Colombias første venstreorienterede præsident Gustavo Petro har slået alarm om et spirende kup mod ham. Han fortalte deltagerne under en begivenhed i Sucre, hvor der blev overdraget jord til de jordløse bønder:
“For første gang er der en præsident, der i stedet for at forsøge at tage jorden fra bønderne for at beholde den eller give den til sine venner, forsøger at give jorden tilbage. Og nu siger en eller anden tidligere oberst, at det berettiger til et statskup… Sådanne statskup modarbejdes og overvindes ved hjælp af borgernes mobilisering.”
Den 10. maj mødte omkring 3000 pensionerede medlemmer af de væbnede styrker op på Plaza Bolívar for at aktionere mod Petros regering.
Petro henviste til udtalelser fra den 11. maj fra den pensionerede oberst i hæren John Marulanda under en debat på radioen La W. Marulanda sagde, at mobiliseringen af pensionerede medlemmer af militæret er et tegn på, at Colombia “følger i hælene på Peru”, hvor “reservenhederne med succes var i stand til at afværge en korrupt præsident”.
Han tilføjede: “Her vil vi gøre vores bedste for at fjerne en person, der har været guerillakæmper.”
Onsdag den 10. maj mødte omkring 3000 pensionerede medlemmer af de væbnede styrker op på Plaza Bolívar for at aktionere mod Petros regering. De pensionerede medlemmer tager især afstand fra Petros plan for “totalfred”, hvor regeringen har indledt fredsforhandlinger og forhandlinger med adskillige væbnede grupper og etableret flere bilaterale våbenhviler.
- Areal: 1.138.910 kvadratkilometer – svarende til omtrent det dobbelte af Frankrig.
- Ligger i det nordlige Sydamerikan med kystlinjer til Stillehavet og Det Caribiske Hav.
- Grænser op til Panama, Venezuela, Ecuador, Brasilien og Peru.
- Befolkning: godt 50 millioner.
- Hovedstad: Bogotá.
- Fattigdom: 39 procent lever i fattigdom, heraf 12 procent i ekstrem fattigdom.
- 0,1 procent af landbrugsbedrifterne kontrollerer 60 procent af den dyrkbare jord.
- Naturressourcer: Smaragder, guld, sølv og platin, olie og kul.
De pensionerede militærfolk kritiserede også de progressive reformer, som Petro og medlemmerne af den historiske pagt har fremmet, såsom sundhedsreformen og arbejdsmarkedsreformen.
Mange i demonstrationen krævede: “Ud med Petro!” og var især imod ham, fordi han tidligere har været medlem af en guerillagruppe. På denne baggrund har Marulandas ord vakt bekymring for en kupplan mod Petro.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.