STARK bryder sympatikonflikt
I kølvandet på Israels bombardementer af Gaza i maj er kritikken af regeringen i Tel Aviv haglet ned. Men det er ikke kun blevet til kritik. Den israelske hærs drab på over 244 civile, heriblandt 67 børn, i Gaza, israelske soldaters og politifolks vold på Vestbredden, i Østjerusalem og i israelske byer, har udløst konkret handling over hele kloden i protest mod den israelske politik.
Millioner tager skridt for at stoppe al kontakt til Israel, fravælge varer og straffe firmaer, der opererer i besatte områder.
Vi har talt med aktivister i flere lande for at høre om stemningen blandt almindelige mennesker, politikere og medier. Er der et gearskifte i gang i forhold til presset på Israel og støtten til palæstinensernes rettigheder? Er det en sneboldeffekt, der er sat i gang?
Det er i virkeligheden slet ikke så radikalt at bede om sanktioner mod Israel.
Line Khateeb, leder af Palestinakomitéen i Norge
Line Khateeb, leder af den norske Palestinakomité, mener lige præcis, at der er ved at ske et skift i holdningen til Israel blandt politikere, medier og befolkning.
– Vi mærker, at det har fundet en holdningsændring sted i befolkningen, og det synes som om, at et bredere politisk spektrum af samfundet forstår og ser, at Israel er en besættelsesmagt, som bryder international lov. Desværre ser vi ikke, at det er stor ændring i viljen til at lægge reelt pres på Israel fra regeringens side, siger hun til Arbejderen.
Landets regering ledes af det konservative parti Høyre.
I Norge er støtten til palæstinenserne alligevel større end i mange andre lande i Europa. Boykotten af Israel er meget effektiv. Blandt andet har ni kommuner og fem amtskommuner i løbet af få år fravalgt varer, der kommer fra israelske bosættelser.
Udvis ambassadør
Irlands parlament blev i forrige uge det første parlament i et EU-land, der besluttede at kalde Israels byggeri af bosættelser for “annekteringer”.
– Vi må være ærlige og åbent sige, hvad der sker på stedet, og derfor kalde det en “de facto” annektering, siger udenrigsminister Simon Coveney.
Få dage efter foreslog det irske parti People Before Profit at udvise Israels ambassadør og indføre omfattende sanktioner mod Israel. 46 mandater stemte for, men det faldt med 80 stemmer imod.
Alligevel skal forslaget op i parlamentet senere.
Richard Boyd Barrett, parlamentsmedlem for People Before Profit, var med til at stille forslaget om at udvise israels ambassadør. Det fortryder han bestemt ikke.
– Israel skal føle, at det får økonomiske og diplomatiske konsekvenser at udføre en brutal undertrykkelse i Palæstina, siger han til Arbejderen.
Han beklager dog, at der irske parlament “ikke i denne omgang turde tage skridtet fuldt ud”.
– Med hensyn til den irske regering er det klart, at de er blevet tvunget af et pres nedefra til at indtage en stærkere holdning om at fordømme Israels anneksioner. Det er mere, end de har gjort før, siger ireren.
– Men ved ikke at støtte vores forslag om at udvise den israelske ambassadør og indføre sanktioner mod Israel for at have begået krigsforbrydelser, etnisk udrensning og apartheid mod det palæstinensiske folk, har de derved undladt en passende reaktion på Israels forbrydelser, lyder det fra Richard Boyd Barrett.
Ændrer gadenavn
I nabolandet Storbritannien besluttede byrådet i London-bydelen Kensington søndag, at omdøbe en vej til “Gaza Street”. Stort set enstemmigt.
Lørdag 22. maj deltog 180.000 i en demonstration i London til støtte for palæstinenserne. Det er aldrig sket før i britisk historie.
600 musikere i hele verden – herunder mange britiske stjerner – opfordrede i fredags til boykot af Israel. Blandt musikerne var Roger Waters, tidligere bassist i Pink Floyd, to medlemmer af det amerikanske band Rage Against The Machine samt rapgruppen Run the Jewels, Serj Tankian fra System of a Down, Patti Smith, Questlove, Julian Casablancas fra The Strokes, Black Thought of The Roots, Thurston Moore, Bun B, Royce Da 5’9″, Cypress Hill og Talib Kweli.
Line Khateeb fra Norge er optimist.
– Vi i Palæstinakomitéen mærker, at der er mange, der ønsker at tale om Palæstina, og de spørger typisk, hvad de kan gøre? Desuden har vi fået 1217 nye medlemmer i de sidste to-tre uger. Vi mærker også et stort pres på de sociale medier, hvor mange nyheder og videoer bliver flittigt delt, blandt andet fra palæstinensiske unge – for eksempel Mona og Mohammed Al-Kurd fra kvarteret Sheikh Jarrah i Østjerusalem.
Hun mener, at denne “tilgang til information” flytter folks holdninger.
– Flere ønsker at stå op mod besættelse og apartheid. Norske politiske partier på venstrekanten ser sandsynligvis også, at dette er et spørgsmål, der vedrører mange mennesker, og at det betyder noget, hvilket parti folk vælger at stemme på, lyder analysen fra Line Khateeb.
Richard Boyd Barrett føler også, at der er ved at ske et skift i holdningen til pres på Israel.
– I Irland har vi altid haft meget stærk støtte og solidaritet med det palæstinensiske folk. Det er dog helt klart, at det nylige bombardement af Gaza og den yderligere beslaglæggelse af palæstinensisk land har “ramt en åre” hos irerne, siger han.
Ireren beretter, at frem til midten af juni er de palæstinensiske flag hejst på 54 historiske og “vigtige” steder i Irland. Det folkelige og politiske initiativ skal markere 54 års israelsk besættelse af Vestbredden.
Allerede i 2017 besluttede hovedstaden Dublins byråd at lade det palæstinensiske flag vaje over rådhuset i en helt måned sammen med det irske flag.
Pres i USA
I USA er det folkelige pres på den israelske regering øget mærkbart, tyder de seneste dages begivenheder på. I lørdags var titusinder samlet i Washington og krævede amerikanske sanktioner mod Israel.
Tidligere samlede ortodokse amerikanske jøder sig i byen under parolen “Antizionisme er ikke antisemitisme” for at protestere mod den israelske regering og USA’s støtte hertil.
Allerede i 2019 viste en meningsmåling, at 48 procent af de adspurgte vælgere, der stemte på Demokraterne, støttede BDS-bevægelsen for boykot, de-investeringer og sanktioner mod Israel. Kun 15 procent var imod den.
Hele 76 procent af de adspurgte vælgere, der stemte på Republikanerne, var dog imod BDS. Bemærkelsesværdigt var 62 procent af dem imidlertid imod de amerikanske love, der straffer folk, der vælger at boykotte Israel.
En anden meningsmåling viste i 2019, at især yngre amerikanske jøder bliver mere og mere kritiske overfor staten Israels handlinger mod palæstinenserne. Det udmønter sig blandt andet i pres fra især Det Demokratiske Partis lokale partiafdelinger.
Medier skifter i USA?
Presset har tydeligvis påvirket de amerikanske mainstreammedier mere end nogensinde, skriver det ansete marxistiske onlinemagasin mronline.org. Det betyder, at USA’s kendteste zionist og tilhænger af den israelske regering, senator Chuck Schumer (D), har været “stort set tavs” siden angrebet på Gaza den 7. maj, noterer magasinet.
Senest fordømte en kendt korrespondent og studievært på den stærkt konservative TV-station Fox News Israels bombardementer i Gaza.
Og det verdenskendte magasin Times gav senator Bernie Sanders spalteplads til en artikel med overskriften “Palestine Lives Matter”.
Det konservative og – for højrefløjen – etablerede magasin Foreign Policy, kendt for sin koldkrigsretorik, havde i sidste uge en forside med overskrifterne, “Det er tid til at afslutte det særlige forhold til Israel”, og ”fordelene overstiger ikke længere omkostningerne”.
Det toneangivende dagblad New York Times, kendt for Watergate-afsløringerne i 1972, bragte den 28. maj fotos af alle 67 dræbte palæstinensiske børn fra Gaza, myrdet af israelske bomber og missiler.
John Catalinotto er amerikaner og redaktør af den kommunistiske netavis workers.org. Han blev overrasket, da han så New York Times’ forside.
– Jeg har aldrig set noget lignende i denne avis i de seneste 60 år, hvor jeg har fulgt amerikansk politik. Avisen har været 100 procent pro-Israel og pro-zionistisk. Jeg tror, der er ved at ske et skift, siger han til Arbejderen.
USA sender våben til Israel
Alligevel taler meget for, at USA’s regering ikke vælger at skifte kurs. Trods et muligt skift i mediekrigen. Tværtimod, mener John Catalinotto.
Siden 1976 har USA givet 234 milliarder dollars i militær bistand til Israel.
Så sent som 5. maj underrettede Joe Biden-administrationen Kongressen om, at den har godkendt et salg af våben til Israel for 735 millioner dollars. Blandt våbnene var ammunitionen Joint Direct Attack Munitions (JDAM), der bliver anvendt til at præcisionsbombe med.
To dage efter angreb Israel Gaza.
– USA har et “specielt” forhold til Israel. Ikke på grund af sympati med det jødiske folk, men fordi den israelske stat i 70 år har været en relativt stabil forpost for imperialismen – et usænkeligt hangarskib midt i verdens største center for energiressourcer, bemærker John Catalinotto til Arbejderen.
Han mener, vi skal “vente med at se”, hvordan Joe Biden-administrationen i Det Hvide Hus forbinder sig med en ny israelsk regering, der er på vej netop nu, måske uden den omstridte Benjamin Netanyahu.
– Lad os ikke konkludere, at Washington generelt er ved at ændre sin politik over for Israel. De kan ikke se nogen fordel i at forhaste sig, mener John Catalinotto.
Et vendepunkt i kampen mod zionismen?
Både Line Khateeb fra Norge og Richard Boyd Barrett fra Irland mener, at presset på Israel er steget mærkbart, men de mener samstemmende, at det er for tidligt at tale om et “vendepunkt” i forhold til presset på den israelske regering.
Hvad siger I til dem, der mener, at vi er tæt på et “tipping point”, som også ramte apartheid-Sydafrika?
– Jeg ville ønske, at vi kunne svare ja, men jeg er bekymret for, at når nyhedsfokus fra Palæstina og Israel stilner af, mindskes folks bevidsthed. Samtidig ser vi øget støtte til den internationale BDS-bevægelse, hvor vi i Norge har støtte fra hele LO, fra forskellige kristne miljøer og ungdomspartier både fra venstre og centrum, mener Line Khateeb.
USA har i 70 år støttet Israel som en relativt stabil forpost for imperialismen og et usænkeligt hangarskib i Mellemøsten.
John Catalinotto, redaktør, USA
Richard Boyd Barrett ligger på samme linje.
– Jeg tror, at der er et stort pres på Israel nu, men på mange måder er de sluppet af krogen, hver gang lande som USA og Irland – samt andre – undlader at pålægge Israel de nødvendige sanktioner i stil med dem, der blev pålagt apartheid-Sydafrika i 1980’erne, siger han.
Et “tipping-point” fandt sted i kampen mod det racistiske apartheidstyre i Sydafrika i 1986-88, da flere store multinationale selskaber efter voldsomt pres trak sig ud af landet, og verdenssamfundet pålagde Sydafrika omfattende sanktioner.
– Det ville være et vigtigt skridt fremad, hvis lande indførte sanktioner mod Israel for deres brutale krige, krigsforbrydelser og etniske udrensning, mener Richard Boyd Barrett.
Line Khateeb mener, at sagen er ligetil.
– Den systematiske forskelsbehandling, palæstinenserne lever under, stopper ikke uden pres på Israel. Dette pres må komme fra vore ledere og må drives frem af folk på græsrodsplan og i fagbevægelsen og civilsamfundet, siger hun.
Lederen af Palestinakomitéen stiller spørgsmålet simpelt op.
– Det er faktisk radikalt at opretholde forbindelserne til Israel, når de konsekvent bryder med international lov. Så det burde slet ikke være radikalt at bede om sanktioner, slutter hun.
- 170 palæstinensiske organisationer opfordrede i 2005 omverdenen til at boykotte Israel økonomisk, politisk, akademisk og kulturelt – indtil landet overholder international lov og universelle menneskerettigheder og trækker sig ud af besatte områder.
- BDS-bevægelsen er global og står for Boykott, Deinvestment and Sanctions (boykot, deinvestering og sanktioner).
- En total EU-boykot af israelsk handel vil koste Israel 1,2 milliarder dollars.
- Israels parlament har vedtaget, at det er forbudt at opfordre til BDS i Israel.
- Næsten halvdelen af delstaterne i USA har vedtaget forbud mod BDS.
- Eksempler på udenlandske organisationer, der har tilsluttet sig BDS:
– Det sydafrikanske parti African National Congress
– Sydafrikas LO COSATU
– Det Grønne Parti i England og Wales
– Storbritanniens Lærerforening
– Det Grønne Parti i Skotland
– Canadas LO
– Canadas Grønne Parti
– Norges LO
– Verdenssammenslutningen af fagforeninger WFTU
– Socialistisk Internationale - Eksempler på kendte personer, der har tilsluttet sig BDS:
– Nelson Mandelas barnebarn Mandla Mandela
– Forfatteren Eduardo Galeano
– Kongresmedlem i USA Ilhan Omar
– Sangerinden Lauryn Hill
– Norges tidligere fodboldlandsholdstræner Egil Olsen
– Forfatteren Naomi Klein
Kilder:
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
