Siden den 16. marts har Sri Lanka set talrige demonstrationer mod regeringens håndtering af en række kriser, der er kulmineret på østaten.
Covid-19-pandemien, den globale forsyningskrise, ukrainekrigen, ophobet gæld og et forsøg på grøn omstilling af landbruget har ført til rekordhøje priser på brændstof, medicin- og madmangel, strømsvigt og en nedsmeltning af Sri Lankas valuta.
Lastbilchauffører venter over et døgn i køen ved tankstationer, læger opererer i mørke, bøndernes høst har slået fejl, og turistindustrien mangler kunder. Dét betyder, at en halv million srilankanere er blevet skubbet ud i fattigdom.
Den 12. april erklærede Sri Lanka således, at regeringen ikke ville være i stand til at tilbagebetale sin udenlandske gæld på 51 milliarder dollars, oplyser den indiske avis Hindustan Times.
De vrede protester, der breder sig på østaten, kræver, at Sri Lankas præsident Gotabaya Rajapaksa går af som følge af håndteringen af de kulminerende kriser og landets økonomi.
Da corona ramte turismen
I de første måneder af 2020 ramte covid-19-pandemien Sri Lankas turistindustri, der ifølge BBC ellers var ved at komme sig oven på et terrorangreb i 2019, hvor 269 mennesker mistede livet på luksushoteller og i kirker.
I 2018 besøgte over 2,3 millioner turister øen, men under pandemien i 2020 var antallet af turister faldet til omkring 500.000, oplyser det tyske datamedie WorldData.info.
De manglende indtægter fra turismen bidrog til, at arbejdsløsheden i Sri Lanka steg til 5,7 procent i 2021, hvilket var det højeste siden 2009.
I marts 2022 fik Sri Lankas økonomiske krise desuden myndighederne i Canada og Storbritannien til at advare deres borgere mod at rejse til østaten på grund af mangel på medicin, mad og brændstof.
Militæret indsat ved tankstationer
De mange demonstranter på gaderne i Sri Lanka anklager landets regering for at mishåndtere landets økonomi. Sri Lankas valutareserver har aldrig været mindre, og landet har derfor meget svært ved at importere varer fra udlandet.
Den globale energikrise, der får prisen på brændstof til at stige verden over, har derfor ramt Sri Lanka ekstra hårdt.
Mangel på brændstof har skabt så lange køer ved landets tankstationer, at lastbil- og taxachauffører og andre trafikanter må vente i over et døgn. Flere ældre mennesker er således døde i køen til brændstof, oplyser Al Jazeera.
Derfor har Sri Lankas regering set sig nødsaget til at indsætte militæret ved hundredvis af tankstationer, hvor soldaterne hjælper med at uddele benzin og diesel, der på grund af inflationen er dyrere end nogensinde før.
Strømsvigt og mangel på medicin
Energikrisen i Sri Lanka har desuden ført til strømsvigt, der kan vare over ti timer i store dele af samfundet.
I et forsøg på at imødegå krisen har de srilankanske myndigheder indført planlagte strømbrud, mens finansministeren, Basil Rajapaksa, har opfordret lokale myndigheder til at slukke for alle gadelamper for at spare på strømmen, oplyser den britiske tabloidavis Daily Mirror.
Ifølge Al Jazeera tvinger de lange strømbrud Sri Lankas læger til at operere i mørke, mens landets forsyningskrise skaber mangel på medicin.
Lægerne advarer om, at de lange strømbrud i kombination med manglen på medicin gør, at Sri Lankas sundhedssystem er ved at kollapse, og at mange mennesker risikerer at dø.
Forsøg på grøn omstilling slår fejl
I april 2021 annoncerede Sri Lankas præsident Gotabaya Rajapaksa, at regeringen fremover kun ville tillade økologisk landbrug og forbød derved al brug af kunstgødning.
I årene forinden havde landet været præget af klimaforandringer i form af dødbringende oversvømmelser i forbindelse med den årlige monsun.
Ifølge magasinet Foreign Policy var forbuddet mod kunstgødning et forsøg på at skabe et grønnere og mere klimavenligt landbrug, der skulle bidrage til en verden med færre klimaforandringer.
Natten til 1. april stormede demonstranter gennem politiets barrikader hen foran præsidentens hjem.
Men det pludselige forbud betød, at landets bønder høstede 20 procent mindre ris i de første seks måneder efter annonceringen. Østaten, der traditionelt har været selvforsynende med ris, var pludselig tvunget til at importere ris for 450 millioner dollars. Således steg prisen på ris med 50 procent.
Forsøget på den grønne omstilling af landbruget i kombination med den globale forsyningskrise, Sri Lankas økonomi og oversvømmelserne har gjort, at der er akut mangel på mad i landet.
Mange srilankanere er ikke længere i stand til at købe en række basale fødevarer som æg, ris, linser og kød. Den internationale civilsamfundsorganisation Global Citizen advarer om, at manglen på mad i Sri Lanka gør, at der risikerer at opstå sult i landet.
Ukrainekrigen rammer Sri Lanka
Og som om alt dette ikke var nok, så er Sri Lanka også blevet ramt af krigen i Ukraine.
Ifølge det srilankanske netmedie The Island Online importerer Rusland og Ukraine tilsammen 18 procent af Sri Lankas sorte te, hvilket er blandt de største eksportvarer for østaten.
Samtidig afhænger Sri Lankas økonomi af at eksportere tøj, te, krydderier og skalddyr til Europa.
Men kombinationen af, at Rusland, Ukraine og europæiske lande opruster militært, og at hele verden oplever forsyningskrise og inflation, betyder, at der bliver afsat færre penge til at importere varer fra Sri Lanka.
Samtidig betyder krigen i Ukraine, at færre turister fra Ukraine og Rusland besøger Sri Lanka. Ifølge den tyske medieorganisation Deutsche Welle, plejer de fleste turister i Sri Lanka ellers at komme fra Ukraine og Rusland.
Gæld til internationale kapitalmarkeder
Foruden de mange globale kriser, der har ramt østaten, er demonstranterne i Sri Lanka frustrerede over deres regerings indflydelse på landets økonomi.
Blandt andet kritiseres regeringen for at have lånt så mange penge fra udlandet, at den srilankanske økonomi ikke længere hænger sammen. Mellem 2010 og 2020 er Sri Lankas gæld til udlandet mere end fordoblet.
Hindustan Times oplyser, at Sri Lankas udenlandske reserver af srilankanske rupees nu udgør 2,3 milliarder dollars, mens landet er bundet op på at afbetale gæld til udlandet på 8,6 milliarder dollars i år.
Demonstranter siger, at politiet endte med at bruge tåregas, vandkanoner og anden vold mod de fremmødte.
Blandt andet derfor har regeringen nu meldt ud, at Sri Lanka ikke vil være i stand til at tilbagebetale sin gæld.
Ifølge den australske tænketank Lowy Institute er Kina fejlagtigt blevet anklaget for at have lånt så mange penge til Sri Lanka, at landet nu befinder sig i en historisk økonomisk krise.
Men i virkelig står Kina kun for 10 procent af Sri Lankas gæld, hvorimod gæld til internationale kapitalmarkeder udgør 47 procent, multilaterale udviklingsbanker udgør 22 procent, og gæld til Japan udgør ligeledes 10 procent.
Sri Lankas økonomiske krise betyder ifølge netmediet Economy Next, at den srilankanske rupee nu er den valuta i verden, der klarer sig dårligst.
Stormer gennem barrikader
De mange tusinde demonstranter, der i disse dage går på gaden i Sri Lanka, anklager præsidenten Gotabaya Rajapaksa samt hans brødre og nevøer for nepotisme og kræver, at de forlader alle regeringsposter.
Natten til 1. april stormede demonstranter gennem politiets barrikader hen foran præsidentens hjem, hvor de fortsatte deres protest.
Ifølge BBC startede protesterne fredeligt, men demonstranter siger, at politiet endte med at bruge tåregas, vandkanoner og anden vold mod de fremmødte, der svarede igen med at kaste sten.
Men på trods af de vrede protester mod Rajapaksa og hans familie, så har præsidenten og hans bror – premierministeren Mahinda Rajapaksa – udtalt, at de under ingen omstændigheder forlader deres poster.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
