Læserbrev
Grupper af civile med våben og paramilitære enheder samarbejder åbent med politiet i at dræbe og såre fredelige demonstranter i Colombia, der nu i over fem uger har gået på gaden for at protestere mod regeringens nyliberale politik.
Danske Nina Lendal fra den uafhængige ngo Colombia Solidaritet bor permanent i storbyen Cali, der siden udbruddet af demonstrationer 28. april har været center for protesterne. Alene den 28. maj blev 14 dræbt i byen.
– Situationen er tilspidset, og volden har taget en uhyggelig paramilitær retning. De angriber blokaderne i byen. Der er mange eksempler på, at demonstranter bliver skudt af hætteklædte på forbipasserende motorcykler, siger Nina Lendal over Messenger.
Situationen er tilspidset. Volden har taget en uhyggelig paramilitær retning. De angriber blokaderne.
Nina Lendal, Colombia Solidaritet
– I kvarteret Ciudad Jardin i Cali samarbejder bevæbnede civile med politiet. Nu er det ikke kun politiet, der målretter protesterende, tilføjer hun.
Reddet af bodyguards
Nina Lendal fortæller, at der længe har været opråb om de mange mord på sociale ledere og menneskerettighedsforkæmpere i Colombia.
Foto: Esteban Monroy Gil
– Dette problem er kun vokset. En af mine gode politiske kammerater er netop blevet udsat for et attentat, hvor han kun blev reddet af sine bodyguards, fortæller danskeren.
– Og i går havde jeg besøg af en anden politisk ven, som har fået sat en pris på sit hoved af forsvarsministeren. Selvom han har oplevet virkelig meget forfølgelse gennem tiden, fortalte han, at han aldrig har været så bange som nu, for enhver, han møder, kan tjene gode penge på at udlevere ham, og de vil sandsynligvis hellere “forsvinde ham” end sætte ham i fængsel.
Nina Lendal fik i løbet af tre dage førstehåndskendskab til overgrebene i byen, da hun i slutningen af maj og frem til 1. juni ledsagede en delegation fra den argentinske menneskerettighedsgruppe Misión Internacional de Solidaridad y Observación de DD.HH.
Danskeren mødte blandt andet på sin tur med den argentinske delegation i slutningen af maj en mor, hvis søn, Maicol López, netop var blevet dræbt af uropolitiet i Yumbo udenfor Cali.
- 28. april begyndte den aktuelle protestbevægelse mod præsident Iván Duques nyliberale politik med strejker og demonstrationer.
- Strejkerne var vendt imod et lovforslag om en skattereform, der skulle hæve skatten på basale fødevarer og vigtige tjenester som vand og elektricitet.
- Præsidentens manglende indsats overfor covid-19-pandemien har også fået folk på gaden.
- Protesterne er fortsat, efter at regeringen opgav både skattereformen og et lovforslag om privatisering af sundhedsvæsenet.
- Skatteministeren er gået af.
- Målet er blandt andet præsidentens afgang, og at regeringen indfrier en række sociale krav.
- Politiet og paramilitære grupper bekæmper demonstranterne med vold.
- Per 8. juni 2021 er der registreret 70 dødsfald som følge af politivold.
- Der er 3800 eksempler på politivold, 51 øjenskader – folk har fået skudt øjne ud eller beskadiget et eller begge øjne.
- Der har været 1502 vilkårlige anholdelser og 87 tilfælde af vold af sexistisk karakter.
- To dage før protestbevægelsen startede den 28. april 2021 vedtog EU-parlamentet en rosende tekst om myndighederne i Colombias positive indsats mod kriminalitet og covid-19.
Kilder: Den nationale strejkekomite CPN, Fagsammenslutningen CUT.
70 døde
De grove brud på menneskerettigheder har fået opmærksomhed langt ud over Colombias grænser.
I går tirsdag landede en delegation fra den interamerikanske menneskerettighedskommission (IACHR) i hovedstaden Bogota. Målet er at analysere menneskerettighedskrænkelser begået af uropolitiet (ESMAD).
De vil blandt andet møde regeringen og opsøge ofre og efterladte.
Tilladelse til besøget har været et af protestbevægelsens krav i flere uger.
Siden den 28. april, da den landsdækkende strejke begyndte, har Strejkekomiteen (CPN), der koordinerer aktionerne i landet, registreret 70 dødsfald som følge af politivold under protesterne. 14 af dem fandt sted i Cali den 28. maj.
- Colombia er det nordligste land i Sydamerika.
- Arealet er 1.138.910 km2.
- Befolkningstallet er 42 millioner.
- Antallet af internt fordrevne er over to millioner – nogle kilder skriver over fire millioner.
- Hovedstaden er Bogotá med otte millioner indbyggere.
- De vigtigste økonomiske sektorer er kaffeeksport samt minedrift med forekomster af olie, kul, guld, platin, sølv.
- I 2011 underskrev EU og Colombia en handels- og investeringsaftale, som trådte i kraft fra august 2013.
- I august 2016 underskrev den daværende Santos-regering en fredsaftale med oprørshæren FARC.
- I august 2018 blev Iván Duque indsat som Colombias præsident. Han er modstander af fredsaftalen.
- Colombia blev i 2017 en af NATO’s globale partnere og alliancens første latinamerikanske partner.
- Desuden er Colombia (og Israel) partnerskabslande i forhold til EU’s politisamarbejde i Europol og Colombia har folk placeret i Europol.
Kilder: nato.int, Europol, colombiasolidaritet.dk, EU-parlamentet
CPN melder også om 3800 eksempler på politivold, 51 øjenskader – folk har fået skudt øjne ud eller beskadiget et eller begge øjne – 1502 vilkårlige anholdelser og 87 tilfælde af vold af sexistisk karakter.
Frygt hærger
Nina Lendal hørte førstehåndsberetninger fra ofre for vold eller pårørende på sin tur rundt i Cali.
Foto: Luis Robayo/AFP/Ritzau Scanpix
– Her er virkelig en stemning af frygt blandt de demonstrerende. Der er mange eksempler på, at folk får telefonopringninger med trusler, folk bliver forfulgt af mænd på motorcykler, mens der er mange ransagninger i boligområder, hvor politiet trænger ind uden arrestordre eller ransagningskendelser, lyder det fra danskeren.
Foto: Esteban Monroy Gil
– Det er vigtigt at pointere, at undertrykkelsen har en sexistisk og racistisk komponent. Det går meget hårdt ud over kvinder, LGBT-aktivister, der bliver sexkrænket. Afro-colombianere er også meget hårdt ramt. Torturen er massiv, siger Nina Lendal.
Alligevel fortsætter protesterne i Colombia på sjette uge.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
