Selv om der er foregået 82 massakrer alene i år, har Den Internationale Straffedomstol (ICC) besluttet at droppe alle undersøgelser af krigsforbrydelser i Colombia, som staten har været involveret i i de seneste 55 år.
Den overraskende aftale blev underskrevet den 28. oktober i Bogotá, hvor ICC’s chefanklager Karim Khan indgik en aftale med Colombias højreorienterede regering, skriver det britiske dagblad Morning Star.
Dette er desværre en stor sejr for straffriheden.
Gustavo Gallardo, forsvarsadvokat, Lazos de Dignidad, Colombia
I september kunne menneskerettighedsgrupper ellers opgøre, at politiet ikke mindre end 4687 gange har anvendt vold mod civile siden april. 109 fagforeningsmedlemmer, bondeledere, eksguerillaer og aktivister for menneskerettigheder er blevet dræbt alene i år af politiet og paramilitære grupper, oplyser organisationen for menneskerettigheder Indepaz.
283 tidligere medlemmer af guerillaorganisationen FARC-EP er blevet dræbt i Colombia siden 2017, selv om befrielsesbevægelsen har underskrevet en fredaftale.
I Colombia er over 220.000 mennesker dræbt siden 1958, og fire ud af fem ofre har været civile, oplyste en statslig colombiansk kommission allerede i 2013.
Alene i slutfirserne blev 5000 kandidater og ledere fra venstrefløjens parlamentariske liste, Unión Patriótica, myrdet. Colombias præsident fra 2010 til 2018, Juan Manuel Santos, erkendte i 2016 statens andel i ansvaret for disse drab.
“Forbrydelser mod menneskeheden”
Den colombianske forsvarsadvokat Gustavo Gallardo siger til Arbejderen, at han er forundret over aftalen mellem ICC og Colombias regering.
– Det er desværre en stor sejr for straffriheden, at ICC suspenderer sin undersøgelse af den colombianske stats krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, siger advokaten, der leder advokatkollektivet Lazos de Dignidad, der betyder “Værdighedens Bånd”.
Han forsvarer både aktivister fra demonstrationer, men også tidligere FARC-guerillaer, der i 2016 nedlagde våbnene.
Gruppen for menneskerettigheder, Movice, der undersøger de udenretslige drab og andre voldshandlinger mod civile, er harmdirrende.
– Denne aftale med ICC garanterer total straffrihed for den colombianske stat for de udenretslige drab og andre voldshandlinger mod civilbefolkningen”, lyder det fra Eliecer Arias, talsmand for Movice.
Drabene er fortsat, på trods af at FARC-ledere og den colombianske stat i 2016 underskrev en fredsaftale i 2016.
– Drabene vil forblive ustraffet, og ofrene vil aldrig få retfærdighed under den højreorienterede præsident Ivan Duque. Vi skylder ofrene for krigsforbrydelserne at fortsætte kampen, tilføjer Arias ifølge Morning Star.
Hult kompromis
Ifølge Gustavo Gallardo er ICC’s aftale med regeringen i Bogotá blevet til efter et “kompromis“. For at henlægge undersøgelsen krævede ICC, at Colombias regering skulle anerkende Den Særlige Fredsdomstols (JEP’s) arbejde.
JEP står for Jurisdicción Especial de Paz.
Lige præcis JEP arbejder Gustavo Gallardo i som forsvarsadvokat for flere højtstående tidligere ledere af befrielsesbevægelsen FARC.
– Den colombianske regering skal ifølge aftalen anerkende JEP’s autonomi, siger Gustavo Gallardo til Arbejderen.
JEP kan undersøge FARC-medlemmer, medlemmer af regeringshæren og politiet samt andre, der har deltaget i den væbnede konflikt. JEP er en del af et helhedsorienteret system sammen med en sandhedskommission og en enhed til søgen efter de forsvundne.
JEP er aldrig blevet respekteret af regeringen, mener Gustavo Gallardo.
- 28. april begyndte den aktuelle protestbevægelse mod præsident Iván Duques nyliberale politik med strejker og demonstrationer.
- Strejkerne var vendt imod et lovforslag om en skattereform, der skulle hæve skatten på basale fødevarer og vigtige tjenester som vand og elektricitet.
- Præsidentens manglende indsats overfor covid-19-pandemien har også fået folk på gaden.
- Protesterne er fortsat, efter at regeringen opgav både skattereformen og et lovforslag om privatisering af sundhedsvæsenet.
- Skatteministeren er gået af.
- Målet er blandt andet præsidentens afgang, og at regeringen indfrier en række sociale krav.
- Politiet og paramilitære grupper bekæmper demonstranterne med vold.
- Per 8. juni 2021 er der registreret 70 dødsfald som følge af politivold.
- Der er 3800 eksempler på politivold, 51 øjenskader – folk har fået skudt øjne ud eller beskadiget et eller begge øjne.
- Der har været 1502 vilkårlige anholdelser og 87 tilfælde af vold af sexistisk karakter.
- To dage før protestbevægelsen startede den 28. april 2021 vedtog EU-parlamentet en rosende tekst om myndighederne i Colombias positive indsats mod kriminalitet og covid-19.
Kilder: Den nationale strejkekomite CPN, Fagsammenslutningen CUT.
Positiv for fredsprocessen?
Nina Lendal, en dansker der bor i den colombianske storby Cali, hvor hun arbejder for den uafhængige danske ngo Colombia Solidaritet, er også skeptisk overfor ICC’s henlæggelse af undersøgelsen af Colombia, selv om det kan sikre JEP’s arbejde, forklarer hun Arbejderen.
– Den colombianske regering har forsøgt at obstruere JEP’s arbejde igennem hele regeringsperioden – så i de colombianske massemedier har fokus derfor været, at aftalen var positiv for fredsprocessen. Fordi ICC har tvunget regeringen til at respektere JEP’s autonomi.
Gustavo Callardo mener, at problemet er, at JEP ikke har til formål at retsforfølge staten.
– Den fører sager mod individer, herunder medlemmer af hæren og politiet. Så uden straffedomstolens undersøgelse vil statens systematiske krigsforbrydelser og forbrydelse mod menneskeheden aldrig blive anerkendt, og ofrene vil ikke få den genoprejsning, som afdækning af sandheden ville betyde, slutter han.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.