Et år senere
Israels militær og politi er i stigende grad bekymret over fremkomsten af nye bevæbnede palæstinensiske grupper på Vestbredden, der angriber israelske kontrolposter og bosættelser.
Efterhånden som det israelske militær fortsætter sine operationer mod den væbnede modstandsbevægelse, opnår grupperne øget støtte fra den almene palæstinensiske befolkning. Flere unge slutter sig til grupperne, skriver netmediet Al-Monitor.
Gruppens medlemmer er primært unge mænd i begyndelsen af 20’erne, som har individuelle bånd til de fire største traditionelle palæstinensiske politiske partier: Fatah, Hamas, Islamisk Jihad og den marxistiske folkefront PFLP.
Angreb mod beboerne i byerne på Vestbredden har fået den oprørske ungdom på Vestbredden til at gå fra forsvar til angreb.
Alyan al-Hindi, forfatter
På trods af flere israelske kampagner for at arrestere gruppernes medlemmer med brutale razziaer til følge, samt sidste års drab på Tamer al-Kilani, der var en af lederne i gruppen Arīn al-ʾUsuds (Løvernes Hule), fortsætter de væbnede grupper med at operere.
Sidste år advarede den daværende israelske forsvarsminister Benny Gantz det palæstinensiske selvstyre (PA) om, at grupperne optrappede. Han krævede, at PA “udfører sin rolle, stopper gruppernes operationer, forbedrer sikkerheden og koordineringen af operationer med Israels”, da det ellers ville “skade den politiske stabilitet”.
PA er ledt af Mahmoud Abbas fra den palæstinensiske fraktion Fatah. PA-styrker dræbte i september sidste år mindst en modstandskæmper.
Vil bryde bølgen
Israels militær gav sidste år de samlede aktioner mod de væbnede palæstinensiske grupper titlen Operation Break The Wave (Operation Bryd Bølgen). Formålet med den israelske operation er at foretage flere arrestationer for at sætte en stopper for operationerne.
I en rapport fra den 22. november sidste år udtalte Amir Bohbot, der er militærkorrespondent for det israelske nyhedssite Walla, at selv om Løvernes Hule bliver udfordret af Operation Bryd Bølgen, vil flere væbnede grupper og celler dukke op i det besatte Palæstina.
Bohbot kunne tilføje, at en anden gruppe ved navn Black Cave (Sort Grotte) i øjeblikket rekrutterer medlemmer over hele Palæstina – fra Jenin og Tulkarem til Nablus.
Militærkorrespondenten beskyldte i den forbindelse Hamas-ledere for at stå bag disse grupper med det formål at destabilisere Vestbredden.
Foto: Arīn al-ʾUsud
Ronen Bar, lederen af Israels interne efterretningstjeneste Shin Bet, har anslået, at der mellem januar 2022 til september samme år forekom 100 væbnede palæstinensiske aktioner. 22 israelere og 80 palæstinensere blev dræbt under aktionerne.
Antallet af palæstinensiske gruppers væbnede aktioner er således steget siden 2019, hvor der blot blev talt 19 aktioner.
Shin Bet-chefen frygter, at udviklingen kommer til at ligne al-Aqsa-intifadaen, der brød ud i perioden 2000-2005 og var et fuldtonet folkeligt oprør mod den israelske apartheidstat.
Kan ikke nedkæmpes
Politisk analytiker i Palæstina, Mustafa al-Sawaf, siger til Al-Monitor, at de væbnede palæstinensiske grupper i Nablus og Jenin forsøger at sende et budskab til Israel om, at modstanden ikke kan nedkæmpes, og at de fortsat vil reagere på de daglige israelske angreb mod palæstinensere på Vestbredden.
– De israelske beskyldninger om, at Hamas støtter de væbnede operationer og opfordrer til vold, er en del af Israels igangværende hetzkampagne mod bevægelsens ledere for at retfærdiggøre den israelske hærs arrestationer og drab på Hamas-medlemmer på Vestbredden, siger han.
Den palæstinensiske forfatter Alyan al-Hindi mener, at tålmodigheden er opbrugt blandt tusinder af unge på Vestbredden.
– De eskalerende israelske angreb mod beboerne i byerne på Vestbredden har fået den oprørske ungdom på Vestbredden til at gå fra forsvar til angreb, siger Alyan al-Hindi.
Han forklarer, at de nye grupper har flere mål, herunder “at forvirre den israelske hær og vise den, at modstanden stadig er stærk”.
Ifølge Alyan al-Hindi er Israel også bekymret over, at disse grupper bruger de sociale medier, især Telegram, til at opfordre de unge til at slutte sig til deres rækker, og at de jævnligt opfordrer indbyggerne på Vestbredden til at konfrontere den israelske hær og beskytte gruppernes medlemmer mod arrestation.
– Faktisk har de civile reageret på disse opfordringer ved at beskytte de militante, blandt andet gennem advarsler via moskéernes højtalere, oplyser forfatteren.
Organiserer bataljoner
Ifølge journalisten Sami Abdul Rahman er det medlemmer af flere forskellige fraktioner blandt palæstinenserne, der indgår i de væbnede grupper.
Flere støtter Islamisk Jihad og har oprettet Al-Qassam-bataljoner, mens andre støtter det marxistiske PFLP (Folkefronten til Palæstinas Befrielse).
PFLP kæmper for én samlet, ikke-religiøs, socialistisk, demokratisk stat, hvor jøder, muslimer og andre folk kan leve i fred. PFLP’s egen væbnede gren hedder Abu Ali Mustapha-bataljonerne og er især stærk i Gaza.
Endelig har mange unge tilsluttet sig Al-Aqsa Martyrernes Brigader, der heller ikke er religiøse. De sympatiserede tidligere med det regerende Fatah, men mener, at Fatah som Palæstinas øverste myndighed i dag samarbejder med besættelsesmagten Israel.
Alle disse væbnede grupper – trods forskelligt udgangspunkt – har koordineret aktioner, og flere af grupperne lægger videoer af deres aktioner ud på TikTok og andre sociale medier.
Blandt andet angreb en militant gruppe de israelske militære checkpoints Salem og Al-Jalama, hvor en israeler blev dræbt.
FN giver lov til væbnet kamp
De væbnede grupper i Palæstina forbeholder sig retten til at yde konsekvent modstand mod Israels besættelse – også væbnet kamp. Folkeretten giver palæstinenserne ret til væbnet modstand mod israelsk kolonialisme, undertrykkelse og besættelse.
FN’s charter, som alle medlemslande har underskrevet, betragter alle former for kamp – også væbnet kamp – som legalt for et undertrykt folk. Her står:
“… bekræfter på ny legitimiteten af folkenes kamp for uafhængighed, territorial integritet, national enhed og befrielse fra koloniherredømme, apartheid og fremmed besættelse med alle tilgængelige midler, herunder væbnet kamp”.
Samtidig lægger folkeretten visse begrænsninger på, hvad der anses som lovlig væbnet modstand. Man har for eksempel ikke lov til at angribe civile.
Om israelske bosættere – der ofte er bevæbnede – udgør civile, bliver diskuteret livligt blandt de palæstinensiske modstandsgrupper, oplyser Sami Abdul Rahman.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
