede
Men det er ikke kun i Tyskland, at inflationens prisstigninger har skabt uro. I Frankrig fortsætter oprørsbevægelsen De Gule Veste, der siden 2018 har protesteret imod prisstigninger på brændstof.
– Vi har praktisk talt de samme krav, som da vi startede. I dag er der prisen på brændstof, men også energi, pensioner, arbejdsvilkår for sygeplejersker [og, red.] sundhedspasset, sagde en demonstrant til det russiske statsmedie Ruptly under en protest arrangeret af De Gule Veste i Paris den 10. september.
Allerede i januar, før Ruslands invasion af Ukraine, anførte de franske fagforeninger desuden store protester imod inflationens høje leveomkostninger, viser den franske tv-station France24.
Siden har ansatte ved Frankrigs lufthavne og jernbaner strejket for lønforhøjelser, der matcher prisstigningerne i landet. I juli var Frankrigs inflationsrate på 6,1 procent, hvilket var det højeste siden 1985.
Den franske nonprofitorganisation Secours populaire francais har lavet en undersøgelse, der viser, at 48 procent af alle franskmænd ikke længere kan lægge penge til side på grund af prisstigningerne. 36 procent siger, at de har “svært ved at få enderne til at mødes”.
Utilfredshedens sommer i Storbritannien
Storbritannien har hele sommeren været vidne til en historisk strejkebølge, hvor eksempelvis landets jernbanearbejdere, postvæsen, lærere, buschauffører, stilladsarbejdere og rengøringsfolk har gennemført strejker for højere løn under inflationen.
Læs også
Endnu en strejke: Britiske jernbanearbejdere sætter landet i stå for anden gang denne sommer
Storbritanniens historisk høje inflation, der i juli ramte 10,1 procent, har set den britiske befolkning gøre brug af fødevarebanker som aldrig før. Over 2 millioner briter afhænger i dag af gratis udlevering af mad fra fødevarebankerne.
Uventet opbremsning
Strejkebølgen, der er blevet døbt “Utilfredshedens sommer”, har dog for nyligt været udsat for en uventet opbremsning, da flere af fagforeningernes ledelser valgte at aflyse eller udsætte planlagte strejker, fordi Storbritanniens monark Elizabeth Mary gik bort.
Blandt andet valgte ledelserne af postvæsenets fagforening CWU og jernbanearbejdernes fagforening RMT at aflyse deres strejker og faglige aktioner som følge af monarkens død, oplyser den socialistiske onlineavis WSWS.
I en tråd på Twitter, hvor CWU offentliggjorde sin beslutning om at aflyse en strejkeaktion, er sommerens utilfredshed nu også blevet rettet mod fagforeningsledelsernes beslutning om at droppe eller udsætte strejker. Blandt andet skriver en bruger således:
– Jeg er RMT-medlem og er helt vildt rasende over dette. Det vil fjerne alt det momentum og den aktivitet, vi har opbygget.
Storbritanniens fagforeninger har dog forsikret, at de efter en sørgeperiode over monarkens død vil fortsætte med at strejke og gennemføre faglige aktioner for at sikre, at arbejdernes lønninger følger med de stigende priser i landet.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.