Tyrkiet holder fortsat Ekrem Imamoglu, leder af oppositionen i det tyrkiske parlament for partiet CHP, borgmester i Istanbul og sandsynlig præsidentkandidat, fængslet. Imamoglu blev fængslet den 23. marts på en række anklager. Den vigtigste var anklage om at støtte terror og kurdisk separatisme via påståede forbindelser til PKK, den marxistiske kurdiske selvstændighedsbevægelse.
Siden blev den anklage frafaldet, efter at Imamoglu var fængslet sammen med mere end 300 andre, og han sidder nu varetægtsfængslet på anklager om korruption. Fængslingen har ført til masseprotester med hundredtusindvis på gaderne i de tyrkiske byer, og lederen af Imamoglus parti CHP opfordrer nu til en forbrugerboykot mod staten.
Arbejderen kigger i tre artikler på udviklingen i Mellemøsten lige nu med fokus på Syrien samt Tyrkiets og Israels roller i landet. Det ser ud til, at den tyrkiske udvikling er sket i tre skridt. Det første var en erklæring fra den fængslede leder af PKK Abdullah Öcalan, hvor han udråber våbenhvile med Tyrkiet og angiveligt opfordrer PKK til at nedlægge våbnene.
Andet skridt var Tyrkiets rolle i en aftale mellem den kurdisk-ledede bevægelse SDF i Syrien med den syriske overgangsregering. Tredje skridt er angrebet på den tyrkiske opposition mod regeringspartiet AKP, præsident Erdogan samt hans støtter.
Allerede tilbage i oktober 2024 gav Devlet Bahceli, leder af det meget højreorienterede tyrkiske parti MHP, en opfordring til Öcalan om, at PKK skal nedlægge våbnene. MHP er det parlamentariske grundlag for den tyrkiske præsident Erdogan, efter at hans parti ikke siden 2015 har haft flertal i det tyrkiske parlament.
Abdullah Öcalan har modtaget lignende opfordringer før og har også udsendt erklæringer om våbenhvile i en række omgange, senest i 2015. Hver gang har Tyrkiet fulgt op på dem ved at angribe kurdiske grupper og samfund i nabolandene Irak og Tyrkiet samt fortsat den hårde repression mod kurderne i Tyrkiet.
PKK har i første omgang erklæret en våbenhvile. Men ledelsen i PKK, der er i eksil i en række lande, vil mødes for at drøfte, hvorvidt de vil efterkomme opfordringen. Der har cirkuleret mere end én version af et dokument, som Abdullah Öcalan angiveligt skal have sendt ud, hvilket ledelsen vil behandle.
Imamoglu er medlem af partiet CHP, hvilket er det republikanske parti. Sammen med ham blev en række andre medlemmer af partier i opposition til regeringen arresteret. Nogle af de arresterede er fra HDP, der er en alliance af venstrefløjspartier, samt et legalt kurdisk parti.
Formanden for HDP, Özgur Özel, kalder fængslingen af Ekrem Imamoglu for et kup mod den næste præsident, ifølge tyrkiske medier, der nu ikke længere er tilgængelige online. HDP har selv oplevet, at deres tidligere formand blev fængslet tilbage i 2016.
I det hele taget har styret i Tyrkiet slået hårdt ned på protesterne mod regeringen. Politi og sikkerhedsstyrker har angrebet protesterne i store gadekampe. Lokale medier har intet skrevet om dem, og der har været blokader og restriktioner på sociale medier, der ellers blev brugt til at mobilisere og organisere protesterne. Mere end 2000 mennesker er arresteret eller fængslet.
Den tyrkiske regering under Erdogan er aktive spillere i regionens politik. Tyrkisk militær har dele af Syrien besat, laver aftaler om en række militære baser i Syrien, og angriber regelmæssigt kurderne i Irak.
Samtidigt spiller tyrkisk våbenindustri og oprustning en stadigt større rolle:
Tyrkiet blev i 2021 smidt ud af det amerikanske F-35 kampflyprogram efter landet i 2017 købte det russiske luftforsvar S-400
Ekrem Imamoglu stod til at blive valgt til sit partis præsidentkandidat – hvilket han også blev ved en kongres efter hans fængsling. Men præsidentvalget er først sat til at finde sted i 2028. Der er utallige spekulationer over, hvorfor arrestationen og undertrykkelsen af oppositionen finder sted nu. Alt, fra at Erdogan er syg med kræft og vil sikre overgang til sin efterfølger til rygter om et tidligt præsidentvalg, florerer blandt kommentatorer.
Men angrebene mod den tyrkiske opposition blev sat i værk med henvisning til terrorstøtte til kurderne og kom kort efter, at Tyrkiet var afgørende i at få aftalen med det kurdisk-ledede SDF på plads i Syrien. SDF i Syrien råder over de bedst væbnede og trænede kurdiske militser i form af YPG og YPJ. Så længe der er en proces om at integrere dem under det syriske styre, så længe er de ikke et eksempel for kurdisk selvstændighed blandt det kurdiske mindretal i Tyrkiet.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
En anden grund til, at Imamoglu anholdes nu, er at hans eksamensbevis ikke er gyldig i Tyrkiet.
Den tyrkiske forfatning kræver en universitetsgrad for at blive statsleder. Imamoglu har et eksamensbevis fra et privat universitet i Nordcypern, men det er ikke gyldigt i Tyrkiet.
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
