Selv venstreorienterede partier i Finland går nu ind for NATO-medlemskab
"Tænk at venstrefløjen totalt har svigtet sine smukke løfter. Ledere fra partierne Venstrealliancen og De Grønne fungerer i dag som en drivkraft for et NATO-medlemskab. De har brugt Ukraine-krisen som en undskyldning og nægtet at give vælgerne et samlet billede af situationen", siger den finske fredsaktivist Ulla Klötzer.
NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg (venstre) og Finlands præsident Sauli Niinisto (højre) til pressekonference efter et møde i Det Nordatlantiske Råd, 2021.
FOTO: Vesa Moilanen/AFP/Ritzau Scanpix
FOTO: Vesa Moilanen/AFP/Ritzau Scanpix
NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg (venstre) og Finlands præsident Sauli Niinisto (højre) til pressekonference efter et møde i Det Nordatlantiske Råd, 2021.
Torsdag den 12. maj erklærede både Finlands præsident og landets premierminister, Sauli Niinisto og Sanna Marin, at Finland vil søge om medlemskab i militæralliancen NATO.
Finland afstod ellers fra blive medlem af NATO under Den Kolde Krig, men præsidenten og premierministeren har på få måneder gennemført en kovending efter Ruslands invasion af Ukraine.
Dele af venstrefløjen har totalt svigtet sine smukke løfter. De fungerer nu som en drivkraft for et NATO-medlemskab.
Ulla Klötzer, Kvinder for Fred
Men nu udtaler Sauli Niinisto og Sanna Marin altså, at “som medlem af NATO vil Finland styrke hele forsvarsalliancen,” og at landet bør ansøge om NATO-medlemskab “uden forsinkelse”.
Ifølge Ulla Klötzer fra den finske fredsgruppe “Kvinder for Fred” er et finsk medlemskab af NATO yderst farligt for fred og sikkerhed. Hun kritiserer i den forbindelse, at Finlands Socialdemokratiske Parti (SDP) har givet efter på spørgsmålet.
– SDP har under Sanna Marin i dén grad lagt sig helt fladt ned over for NATO og USA. Der har tidligere været en stærk falanks inden for SDP imod NATO – men nu er den fuldstændig forstummet, siger Ulla Klötzer til Arbejderen.
Venstreorienterede for NATO
Det er måske ikke helt så opsigtsvækkende, at socialdemokraterne i SPD ønsker at blive en del af NATO. Men selv erklærede venstreorienterede partier som Venstrealliancen og midterpartiet De Grønne har i flere uger åbent opfordret til, at Finland bør tilsluttes NATO.
– Tænk at venstrefløjen totalt har svigtet sine smukke løfter. Ledere fra partierne Venstrealliancen og De Grønne fungerer i dag som en drivkraft for et NATO-medlemskab, siger Ulla Klötzer fra Kvinder for Fred. Foto: Privat
Både Venstrealliancen og De Grønne danner regering sammen med Socialdemokratiet anført af Sanna Marin.
Jussi Saramo, medlem af Finlands parlament for Venstrealliancen, skriver, at hvis Finland ender med at søge om NATO-medlemskab, skal Finland fortsat arbejde aktivt for fred i Finland, Europa og verden.
– Hvis Finland ender med at komme ind i NATO, skal vi opretholde en debat både om, hvordan vi som medlemsland bedst kan påvirke NATO’s aktiviteter i den nordlige region, og om Finlands egen rolle i NATO. Som medlem af NATO bør vi ligesom Norge fokusere på regionalt forsvar frem for at fremme stormagternes magtpolitik, siger han i en pressemeddelelse.
Men denne nye politik er ikke gavnlig for freden i Europa. Og det er et stort problem, at erklærede venstrefløjspartier har opgivet deres NATO-modstand i lyset af krigen i Ukraine, mener Ulla Klötzer.
– Venstrealliancen og De Grønnes ledere glemmer, at NATO skaber en mere usikker og voldelig verden, siger Ulla Klötzer til Arbejderen.
Hun finder det frustrerende at se de erklærede venstrefløjspartier give op.
– Tænk at venstrefløjen totalt har svigtet sine smukke løfter. Ledere fra partierne Venstrealliancen og De Grønne fungerer i dag som en drivkraft for et NATO-medlemskab. De har brugt Ukraine-krisen som en undskyldning og nægtet at give vælgerne et samlet billede af situationen, siger hun.
“Den ændrede sikkerhedspolitiske situation”
Venstrealliancen er det eneste parti i det finske parlament, der er kendt for sin skepsis over for et finsk NATO-medlemskab. Men sådan vil det tilsyneladende ikke forblive.
Venstrealliancens nye holdning til NATO blev truffet den 7. maj af partiets partiråd og parlamentsgruppen med 52 stemmer for, 10 imod og en stemme “hverken for eller imod”.
Ulla-Greta Vilhelmina Klötzer er født 6. december 1948 i Espoo.
Hun er fremtrædende finsk politiker og freds- og miljøaktivist.
Blev diplomkorrespondent i 1973 og blev lærer ved Steinerskolen i Helsinki fra 1990.
Er ivrig modstander af atomkraft og Finlands medlemskab af EU.
Var næstformand for Den Grønne Liga 1991–1995 og ledede den folkelige bevægelse Alternativer til EU i 1995.
Aktivist i Kvinder For Fred, Finland.
Ifølge flertallet i partirådet er den nye politik nødvendig på grund af krigen i Ukraine og “den ændrede udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation”.
De store linjer i Venstrealliancens udenrigs- og sikkerhedspolitik vil dog blive fastlagt på et landsdækkende partimøde 10.-12. juni, hvor det er muligt at ændre partiets program og vedtægter.
At ændre NATO indefra?
Det andet store parti i regeringen, De Grønne, udsendte via sin parlamentsgruppe i april en enstemmigt vedtaget udtalelse, der er positiv overfor NATO-medlemskab. Partiets udenrigsminister udtalte, at Finland vil arbejde for fred og nedrustning “inden for NATO”.
Det samme synspunkt – at påvirke NATO indefra – blev udtrykt den 3. maj af undervisningsminister Li Andersson fra Venstrealliancen.
Ulla Klötzer mener, at undervisningsministeren er helt galt på den. At forfølge en fredspolitik indenfor NATO er en illusion, mener hun og tilføjer, at “NATO er verdens største krigsmaskine”.
– Dét påvirker også Danmark og Norge. Norge er ved at oprette USA-/NATO-baser. Det samme er ved at ske i Danmark under al mulig udenomssnak. NATO er ikke længere en fredelig nordatlantisk traktatorganisation, som den er beskrevet som, men derimod en global og aggressiv militæralliance, lyder det fra den finske fredskvinde.
– At tro, at miniputlandet Finland kan ændre denne krigsmaskine indefra, indikerer et storhedsvanvid uden sidestykke. Det er et tegn på ekstremt farlig blindhed – endda uvidenhed om de hårde fakta. Det er skræmmende at opleve, at landet er styret af sådanne politikere, mener Ulla Klötzer.
Hun tilføjer, at tilhængerne af finsk medlemskab af EU i sin tid påstod, at de ville påvirke EU indefra.
Ulla Klötzer fra Kvinder for Fred var som ung i flere år næstformand for miljøpartiet De Grønne. Det er hun ikke mere, efter at ledelsen i partiet fuldt ud går ind for medlemskab af NATO. Foto: Privat
– Desværre er der sket dét, at Finlands stemme fuldstændigt er forstummet i EU. Nu betaler vi lydigt for Italiens mangeårige, totalt fejlstyrede økonomi, siger hun.
Ulla Klötzer forstår ikke den hurtige “skiften” af politik i Venstrealliancen.
– For Venstrealliancen var NATO tidligere et nøglespørgsmål for at indgå i regeringssamarbejde. Og ved sidste parlamentsvalg havde De Grønne også en klart negativ NATO-linje. Men ikke mere, lyder det.
Nu mener Ulla Klötzer, at Venstrealliancen “taler med to tunger i NATO-sagen”.
– Venstrealliancen afgav i tirsdags den 10. maj en afvigende udtalelse til parlamentets Forsvarsudvalg vedrørende regeringens redegørelse om en ændret sikkerhedssituation. Her krævede Markus Mustajärvi fra partiet, at anbringelse eller transport af atomvåben under ingen omstændigheder kan tillades, og at fortsat alliancefrihed bedst sikrer Finlands sikkerhed. Jeg mener, at Venstrealliancen her kommer med dobbelte budskaber, lyder det fra Ulla Klötzer.
Tidligere næstformand skuffet over De Grønne
Ulla Klötzer er ikke mindre kritisk over De Grønnes holdning til NATO. Hun var medlem af De Grønne i 10 år og for en periode næstformand for partiet.
– Men jeg har for nylig meddelt De Grønnes udenrigsminister i regeringen, Pekka Haavisto, at jeg dybt må beklage, at jeg gav næsten 10 år af mit liv for De Grønne i min fjollede ungdom, siger hun.
At netop Pekka Haavisto og partiets parlamentsfraktion enstemmigt har lavet en positiv udtalelse om NATO-medlemskabet gør Ulla Klötzer vred. Hun ryster på hovedet af, at Pekka Haavisto i medierne har udtalt, at Finland vil arbejde for fred og nedrustning inden for NATO.
– Partiet udviser total dumhed, når de forestiller sig, at de vil være i stand til at forfølge fredsspørgsmålet i NATO. Wahlström fra Sverige er et lysende eksempel på, hvor umuligt det er, fastslår Ulla Klötzer.
Måtte ikke gå imod atomvåben
Margot Wahlström, der engang var Sveriges socialdemokratiske udenrigsminister, ville have Sverige til at underskrive traktaten om ikke-spredning af atomvåben (TPNW). Wahlström var en af de stærke fortalere for aftalen i FN.
– Men der skete dét, at hun og Sverige modtog en advarsel fra USA’s forsvarsminister James Mattis. Og så trådte Wahlström tilbage som minister, og landet underskrev ikke TPNW, pointerer Ulla Klötzer.
I Finland sagde også Antti Rinne, der var SDP’er og premierminister før Sanna Marin, at også Finland burde underskrive traktaten om ikke-spredning af atomvåben. Men nu tales der ikke længere om det, lyder det fra en skuffet Ulla Klötzer.
Glemmer NATO’s karakter
Ulla Klötzer kritiserer, at både De Grønne og Venstrealliancens ledere samt de andre ja-partier til NATO glemmer, at NATO afgav falske løfter til Sovjetunionens leder Michail Gorbatjov i 1990 om ikke at rykke “en tomme længere østover”.
Alligevel har NATO ad flere omgange udvidet sig ved at optage medlemslande i det østlige Europa.
Og i Ukraine forsøgte Vesten ikke engang at få realiseret Minsk-aftalerne for fred i landet. Desuden var USA “voldsomt involveret i Maidan-kuppet” i Ukraine i 2014, lyder det fra fredsforkæmperen.
Hvad betyder det for fredskampen, at erklærede venstrefløjspartier – ifølge dig – ikke kun vakler, men også ændrer deres syn på NATO fundamentalt?
– For fredskampen er det ødelæggende. Der er ikke længere et politisk parti i Finland, der virkelig ønsker at arbejde for nedrustning, dialog og fred. Det betyder også, at mange, der arbejder for fred, ikke længere har et parti at stemme på. Jeg stemmer aldrig igen, understreger Ulla Klötzer.
– Jeg mener, at De Grønne og Venstrealliancen udelukkende ønsker at blive ved magten – uanset konsekvenserne. Vi fra Kvinder for Fred har sendt utallige beskeder til omkring 70 chefredaktører, til præsidenten, ministre og parlamentsmedlemmer med advarsler om konsekvenserne af et NATO-medlemskab. Men der er ikke kommet nogen som helst reaktion, fortsætter hun.
Tid til fred?
Fredsaktivisten er ikke optimist.
– Spørgsmålet er, om de, der stadig er tilbage i fredskampen, har kræfter til at fortsætte… Ja, det ville magteliten selvfølgelig glæde sig over, hvis de ikke kunne. Fri adgang for krigsindustrien og afvæbning af det, der er tilbage af det nordiske velfærdssamfund, lyder det tørt fra Ulla Klötzer.
I 1300-tallet var Finland en svensk provins.
I 1809 erobrede Rusland Finland, og landet blev et delvist uafhængigt storhertugdømme.
Var et af de første lande i verden til at indføre stemmeret til kvinder i 1906.
1918: Efter den russiske Oktoberrevolution krævede de borgerlige partier i Finland uafhængighed, mens de venstreorienterede ønskede at slutte sig til revolutionen. Uenigheden førte til borgerkrig mellem de borgerlige partier kaldet “de hvide” og de venstreorienterede partier kendt som “de røde”. ”De hvide” vandt, men konflikten skabte en dyb politisk splittelse i landet, der kom til at præge politikken i en lang periode.
Under Anden Verdenskrig kæmpede Finland mod Rusland to gange på grund af uenighed om russisk adgang til det finske område. Først under Vinterkrigen, som varede fra 1939 til 1940. Russiske tropper angreb, men de finske tropper formåede at stoppe det uventede angreb i tre måneder.
Efterfølgende var den finske regering nødt til at kapitulere i 1940.
Kun et år senere gik Finland over til den tyske side og angreb Sovjetunionen igen. Krigen varede indtil 1944. Finland måtte efterfølgende afstå mere jord og betale krigsgæld til Sovjetunionen.
Afstod fra at få vestlig Marshallhjælp under Den Kolde Krig og valgte ikke side mellem østblokken og Vesten. Stod udenfor “klubben” af verdens industrialiserede lande, OECD.
Finland blev i 1955 medlem af både FN og Nordisk Råd.
Sovjets sammenbrud i 1991 ramte Finland hårdt, da Sovjet aftog 25 procent af landets eksport.
I 1992 søgte Finland om optagelse i EU. I 1994 bekræftede en folkeafstemning dette ønske, og Finland blev sammen med Sverige og Østrig medlem den 1. januar 1995.
I 1996 bekræftede regeringen, at den ikke ønskede optagelse i nogen militæralliance.
Finland frarådede i foråret 2014 de økonomiske sanktioner mod Rusland, som EU planlagde. Regeringen erklærede, at det var nødvendigt at betragte udviklingen på Krim-halvøen afbalanceret, og at sanktioner i øvrigt ville skade Finlands økonomi.
Konflikten mellem Rusland og NATO, de russiske troppeøvelser i området op til Ukraine og vestlig propaganda om en forestående “russisk invasion af Ukraine” fik i januar 2022 statsminister Sanna Marin fra det socialdemokratiske SPD til at erklære, at Finland måske skulle overveje medlemskab af NATO. Denne erklæring udløste skarpe russiske reaktioner: Rusland følte sig dolket i ryggen. NATO har siden 1989 gradvist rykket teltpælene ind på tidligere sovjetisk territorium i strid med indgåede aftaler.
Ifølge Ulla Klötzer støtter de store mainstreammedier “fuldt ud den politiske elite” i spørgsmålet om NATO. Hun mener ikke, at der finder en reel demokratisk diskussion sted.
– Vi ønsker at diskutere den aktuelle politiske situation, og hvordan vi kan udvide vores protester og modstand. Vi står over for faren for en stor krig i Europa, siger hun.
Hun stiller spørgsmålene, som er principielle for fredsbevægelsen i Finland:
– Hvordan kan vi udvikle en stærkere støtte til en fælles sikkerhedspolitik – og hvordan kan vi mobilisere offentligheden og mere aktivt imødegå den mainstream-NATO-propaganda, spørger Ulla Klötzer.
– En NATO-diskussion bør kun finde sted, når den vestlige verden oprigtigt har forhandlet med Rusland om en våbenhvile og om en ny sikkerhedspolitisk dagsorden for Europa, fortsætter hun.
Fredskonference bliver ikke til noget
Også OSCE’s fredskonference, som den finske regering havde foreslået, må fredsaktivister alligevel vinke farvel til.
OSCE står for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og samler landene fra de tidligere blokke under Den Kolde Krig, herunder også USA, Canada og Rusland – og de såkaldt neutrale lande som Finland, Sverige, Østrig og Schweiz – i et forpligtende samarbejde om fred.
– Sidste forår foreslog den finske præsident Sauli Niinistö en ny OSCE-konference i Helsinki. Han sagde, at han havde modtaget støtte til dette fra Moskva, Washington og Berlin. Men en audiens hos den finske udenrigsminister Pekka Haavisto bekræftede her den 22. april, at den finske regering har opgivet den idé.
Efter audiensen hos udenrigsministeriet i Helsinki stod det klart for Ulla Klötzer, at Finland slet ikke har til hensigt at gennemføre planen for et nyt OSCE-topmøde i landet.
Ulla Klötzer og en lille gruppe fredsfolk overrakte udenrigsminister Pekka Haavisto fra De Grønne et brev, der også var stilet til den finske præsident, regeringen og parlamentsmedlemmerne. I brevet bad fredsfolkene præsidenten opfylde sin tidligere hensigt om at være vært for et nyt OSCE-topmøde i 2025.
I brevet stod også en bøn om, at Finland og Sverige ikke ansøger om NATO-medlemskab, i hvert fald ikke før en OSCE-konference havde fundet sted.
“En oppisket stemning af frygt”
Hvordan kommer modstanden mod krig og opustning egentlig til udtryk i Finland?
– Da der ikke er stærke politikere med antikrigsprofiler – og fordi medierne har oppisket en stemning af utrolig frygt for Rusland og skabt et stærkt fjendebillede – ja, så er situationen noget nær håbløs.
– Heldigvis vil der blive afholdt en anti-NATO-demonstration på søndag den 15. maj. Vi bliver nok ikke mange, og vi bliver nok nødt til at løbe risikoen for at blive kaldt Ruslands agenter og Putin-elskere. Ja, atmosfæren her er virkelig ubehagelig – al sund fornuft er væk.
– For de, der påkalder sig at have et bredere verdensudsyn – og som har fulgt med i, hvordan Ukraine-krisen er opstået, føles det som at være lidt af et rumvæsen, slutter Ulla Klötzer fra Kvinder for Fred.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Go globaloffice Politics
Kvinder for fred
Til jeres orientering / korrespondance d. 10. maj 22
“det anede os at finske venstren har skiftet side og simpelthen går ind for NATO-medlemskabet; – ærlig talt. verden står da ikke længere.
Vi skrev til Venstreforbundet (Finland) 28. april og igen 10. maj 2022 – Vi har tilsvarende tilskrevet Svenska Venstren og Svenska Freds
Her er den seneste korrespondance:
Vasemmistopuolueen Vasemmistoliitto
Hei, – Suomessa Vasemmistopuolue, Vasemmistoliitto, ei ole vielä päivittänyt kantaansa hallituksen tulevaan Nato-jäsenyyshakemukseen, – mutta pyrkivätkö Suomen vasemmisto ja rauhanliike saada aikaan kansanäänestyksen Nato-jäsenyydestä?
Ruotsissa tiedetään, että liberaalipuolue sanoo ei Natolle ja viimeksi puoluejohtajakeskustelussa sunnuntaina ehdotti myös kansanäänestystä Nato-jäsenyydestä.
Suomessa vasemmisto on jokseenkin epävarma ja kirjoittaa meille, että: Vasemmistoliitto ei ole vielä päivittänyt kantaansa Nato-jäsenyyden hakemiseen. Toistaiseksi puolue ei ole antanut virallisia lausuntoja kansanäänestyksestä.
Puolueen neuvosto käsittelee Nato-jäsenyyttä hallitusyhteistyön kynnyskysymyksenä yhteiskokouksessaan Riksdag-ryhmän kanssa lauantaina 7.5. Tämän jälkeen kesäkuun puoluekokouksessa käsitellään puolueen tavoiteohjelmaa, mukaan lukien Nato-jäsenyys.
Mutta, – kaikella kunnioituksella, siihen ei ole aikaa.
Suomi on Nato-jäsenyyskysymyksessä edelläkävijä, ja Ruotsi seuraa perässä. Näin ollen myös Suomi-prosessin päivämääräkronologia on ratkaiseva sen kannalta, voidaanko Ruotsin kansanäänestystä varten luoda mielipidettä; – niin kuin Suomessakin – ja siten yhteinen vauhti.
Me, boligaktionen ja fredsInitiativet, Tanskassa kannatamme ei Natolle ja EU:n armeijalle – ja kyllä jatkuvalle puolustusvaraukselle.
Meillä on Tanskassa kansanäänestys Tanskan EU:n puolustusvarauksesta 1.6.-22.6
Tanskassa haluaisimme säilyttää Tanskan puolustusvarauksen kansanäänestyksessä 01. kesäkuuta -22.
Haluaisimme samanlaisia kansanäänestyksiä myös Suomessa ja Ruotsissa, mutta Nato-jäsenyydestä.
Olemme tämän velkaa Pohjoismaiden kansalaisille; Tanskassa sekä Suomessa ja Ruotsissa.
Till Vänsterpartiet Vänsterförbundet
Hej, – I Finland har Vänsterpartiet Vänsterförbundet ännu inte uppdaterat sitt ställningstagande till regeringens kommande ansökan om medlemskap i Nato, – men arbetar Vänstern och fredsrörelsen i Finland för att få till en folkomröstning om Natomedlemskap?
I Sverige vet vi att Venstren säger nej till Nato och nu senast vid partiledardebatten i söndags även föreslog en folkomröstning i frågan om Nato-medlemskap.
I Finland är vänstern något obestämd och skriver till oss att: Vänsterförbundet har ännu inte uppdaterat sin ståndpunkt om att ansöka om medlemskap i Nato. Just nu har partiet inte lämnat officiella uttalanden angående folkomröstningen.
Partifullmäktige diskuterar frågan om Natomedlemskap som en tröskelfråga för regeringssamarbetet vid ett gemensamt möte med riksdagsgruppen lördagen den 7.5. Efter detta kommer partimötet i juni att diskutera partiets målprogram, inklusive ett förhållningssätt till Nato-medlemskap.
Men, – det finns, med all respekt, inte tid för det.
Finland är ledande i frågan om NATO-medlemskap och Sverige följer efter. Det är alltså också Finlandsprocessens datumkronologi som är avgörande för om opinion kan skapas för en folkomröstning i Sverige; – liksom i Finland, – och därmed ett gemensamt momentum.
Vi, Boligaktionen och Fredsinitiativet, i Danmark är för ett nej till Nato och EU-armén, – och ja till en fortsatt försvarsreservation.
I Danmark har vi en folkomröstning om danska EU:s försvarsreservation den 1 juni -22
I Danmark vill vi gärna kunna behålla den danska försvarsreservationen i folkomröstningen 01 juni -22.
Vi skulle vilja se liknande folkomröstningar även i Finland och Sverige, men om medlemskap i Nato.
Det är vi skyldiga folket i de nordiska länderna; i Danmark, samt i Finland och Sverige.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
