En væbnet afkolonisering
At stifteren af WikiLeaks, Julian Assange, nu kan appellere beslutningen om, at han skal udleveres til USA til britisk Højesteret, får solidariteten til at sprede sig over hele verden.
Mandag i sidste uge kendte britisk landsret (High Court), at australieren nu kan appellere en distriktsdomstols tidligere kendelse til Højesteret, der i Storbritannien hedder Supreme Court. Denne kendelse fra den 4. december 2021 lød, at han godt kan udvises til USA, skriver medier som The Independent og CNN.
At udvise Assange til USA vil udsætte ham for ekstrem fare.
Den internationale sammenslutning af journalister IFJ
Dommerne lagde dengang vægt på en række garantier fra USA, om at Assange ikke vil blive sat i isolation og ikke vil blive indsat i et topsikret såkaldt ADX-fængsel. Samt at han ville blive udleveret til sit hjemland Australien, hvis kan kendes uskyldig i USA.
- Julian Assange er født i Australien i 1971, er uddannet journalist og forfatter til flere bøger.
- Er medstifter af WikiLeaks, der blandt andet har publiceret tusindvis af hemmelige dokumenter om USA’s krigsførelse i Afghanistan og Irak.
- August 2010: Julian Assange er i Sverige for at fortælle om arbejdet med WikiLeaks. Han sigtes for voldtægt, men afviser anklagerne.
- December 2010: Assange anholdes i London, men løslades mod kaution.
- Maj 2012: Den britiske højesteret beslutter, at Assange skal udleveres til retsforfølgelse i Sverige.
- Juni 2012: Assange søger tilflugt på Ecuadors ambassade i London, hvor han får politisk asyl med den begrundelse, at man frygter, at hans rettigheder bliver brudt, hvis han udleveres.
- Maj 2017: De svenske myndigheder dropper retssagen mod Assange.
- April 2019: Ecuador ophæver sit asyl til Assange, der afhentes af britisk politi.
- Maj 2019: En byretsdommer i London idømmer Assange 50 ugers fængsel for i 2012 ikke at møde op hos politiet, men i stedet søge asyl på Ecuadors ambassade.
- Maj 2019: Sverige genåbner sagen om voldtægt.
- Juni 2019: USA kræver Assange udleveret og præsenterer 17 anklager om spionage og offentliggørelse af hemmelige dokumenter, der bringer agenters liv og USA’s sikkerhed i fare.
- Juni 2019: Byretten i London beslutter, at retssagen om udlevering til USA starter den 25. februar 2020.
- November 2019: De svenske myndigheder lukker sagen om voldtægt.
- Januar 2021: Britisk distriktsdomstol beslutter, at Assange ikke kan udleveres til USA på grund af frygt for hans mentale tilstand.
- Februar 2021: USA appellerer kendelsen.
- Juni 2021: Islandsk hovedvidne trækker beskyldninger mod Assange tilbage.
- December 2021: USA vinder appellen. To dommere sætter lid til USA’s forsikringer om, at Assange ikke vil blive indsat i isolation i et såkaldt super-sikkerhedsfængsel, og at han vil modtage både læge og psykologhjælp.
- April 2022: En domstol udsteder en formel ordre om at udlevere Assange til USA.
- December 2022: Assange appellerer udvisningen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Godt nok gav High Court mandag ikke Assange direkte lov til at appellere, men Supreme Court vil tage stilling til, om den overhovedet skal behandle hans appel. Assange får dermed endnu en chance til at undgå udvisning.
“Vi vandt i retten i dag”
– Situationen nu er, at Supreme Court skal afgøre, om den vil behandle appellen, men tag ikke fejl, vi vandt i dag i retten, sagde Assanges forlovede, den sydafrikanskfødte jurist Stella Moris, efter sidste uges kendelse ifølge det britiske dagblad The Guardian.
Ifølge Stella Moris var det ellers et stort nederlag, at High Court den 4. december belsuttede at omstøde en tidligere afgørelse i retten, om at Julian Assange ikke kunne udleveres på grund af stor risiko for, at WikiLeaks-stifteren ville begå selvmord i USA, hvis han blev udleveret.
Den oprindelige dom lød, at Assange ikke kunne udleveres til USA på grund af “bekymring for hans mentale helbred” og “risiko for selvmord i et amerikansk fængsel”.
Det er denne dom, der i december 2021 blev omgjort. Og det er denne dom, som Assange nu appellerer.
Hvis ikke Assange havde fået landsrettens ja til en appel, ville han have opbrugt stort set alle muligheder for at undgå udlevering.
Dog oplyser hans hold af advokater, at de i tilfælde af en afvisning i Supreme Court af overhovedet at høre Assanges appel, vil indlede ankesager ved andre, lavere domstole som for eksempel landsretten.
Støtte breder sig
Organisationen for menneskerettigheder Amnesty International mener, at sagen “er en alvorlig trussel mod pressefriheden både i USA og i resten af verden”. De har tidligere opfordret til, at alle sigtelser mod Julian Assange bliver droppet.
Om mandagens kendelse udtaler Amnesty Internationals europæiske afdeling, at den er en “sejr”.
– Domstolene skal sikre, at folk ikke er i fare for at blive udsat for tortur eller anden mishandling, siger afdelingsleder Massimo Moratti.
FN’s særlige rapportør for tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling, schweiziske Nils Melzer kræver øjeblikkelig løsladelse af Assange fra isolationsfængslet Belmarsh og udvisningen til USA stoppet.
Det britiske journalistforbund (NUJ) byder også mandagens kendelse “velkommen”.
– Men alligevel er hele Assange-sagen skadelig for mediernes frihed hver eneste dag, den trækker ud, sagde Michelle Stanistreet, generalsekretær i NUJ, til BBC.
– USA søger at ramme Assange med anklager, der vedrører selve dét, at journalister indsamler nyheder. Så længe det behandles som en potentiel lovovertrædelse, vil journalister, der udfører vigtigt arbejde, hele tiden se sig selv over skulderen, tilføjer Michelle Stanistreet.
NUJ har 38.000 medlemmer i Storbritannien og Nordirland.
Ekstrem fare for Assange
Den internationale sammenslutning af journalister med 600.000 medlemmer i 146 lande, IFJ, tweeter, at kendelsen er “some good news”, og tilføjer, at udvise Assange til USA “vil udsætte ham for ekstrem fare”.
Fra organisationen Journalister uden Grænser (RSF) lyder det i en tweet, at en udlevering til USA “vil få enorme konsekvenser for journalistik og pressefrihed”.
Fra Norge udtaler lederen af norsk PEN, Rune Ottosen, at kravet nu må være, at “Assange bliver løsladt”, og at udvisnigen til USA stopper.
PEN er en global organisation af forfattere, journalister, oversættere og skribenter, som kæmper for ytringsfriheden.
Norsk PEN arrangerede senest et møde i forrige uge sammen med flere andre grupper og enkeltpersoner om Assange-sagen og mulige initiativer fremover.
Der er skabt et fælles opråb under overskriften “Frigiv Julian Assange”, som blandt andet er underskrevet af Carl-Erik Grimstad, der er tidligere stortingsrepræsentant for det borgerlige parti Venstre.
Alle større menneskerettigheds- og presseorganisationer har modsat sig, at Assange bliver udleveret, herunder Committee to Protect Journalists, det australske medieforbund MEAA, Human Rights Watch samt dagbladene The Guardian, New York Times, El Pais, Der Spiegel, Le Monde.
I disse dage ringer hundreder af amerikanske borgere til USA’s udenrigs- og justitsministerier, efter at flere støttegrupper som #FreeAssange og Don’t Extradite Assange har opfordret til en telefonstorm.
“Du kan være med til at redde en journalists liv”, lyder det fra grupperne.
Afslørede krigsforbrydelser
USA anklager Julian Assange for at have lækket en lang række hemmelige dokumenter. Han risikerer op til 175 års fængsel.
Julian Assange og WikiLeaks offentliggjorde 500.000 hemmelige amerikanske dokumenter, der afslørede USA’s krigsforbrydelser i Afghanistan, Irak og Yemen. Blandt andet blev en video fra Bagdad, Irak, afsløret, hvor en Apachehelikopter dræber to Reuters-kameramænd og flere civile i juli 2017.
WikiLeaks’ kilde var soldaten Bradley Manning, der afleverede dokumenterne og videofilerne.
I 2012 søgte Assange tilflugt på Ecuadors ambassade i London, men britisk politi fik efter præsidentskiftet i det sydamerikanske land i 2019 lov til at anholde ham.
Julian Assange har siddet i det britiske højsikkerhedsfængsel Belmarsh i London siden april 2019, fordi han ikke har overholdt meldepligten til de britiske myndigheder i forbindelse med anklager om voldtægt i Sverige, der i 2010 krævede Assange udleveret. Sigtelserne om voldtægt er siden frafaldet.
Assange har efter måneders pres fået lov til at gifte sig med sin forlovede, Stella Moris. Og for et par måneder siden overlevede han et mindre slagtilfælde.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
