Prisfest
Saudi-Arabien har meddelt, at det ønsker at blive medlem af samarbejdet for vækstøkonomier ved navn BRIKS, der indtil videre består af Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Det fortæller Cyril Ramaphosa, Sydafrikas præsident, ifølge medieovervågningsnetværket Middle East Monitor.
Som det land i verden med den største mængde valutareserver spiller Kina en fremtrædende rolle i BRIKS. Det gør sig blandt andet gældende ved, at Kinas bidrag til BRIKS-landenes fælles pulje for valutareserver alene tegner sig for 41 procent af de i alt 100 milliarder dollars.
To modsatrettede økonomiske og finansielle poler vil med tiden dukke op på globalt plan.
Chris Devonshire-Ellis, stifter af Dezan Shira & Associate
Kombinationen af Saudi-Arabiens ønske om at blive medlem af BRIKS og dét, at Saudi-Arabien i forvejen bliver koblet på Kinas verdensomspændende handelsprojekt kaldet Den Nye Silkevej, kan få stor betydning for den globale magtbalance.
Saudi-Arabien har historisk bidraget til USA’s globale dominans gennem omfattende oliehandel. De forbedrede relationer mellem Saudi-Arabien og Kina har derfor betydning for den internationale magtbalance og USA’s interesser, der i forvejen bliver udfordret af Kinas voksende indflydelse.
At Saudi-Arabien og flere andre lande ønsker at tilslutte sig BRIKS, “er en stor ændring, der vil få balancen til at tippe til fordel for øst”, skriver Mohammed Al Assomi, økonom, i den arabiske avis Gulf News.
Styrket samarbejde
I forrige uge tog Xi Jinping, Kinas præsident, til Saudi-Arabien, hvor han både mødtes med toppen af landets regerende monarki, samt lederne af Kuwait, Palæstina, Egypten, Sudan, Irak, Marokko, Algeriet, Libanon og andre stater.
Selv berettede Mohammed bin Salman, Saudi-Arabiens kronprins, om en “omfattende aftale om strategisk partnerskab”. Ifølge Reuters underskrev Kina og Saudi-Arabien hele 34 investeringsaftaler indenfor blandt andet grøn energi, transport og byggeri.
Investeringsaftalerne mellem de to lande spiller ind i Kinas nye silkevej, der er verdenshistoriens største handelsprojekt, som forbinder en lang række lande i ét handelsnetværk.
Aftalerne betyder også, at Saudi-Arabien, verdens største olieproducent, og Kina, verdens største aftager af olie, nu rykker tættere sammen økonomisk. Det vil have en epokegørende indvirkning på det globale olie- og energimarked, spår MK Bhadrakumar, tidligere indisk diplomat.
Allerede i oktober nægtede Saudi-Arabien at adlyde USA, der havde opfordret Organisationen af Olieeksporterende Lande (OPEC), som Saudi-Arabien er medlem af, til at lade olieproduktionen køre som hidtil på trods af risikoen for global recession. I stedet besluttede OPEC at reducere olieproduktionen.
BRIKS udvider sig
Ikke blot Saudi-Arabien tilnærmer sig Kina og BRIKS-samarbejdet, der udfordrer USA og Vestens økonomiske magt.
12 lande har indtil nu officielt erklæret ønske om at blive medlem af BRIKS. Landene er Algeriet, Argentina, Forenede Arabiske Emirater, Nigeria, Iran, Tyrkiet, Kasakhstan, Egypten, Indonesien, Nicaragua, Senegal og Thailand.
Illustration: Silk Road Briefing
De fem BRIKS-lande Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika udgør 42 procent af verdens befolkning og 23 procent af verdensøkonomien, oplyser økonomen Mohammed Al Assomi.
Hvis BRIKS beslutter at udvide sig med de 12 interesserede lande, vil medlemslandene besidde omkring 45 procent af de kendte globale oliereserver og over 60 procent af alle kendte gasreserver, skriver Chris Devonshire-Ellis, stifteren af det asiatiske servicefirma Dezan Shira & Associates, i handelsmediet Silk Road Briefing.
Mens BRIKS-landenes samlede BNP i dag ligger på 29,35 billioner dollars og USA’s BNP på 23 billioner dollars, vil en udvidet BRIKS forrykke magten endnu mere.
“Det er tydeligt, at mens der er fokus på de globale skift, der er skabt af Vestens sanktioner mod Rusland og Kina, er der samtidig sket en endnu mere væsentlig ændring i den globale handel og i forsyningskæderne”, fortæller Chris Devonshire-Ellis.
“To modsatrettede økonomiske og finansielle poler vil med tiden dukke op på globalt plan”, slutter han.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
