USA og Saudi-Arabien har uden held forsøgt at fredsmægle i den igangværende konflikt mellem Sudans væbnede styrker (SAF) og den paramilitære eliteenhed Rapid Support Forces (RSF).
Sudan er en frontlinje i den multipolære kamp i verden.
Stig Jensen, lektor, Center for Afrikastudier, Københavns Universitet
– En af grundene til fiaskoen for USA’s og Saudi-Arabiens forsøg på at fredsmægle er, at begge lande har aktier i konflikten og tidligere har taget parti for den ene eller anden side – eller stadig gør det, oplyser Stig Jensen, lektor i Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet.
Han beretter, at Saudi-Arabien på den ene side har forbindelser til den paramilitære eliteenhed RSF.
– Netop RSF har tidligere sendt militærfolk til nabolandet Yemen på den anden side af Det Røde Hav for at slås på samme side som Saudi-Arabien – imod houthierne, siger Stig Jensen til Arbejderen.
Saudi-Arabien har gennem en årrække anført en koalition af mellemøstlige lande, der har deltaget i en blodig krig i Yemen mod den væbnede Houthi-bevægelse.
Og imens Saudi-Arabien i Sudan støtter den paramilitære enhed RSF, har USA og Vesten lagt sine æg i kurven hos den anden part i konflikten, militærenheden SAF.
Frontlinjen i den multipolære kamp
Lektoren Stig Jensen mener, at situationen i Sudan er meget sigende for udviklingen i Afrika og verden som helhed.
– Vesten har domineret Afrika i flere årtier med USA i spidsen for den såkaldt unipolære verden, hvor Washington har svinget taktstokken alene, siger han.
Stig Jensen mener, at Vesten har haft til vane at fortælle andre lande, hvordan demokrati skal fungere, og hvordan vestlige værdier skal triumfere.
I dag vurderer han dog, at USA hastigt er ved at tabe grebet om ikke blot Afrika, men også størstedelen af resten af verden, hvor den flerstrengede multipolære verden bryder hastigt frem, anført af især Kina og Rusland.
– USA er ved at tabe dén kamp, og i dét lys skal vi se landets rolle i en konflikt som i Sudan, mener han.
Sudan er en “frontlinje i den multipolære” kamp i verden i dag, lyder det lektoren.
Han oplyser, at Sudan besidder store forekomster af ressourcer som olie og mineraler, hvilket har stor betydning for den igangværende magtkamp.
Kun en blodig kamp tilbage
Redie Bereketeab, seniorforsker og lektor ved Nordiska Afrikainstitutet i Sverige, vurderer, at Kina har en anden tilgang til Afrika end USA. Kina aftager størstedelen af Sudans olie, men vil ikke blande sig i landes indre anliggender, konstaterer han.
– Kinas strategi er anderledes end USA’s. Mens Kina ikke har interesse i at lægge sig ud med stridende parter, har USA en tradition for at indføre sanktioner mod stridende parter, siger han til Arbejderen.
Senest har USA i maj indført en sanktionspakke mod Sudan. Men sanktionerne ser ikke ud til at stoppe konflikten mellem Sudans væbnede styrker SAF og den paramilitære eliteenhed RSF.
– USA og Saudi-Arabien er endt i deadlock [dødvande, red.] i Sudan. Og hver gang der er kommet et lille fremskridt, når de mæglede, er aftalen blevet brudt af den ene eller den anden part kort efter. Nu er der kun en blodig kamp tilbage, der vil vise, hvem der er stærkest, forklarer Redie Bereketeab.
Vejen til fred
Redie Bereketeab mener, at fredsmæglere bør være mest muligt neutrale. I forbindelse med borgerkrigen i Sudan nævner han derfor Den Afrikanske Union (AU), der samler 53 lande på kontinentet. Unionen har til formål at fremme demokrati, menneskerettigheder og udvikling i Afrika.
- Ligger i Nordøstafrika.
- Er Afrikas tredje største land.
- Omkring 2500 før vor tid var det store kongerige Kush blev etableret i det nuværende Sudan.
- Men blev i slutningen af det sjette århundrede invaderet af muslimske herskere.
- I 1800-tallet underlagt osmannisk-egyptisk kontrol med militær støtte fra Storbritannien.
- Var under britisk kontrol fra 1898.
- Vandt kampen for uafhængighed i 1956.
- Har været præget af borgerkrig i flere årtier.
Demografi:
- Etniske grupper: sudanske arabere, fur, beja, nuba, fallatas.
- Sprog: arabisk (officielt), engelsk (officielt) nubisk, ta bedawie, fur.
- Religion: muslimsk og en lille kristen minoritet.
- Befolkningstal: 44,9 millioner.
- I 2011 blev Sudan delt i to: Sudan og Sydsudan.
- Statschefen Omar al-Bashir styrede Sudan fra 1989, indtil han blev afsat af militæret i 2019.
- En overgangsregering skulle regere landet indtil 2022, men blev afsat ved et militærkup i efteråret 2021.
- I april 2023 udbryder der kampe mellem regeringsstyrkerne og den paramilitære gruppe RSF.
Kilde: globalis
– Den Afrikanske Union har tidligere mæglet i konflikter på kontinentet, blandt andet i Somalia, Sydsudan, Darfur i Sudan og mellem Eritrea og Etiopien, fortæller Redie Bereketeab.
Han tvivler dog på, at mæglere på nuværende tidspunkt vil kunne nå i mål med at skabe fred i Sudan, hvor kampene er så hårde.
– Måske skal initiativet komme fra Sudan selv. De kan forhåbentlig løse problemerne på egen hånd, siger han.
Det samme mener Fathi Elfadl, national talsperson for Sudans Kommunistiske Parti (SCP).
– Løsningen skal findes her i Sudan, ikke af USA eller Saudi-Arabien. Hvis det overlades til de internationale magter at bringe konflikten til ophør, vil Sudan blive kastet ud i en situation, der kan sammenlignes med Irak, Syrien eller Libyen, siger han til den internationale medieorganisation Peoples Dispatch.
– Krigen kan kun stoppes, hvis man tager magten fra generalerne og stiller dem for retten for at have antændt krigen, fortsætter Fathi Elfadl.
De civile bløder
De største tabere under de seneste tre måneders kampe er de civile, mener Fathi Elfadl fra SCP, der er et af Afrikas største kommunistpartier. SCP har stor indflydelse i modstandskomiteerne, der i flere år har ført kamp mod militærets rolle i det sudanesiske samfund.
Ifølge den sudanesiske nyhedskanal Dabanga er over 5000 mennesker blevet dræbt i løbet af de sidste to måneders kampe i landet. Hele bydele er blevet smadret, og millioner af mennesker er blevet påvirket, oplyser den kommunistiske talsperson Fathi Elfadl.
I hele Sudan er næsten 2,5 millioner mennesker blevet fordrevet, siden krigen startede den 15. april – enten til nabolande eller internt, oplyste Den Internationale Organisation for Migration IOM den 19. juni.
– I hovedstaden Khartoum og Omdurman har SAF’s fly bombet tætbefolkede boligområder med artilleri og fly, mens RSF dræber, plyndrer og voldtager civile på jorden og besætter deres hjem og ejendomme, siger han og fortsætter:
– RSF, hvis soldater for det meste kommer fra en gruppe arabisktalende nomadestammer, der er spredt på tværs af landegrænserne i regionen, henter flere krigere fra nabolande som Centralafrika, Niger og så videre.
RSF beslaglagde i flere dage hovedkvarteret for Sudans Kommunistiske Parti den 25. maj, men har forladt det igen.
Kampen for demokrati
Sudans Kommunistiske Parti var blandt hovedkræfterne i at rejse den pro-demokratiske massebevægelse i december 2018, hvilket tvang statslederen Omar al-Bashir fra magten i april 2019, skriver Peoples Dispatch.
Men i stedet for demokrati tilranede to af Bashirs betroede generaler sig kontrol med landet og indførte en militærjunta. De to generaler, Burhan og Hemeti, er i dag kamphanerne bag SAF og RSF.
RSF gennemførte en massakre den 3. juni 2019 imod modstandskomiteerne og tusinder af demokratiforkæmpere i Khartoum. Og hæren SAF forsøgte også at knuse demokratibevægelsen med våben.
Denne junta foregav at ville dele magten i august 2020 med en koalition af højrefløjspartier, og der blev dannet en fælles civil-militær overgangsregering.
Men overgangsregeringen blev hverken anerkendt af det meste af demokratibevægelsen og især ikke af kommunistpartiet SCP eller modstandskomiteerne.
Konflikterne fortsatte i Darfur-provinsen, trods en “fredsaftale”. RSF bevæbnede tusinder af mænd fra arabiske nomadestammer, der angreb civile i “affolkningskampagner”, hvor der var guld og andre mineraler i undergrunden – i øvrigt i samarbejde med Sudans hær, SAF, anfører Fathi Elfadl.
Og det hele endte med, at Burhan fra SAF og Hemeti fra RSF gennemførte endnu et militærkup i oktober 2021 for at fjerne overgangsregeringen. Nu kæmper de to generaler imod hinanden, støttet af dusinvis af stammeledere på hver sin side.
Demokratikampen fortsætter
Den kommunistiske talsperson Fathi Elfadl slår fast, at demokratikampen fortsætter i Sudan på trods af borgerkrigen.
– Vi forsøger at finde den bredest mulige aftale om et fælles minimumsprogram for Sudans fremtid blandt alle de forskellige politiske kræfter, der virkelig er imod denne krig, siger han.
I de dele af Sudan, hvor der ikke er aktive kampe, forsøger demonstranter allerede nu at “genvinde gaderne” med antikrigs- og pro-demokratiske demonstrationer.
– De demokratiske kræfter i Sudan, som udgør størstedelen af befolkningen, forsøger gradvist at indtage gaderne igen og genvinde revolutionen. Vort mål er at vende tilbage til de omfattende massedemonstrationer, der kendetegnede Sudan, før krigen startede den 15. april, slutter Fathi Elfadl.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
