Boganmeldelse
Ben Norton havde et godt skriv tilbage i oktober https://thegrayzone.com/2021/10/08/nato-cognitive-warfare-brain/
Log ind for at svareFredag den 18. februar samles over 35 stats- og regeringsledere, flere end 100 ministre, ledere fra EU, NATO og FN samt repræsentanter fra våbenindustrien og militæret til den årlige såkaldte Sikkerhedskonference i München i den sydvestlige del af Tyskland, også kaldt militærets Davos.
Mens de mange kendisser, hvoraf flertallet kommer fra NATO-lande og andre af USA’s allierede, mødes på luksushotellet Bayerischer Hof, samles den tyske fredsbevægelse til protester og en fredskonference under overskriften: Stop NATO-landenes krigsplaner.
Fred i Europa og i verden kan kun eksistere med og ikke imod Rusland og Kina.
Tysklands fredsbevægelse
Flere end 90 fredsorganisationer i Tyskland har underskrevet appellen om at demonstrere i München på lørdag, selv om tysk sikkerhedspoliti vil lægge en jernring omkring Bayerischer Hof.
Konference for ufred
Konferencen handler ifølge den tyske fredsbevægelse hverken om fredelig løsning af konflikter eller om at skabe sikkerhed for mennesker i Tyskland eller andre steder. Sikkerhedskonferencen handler ud over vage løfter om “vestlige værdier” først og fremmest om at styrke NATO militært for at hævde Vestens økonomiske interesser og overherredømme, skriver arrangørerne og tilføjer:
“Fremfor alt handler sikkerhedskonferencen om effektiv mediepropaganda for at retfærdiggøre NATO’s og EU’s militære operationer og de stadigt stigende våbenudgifter”.
Konferencen og fredsbevægelsens protester finder sted midt i den optrappede konflikt mellem Rusland og NATO/USA, hvor Ukraine spiller en hovedrolle. Det har fredsbevægelsen taget bestik af og understreger at:
“Konfrontationskursen mod Rusland og Kina bør stoppe. Fred i Europa og i verden kan kun eksistere med og ikke imod Rusland og Kina.”
Fredsbevægelse kræver stop for våbeneksport
I den igangværende konflikt peger den tyske fredsbevægelse på, at USA og NATO investerer langt flere penge i våben end både Rusland og Kina, som NATO og USA har udpeget som den største trussel mod freden. I 2020 var verdens samlede udgifter til militær hele 2000 milliarder dollars. NATO-landene tegner sig for 56 procent af verdens militærudgifter, mens allierede lande uden for militæralliancen står for 15 procent af verdens samlede militærudgifter. Til sammenligning svarer Ruslands militærudgifter til 3 procent og Kinas til 13 procent.
Samtidig rejser fredsbevægelsen en række krav til Tysklands nye regering. Heriblandt at Tyskland underskriver FN’s traktat, der forbyder atomvåben, og gør en ende på udstationering af USA’s atomvåben på tysk jord og stopper våbeneksport.
Krav om mere aktiv tysk udenrigspolitik
Indenfor på Bayerischer Hof kan man blandt andre finde USA’s vicepræsident Kamala Harris og Tysklands kansler Olaf Scholz, som deltager sammen sin finans-, udenrigs- og forsvarsminister. EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen og NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg står også på gæstelisten. FN’s generalsekretær Antonio Guterres vil åbne konferencen.
Sikkerhedskonferencen beskriver selv arrangementet som en arbejdskonference med et stort antal officielle bilaterale og multilaterale møder. På dagsorden står verdens kriser såsom pandemien, klimakrisen, demokrati, de voksende spændinger i verden og at puste nyt liv i samarbejdet mellem USA og Europa.
Hvert år udgiver organisationen en rapport, som tager pulsen på Vestens største sikkerhedsudfordringer. I år sætter rapporten blandt andet fokus på Østeuropa, Mali, Afrikas Horn og Vestens nederlag i Afghanistan. Konferencens sidste dag er dedikeret til, hvordan “EU kan (og må) addressere disse udfordringer”.
Karrierediplomaten Wolfgang Ischinger, sikkerhedskonferencens mangeårige formand, takker af som formand, men fortsætter som præsident for sikkerhedskonferencen. Ny på formandsposten er Christoph Heusgen, tidligere udenrigs- og sikkerhedspolitisk rådgiver for Tysklands forhenværende kansler Angela Merkel.
Allerede inden sin tiltræden går Christoph Heusgen imod fredsbevægelsens krav om at nedtrappe Vestens konflikt med Rusland.
– Vi er nødt til at have en debat om en mere aktiv tysk rolle i udenrigspolitikken, og sikkerhedspolitik og (våbeneksportpolitik) er en del af det, sagde Christoph Heusgen den 4. februar til nyhedbureauet Reuters.
Den kommende formand ønsker at liberalisere Tysklands politik for våbeneksport herunder også at sende våben til Ukraine, hvilket den tyske regering hidtil har afvist. Tyskland er i dag verdens fjerdestørste våbeneksportør efter USA, Rusland og Frankrig.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
