Læserbrev
Sveriges parlament vedtog i 2004, at Sverige skulle tage initiativ til at oprette en EU-kampgruppe bestående af 1100 svenske soldater.
Den svenskledede EU-kampgruppe – Nordic Battle Group – kan indsættes i konfliktområder over hele verden med bare ti dages varsel af EU’s Ministerråd og være udsendt i op til tre måneder.
EU-kampgruppen har vakt røre i Sverige. Ikke alene blev kampgruppen fire gange dyrere, end Rigsdagen havde lovet, i 2015 opfordrede det svenske FN-forbund til at nedlægge alle EU’s militære kampgrupper og i stedet bruge de mange ressourcer på at styrke FN.
Kampgruppekonceptet opfylder ikke målet om at bidrage til international fred og sikkerhed.
Det svenske FN-forbund
FN-forbundet kaldte EU-kampgrupperne for “ressourcesløseri”:
“Kampgruppekonceptet opfylder ikke målet om at bidrage til international fred og sikkerhed (…) Mens EU’s kampgruppekoncept mister støtte, øges behovet for fredsbevarende tropper i FN-regi”, konstaterede det svenske FN-forbund.
Forbundet var frustrerede over, at en stående gruppe på over 2000 soldater til fire milliarder kroner brugte ressourcer på øvelse efter øvelse uden at blive sendt ud i verden til fredsbevarelse – i en situation, hvor FN råber på fredsbevarende styrker fra EU-landene.
Samtidig med at EU har travlt med at opbygge egne militære kampgrupper – bidrog EU-kredsen i 2015 med mindre end én procent af personalet i FN’s fredsfremmende indsatser i Afrika.
Sverige har i samme periode, som kampgruppen Nordic Battle Group blev opbygget, stort set afstået fra at bidrage militært til FN-ledede fredsfremmende indsatser.
“De seneste syv år har Sverige i gennemsnit hver måned bidraget med 30 soldater til denne type indsatser”, konstaterer FN-forbundet.
Et ja 1. juni betyder danske soldater til EU-kampgrupper
Hvis det danske forsvarsforbehold bliver afskaffet ved folkeafstemningen den 1. juni, og Danmark bliver en del af EU-militæret, vil Danmark blive forpligtet til at stille styrker til rådighed for EU’s kampgrupper.
Hvis forsvarsforbeholdet bliver afskaffet, vil regeringen og resten af ja-partierne nemlig have Danmark med i EU’s såkaldte permanent strukturerede militære samarbejde – også kaldet PESCO. Dermed vil Danmark blive juridisk forpligtet til både at opruste og stille soldater til rådighed for EU’s kampgrupper.
“Forskellen mellem PESCO og andet samarbejde er, at de deltagende medlemslande omfattes af juridisk bindende forpligtelser. Forpligtelserne omfatter eksempelvis, at medlemsstaterne skal forøge deres forsvarsudgifter, afsætte yderligere midler til forskning i militær teknologi og stille styrker til rådighed for EU’s kampgrupper”, oplyser Folketingets Internationale Sekretariat i en note til Folketingets Europaudvalg, Udenrigspolitisk Nævn, Forsvarsudvalget og Udenrigsudvalget.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
