Udtalelse
Rusland underminerer vestlige sanktioner ved at etablere en ny økonomisk “køreplan” med NATO-landet Tyrkiet. Det nye handelssamarbejde blev lanceret i den russiske by Sotji, hvor Ruslands præsident Vladimir Putin og Tyrkiets præsident Recep Erdoğan holdte møde den 5. august.
Samarbejdet mellem Rusland og Tyrkiet vil blandt andet fremme handel med den russiske rubel og tyrkiske lira fremfor dollaren, skabe nye kanaler for handel uden om SWIFT-systemet, der er domineret af USA, og etablere flere frihandelszoner.
Ifølge det vestasiatiske onlinemagasin The Cradle modarbejder Tyrkiet på den måde sine allierede i NATO ved at sikre, at Rusland kan bevare sine alsidige forbindelser til det internationale marked, på trods af at alle NATO-lande bortset fra Tyrkiet har indført sanktioner mod Rusland som følge af krigen i Ukraine.
Udfordrer dollarhegemoniet
På dét Erdoğan beskrev som et “frugtbart” møde med Putin, blev de to præsidenter enige om en ny økonomisk køreplan, der for det første vil sikre, at handel mellem Rusland og Tyrkiet til dels vil blive betalt med den russiske rubel og den tyrkiske lira – og ikke USA’s dollar.
Ifølge uddannelsesportalen MSG har USA siden enden på Anden Verdenskrig i 1945 ellers nydt godt af dollarhegemoniet, der betyder, at dollaren er den primære reservevaluta i verden, og at lande dermed har været nødt til at købe essentielle varer som olie med USA’s dollar fremfor deres egne valutaer, der i modsætning til dollaren ikke har været meget værd i international handel.
Men imens andre lande har været tvunget til at optjene dollars ved at handle sig til dem, er USA det eneste land i verden, der kan printe dollars gratis. Det har selvsagt givet USA enorme fordele på det internationale marked.
Men det er en situation, som Rusland og Tyrkiet nu vil lave om på ved at opbygge et samarbejde, hvor Tyrkiet blandt andet vil købe naturgas fra Rusland ved til dels at betale med russiske rubler fremfor dollars. Dette vil sandsynligvis styrke den russiske valuta, da Tyrkiet sidste år købte 45 procent af sin naturgas fra Rusland, oplyser The Cradle.
Fra SWIFT til Mir
Den nye økonomiske køreplan mellem Rusland og Tyrkiet betyder desuden, at de to lande bevæger sig et skridt væk fra det USA-dominerede SWIFT, der hidtil har været verdens førende system for internationale handelstransaktioner.
Som følge af Ruslands invasion af Ukraine har USA, EU, Storbritannien og Canada nemlig indført sanktioner, der har fjernet en række russiske banker fra SWIFT og dermed forsøgt at begrænse bankernes virke betydeligt.
For at underminere disse sanktioner betyder Ruslands nye samarbejde med Tyrkiet, at fem tyrkiske banker allerede nu forbereder sig på at blive tilkoblet det russiske kreditkortsystem Mir. På den måde vil russiske forretningsfolk være i stand til at handle direkte med virksomheder i Tyrkiet uden om SWIFT.
Det nye samarbejde mellem Rusland og Tyrkiet kommer i en tid, hvor Finland, Letland, Estland og Litauen har indført restriktioner for, hvor mange russiske turister der må rejse ind i disse nabolande, oplyser den russiske avis The Moscow Times.
Men at tyrkiske banker nu tilkobler sig Mir gør, at russiske turister vil få bedre mulighed for at bruge penge i Tyrkiet. Dette kan gøre Tyrkiet til en mere populær rejsedestination for russere, som risikerer at blive nægtet adgang til Ruslands førnævnte nabolande.
Frihandelszoner ved Sortehavet
På mødet mellem Putin og Erdoğan i Sotji udviste den russiske præsident desuden interesse for at etablere flere frihandelszoner ved især Sortehavet i Tyrkiet, og i den forbindelse øge sine investeringer i landet.
En frihandelszone er et område, hvor handelslovgivningen adskiller sig fra resten af landet. En regerings formål med at etablere en frihandelszone kan variere, men ofte lemper frihandelszonerne lovgivning i forbindelse med toldafgift og andre nationale bestemmelser.
Ifølge Washington Post mener Rusland, at etableringen af disse zoner i Tyrkiet vil være attraktivt for russiske industriproducenter, der ville kunne drage fordel af at operere i en frihandelzone ved Sortehavet, som er et knudepunkt for russisk handel.
I Sortehavsregionen har Rusland blandt andet interesse i at øge sin indflydelse ved at etablere olie- og gasrørsledninger til Bulgarien, Nordmakedonien og Serbien, oplyser tænketanken The Carnegie Endowment for International Peace.
Både skurk og helt
Ivo Daalder, USA’s forhenværende ambassadør til NATO, skriver i det politiske nyhedsmedie Politico, at NATO’s øvrige medlemslande allerede forinden den nye aftale mellem Rusland og Tyrkiet havde “svært ved at leve med” Tyrkiets ageren.
Blandt andet har Erdoğan så sent som i juli afholdt topmøde med både Ruslands præsident Vladimir Putin og Irans præsident Ebrahim Raisi, der begge leder over lande, som er blandt Vestens “uforsonlige fjender”.
Men imens Erdoğan har afholdt møder med NATO-landenes fjender, har han samtidig spillet en ledende rolle i at skabe enighed mellem Rusland og Ukraine i forbindelse med genåbningen af ukrainske havne, der var blevet lukket som følge af Ruslands invasion af landet.
Disse havne er afgørende for, at Ukraine, der en af verdens største kornproducenter, er i stand til at levere korn til store dele af verden. At genåbne havnene er et forsøg på at mindske den globale fødevarekrise, der ifølge FN’s Fødevareprogram truer med at skubbe millioner ud i sult.
Så selvom NATO-landene i Vesten har svært ved at leve med Erdoğan, så finder de det “nærmest umuligt” at leve uden Erdoğan, skriver Ivo Daalder.
“Både skurk og helt – præcis som den lunefulde tyrkiske præsident kan lide det”, slutter han.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
