“I dag gennemgår verden store forandringer, og menneskeheden går ind i en ny æra med hurtig udvikling og dybdegående transformation … Det internationale samfund viser en voksende efterspørgsel på lederskab, der sigter mod fred og gradvis udvikling”, skriver Rusland og Kina i en fælles erklæring.
Erklæringen blev underskrevet af Ruslands præsident Vladimir Putin og Kinas præsident Xi Jinping ved Vinter-OL i Kina den 4. februar. Erklæringen formaliserer den multipolære verden og understreger, at USA’s hegemoni er ved at nå sin ende, mener Jens Jørgen Nielsen, historiker og lektor ved uddannelsesinstitutionen Niels Brock.
– Med Rusland og Kinas voksende indflydelse og samarbejde er ideen om USA’s fortsatte hegemoni ikke andet end Vestens drømmebillede, siger han til Arbejderen.
Rusland og Kina erklærer, at de sammen vil “fremme multipolaritet og demokratisering af internationale relationer” samt “skabe en mere fremgangsrig, stabil og retfærdig verden”.
Selv om det er første gang, at Rusland og Kina formelt går sammen for at fremme en multipolær verdensorden, er Jens Jørgen Nielsen ikke overrasket over erklæringen, fordi de to lande længe har opbygget deres politiske, handelsmæssige og militære relationer.
– Vi må se i øjnene, at det traditionelle styrkeforhold, hvor det er USA og Europa, der svinger taktstokken og dirigerer, hvad der skal ske med verdens finansielle, politiske og militære forhold, har ændret sig, siger Nielsen.
Dog mener historikeren ikke, at Rusland og Kina har komplet identiske interesser med den multipolær verden. Mens Rusland i højere grad ønsker en omfordeling af magtforholdet indenfor international grænsepolitik, vil Kina fremme en multipolær verdensorden for at mindske USA’s dominans over handelsmæssige og finansielle systemer.
– Men selvom Rusland og Kina har forskellige udgangspunkter, så er de enige om, at der skal være flere til at bestemme over, hvordan verden skal fungere, forklarer Nielsen.
Rusland og Kina skriver i deres erklæring, at de “modsætter sig yderligere udvidelse af NATO og opfordrer NATO til at opgive sin ideologiske koldkrigstilgang, respektere andre landes suverænitet, sikkerhed og interesser … og være retfærdig og objektiv over for fredelig udvikling af andre stater.”
Ifølge Jens Jørgen Nielsen bekræfter Rusland og Kina, at USA og Vesten ikke længere kan dominere verden, som de ønsker.
– I 90’erne var Kina en meget svag økonomisk magt, og Rusland var totalt på hælene efter Sovjetunionens sammenbrud. Dengang var der ikke rigtig nogen, der kunne udfordre amerikanerne, siger Nielsen og fortsætter:
– Så mange fik en idé om, at nu havde verden opnået den endelige liberale verdensorden, historien var død, og der fandtes kun én mulighed, nemlig den amerikanske model.
Det ligger i luften, at det sagtens kan udvikle sig til en militæralliance, da Rusland og Kina allerede har gennemført fælles militær- og flådeøvelser.
Jens Jørgen Nielsen, historiker og lektor ved Niels Brock
Men ifølge Nielsen viser dagens verdensbillede, at forestillingen om, at historien og de ideologiske kampe skulle være gået bort, er “noget sludder”. Det skyldes, at Rusland og Kina siden år 2000 har opbygget deres økonomier og militær og derved udviklet sig til stærke nationer.
– At USA stadig styrer verden er jo ikke en realitet. Altså man kan drømme om det, og jeg tror, at mange vestlige meningsdannere og politikere drømmer om den liberale amerikanske styring, men det er jo fatamorgana, for amerikanerne kan ikke styre verden, fastslår Nielsen.
– Og det er jo klart, at det bekymrer mange i Vesten, fordi selv Vestens militærfolk ved, at hvis der skulle opstå krig mellem NATO på den ene side og Rusland og Kina på den anden, ja så er der absolut ingen garanti for, at NATO vil vinde, tilføjer han.
Jens Jørgen Nielsen anser det som “meget sandsynligt”, at Rusland og Kinas nylige erklæring er et skridt tættere på en egentlig militæralliance mellem de to stater.
– Det ligger i luften, at det sagtens kan udvikle sig til en militæralliance, da Rusland og Kina allerede har gennemført fælles militær- og flådeøvelser, og de samarbejder desuden om at producere våben, forklarer han.
I 2018 blev Kina og Mongoliet de første stater, der aldrig har været en del af Sovjetunionen, til at tilslutte sig Ruslands militærøvelse Vostok, som kombinerer landtropper, flåder og kampfly.
Så sent som i januar 2022 gennemførte Rusland, Kina og Iran – tre nationer som USA har et fjendtligt forhold til – desuden en flådeøvelse i Det Indiske Ocean, oplyser den kinesiske avis South China Morning Post.
“Rusland og Kina modsætter sig eksterne kræfters forsøg på at underminere sikkerhed og stabilitet i deres fælles tilstødende regioner, har til hensigt at modvirke indblanding fra eksterne kræfter i selvstændige landes interne anliggender under ethvert påskud, modsætter sig farverevolutioner og vil øge samarbejdet i de førnævnte områder”, skriver Rusland og Kina.
Jens Jørgen Nielsen mener i den forbindelse, at det er meget naturligt, at Rusland og Kina går sammen i en fælles erklæring om styrkeforholdet i verden, da begge lande har spændingsfelter, hvor USA gør sig gældende.
Kina har en model, som fra udviklingslandes perspektiv er markant mere effektiv i forhold til at udvikle infrastruktur til handel og produktion, hvilket amerikanerne har forsømt i for eksempel Afghanistan og Irak.
Jens Jørgen Nielsen, historiker og lektor ved Niels Brock
– Rusland har spændingsfelterne Ukraine, Krim og Sortehavet, mens Kina har Taiwan og Det Sydkinesiske Hav, hvor amerikanerne er til stede. Så disse spændingsfelter har presset denne fælles erklæring mellem Rusland og Kina igennem, vurderer Nielsen.
I disse dage er Ukraine et tilspidset spændingsfelt mellem NATO, Ukraine og Rusland som følge af NATO’s forsøg på at optage Ukraine i alliancen. Ligeledes er Taiwan et spændingspunkt, fordi USA har udstationeret styrker på øen, der af Kina opfattes som en del af kinesisk territorium.
– Selv om NATO først og fremmest er Ruslands hovedpine, så kan kineserne se, at der også er NATO-styrker udenfor NATO’s område rundt omkring i Mellemøsten. På sigt kan NATO altså også blive Kinas hovedpine, og derfor laver Kina og Rusland denne erklæring.
Foruden de sikkerhedsmæssige aspekter i Rusland og Kinas erklæring fastslår de to lande, at de vil forbedre samarbejdet indenfor en række områder herunder handel.
– Det er interessant, at Rusland er ved at bygge tre gasledninger, der primært skal levere gas til Kina. Det betyder nemlig, at Rusland er ved at gøre sig mindre afhængig af at sælge gas til Tyskland, siger Jens Jørgen Nielsen.
Ifølge Reuters er Rusland det land, som Tyskland importerer mest gas fra. Russisk gas udgør 32 procent af al gas, som Tyskland importerer. Men som følge af konflikten mellem NATO og Rusland over Ukraine har blandt andre Tysklands økonomiminister Robert Habeck opfordret til, at Tyskland mindsker sin afhængighed af russisk gas.
– Ved at rykke sig tættere på Kina, gør Rusland sig mindre sårbar overfor Tyskland. Så hvis den tyske regering skulle sige, at den ikke længere vil have russisk gas, så sender Rusland bare gassen til Kina, fortæller Nielsen.
Ifølge historikeren viser Rusland generelt, at Vestens sanktioner mod landet “er meningsløse”, fordi Rusland har rig mulighed for at handle med asiatiske og sydamerikanske lande.
I erklæringen understreger Rusland og Kina desuden, at Kinas verdensomspændende handelsprojekt Belt and Road skal fremme udviklingen af verdenssamfundet. Jens Jørgen Nielsen mener, at det kinesiske handelsprojekt står i modsætning til den måde, som USA har ageret på som supermagt.
– Verdens lande kan jo se på Afghanistan, der ikke er et særligt velegnet reklameskilt for USA. Her er det jo gået fuldstændig rabundus, og USA har ikke haft nogen form for udviklet strategi. Der er ingen fabrikker, hospitaler eller hurtigtog, som Kina ellers bygger rundt omkring, påpeger historikeren.
I modsætning til USA’s manglende resultater efter 20 års besættelse af Afghanistan står Kinas Belt and Road, der bygger infrastruktur som veje og havne i Asien, Afrika, Europa og Oceanien. I dag er Kina den største handelspartner for over 120 lande, oplyser den kinesiske handelsmesse China International Import Expo.
– Kina har en model, som fra udviklingslandes perspektiv er markant mere effektiv i forhold til at udvikle infrastruktur til handel og produktion, hvilket amerikanerne har forsømt i for eksempel Afghanistan og Irak, siger Nielsen.
Desuden er både Rusland og Kina medlemmer af Shanghai Cooperation Organisation (SCO), der er verdens største politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige alliance med otte lande – heriblandt er Indien, Pakistan, Kasakhstan.
Rusland og Kina erklærer, at de vil styrke SCO for at “fremme dens rolle i udformningen af en polycentrisk verdensorden baseret på de universelt anerkendte principper om international ret, multilateralisme, lige, fælles, robust, omfattende og bæredygtig sikkerhed.”
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
GO globaloffice Analytics
Læs evt. hele Pekingtraktaten af 04. februar 2022 mellem Rusland og Kina. Verdens pt. vigtigste dokument. Der ligger en dansk oversættelse af traktaten fra Kreml.ru office på “Kai Jensen” FB profil. – Dateret 07. februar👊
MAGT ER RET ?
“Regel-baseret international orden” (“Rule based international order”).
Det er en vending, vestlige politikere bruger.
Oversættelsen “regel-baseret” fanger ikke den dobbelte betydning, som “rule” har på engelsk. Ja, “rule” betyder “regel”. Men det betyder også “hersk”. Husk den gamle slagsang fra britisk imperialisme, “Rule Britannia, Britannia rule the waves”. Hersk over havene!
I dag er det ikke “Britannia”, men det USA ledede Vesten, der skal herske over havene og verden. “Rule based international order” står i modsætning til Folkeretten, som er baseret på FN.
Altså, i stedet for Folkeretten, ønsker Vesten herske-retten.
På kort dansk betyder det: magt er ret.
“MAGT ER RET” = den regel har vi vist altid fulgt på denne planet ….
Log ind for at svareMAGT ER RET ?
“Regel-baseret international orden” (“Rule based international order”).
Det er en vending, vestlige politikere bruger.
Oversættelsen “regel-baseret” fanger ikke den dobbelte betydning, som “rule” har på engelsk. Ja, “rule” betyder “regel”. Men det betyder også “hersk”. Husk den gamle slagsang fra britisk imperialisme, “Rule Britannia, Britannia rule the waves”. Hersk over havene!
I dag er det ikke “Britannia”, men det USA ledede Vesten, der skal herske over havene og verden. “Rule based international order” står i modsætning til Folkeretten, som er baseret på FN.
Altså, i stedet for Folkeretten, ønsker Vesten herske-retten.
På kort dansk betyder det: magt er ret.
Anders Kock
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
