Landet rundt
Den højreradikale politiker Itamar Ben-Gvir, der er national sikkerhedsminister i Benjamin Netanyahus nydannede regering i Israel, stormede tirsdag den 3. januar Al-Aqsa-Moskeen i Jerusalem, oplyser den internationale medieorganisation Peoples Dispatch.
Al-Aqsa-Moskeen, der er et af de mest hellige steder for verdens muslimer, har været et brændpunkt for konflikten mellem de muslimske palæstinensere og de jødiske bosættere.
Beskyttet af en tungt bevæbnet sikkerhedsstyrke ignorerede Ben-Gvir alle advarsler fra kolleger i Israels parlament samt fra palæstinensere, der sagde, at en sådan indtrængning i Al-Aqsa-Moskeen uundgåeligt vil fremkalde en stærk reaktion, hvilket kan ende med tab af menneskeliv.
Nabil Abu Rudeineh, talsmand for præsidenten af Den Palæstinensiske Myndighed (PA), erklærede, at Ben-Gvirs handling var “en krigserklæring” med alvorlige konsekvenser for alle, rapporterer det palæstinensiske nyhedsbureau WAFA.
Hamas reagerer
Selvom Ben-Gvir flere gange tidligere har anført israelske bosættere ind på Al-Aqsa-Moskeens grund, er det første gang, at han har gjort det som minister.
Den palæstinensiske modstandsgruppe Hamas udsendte kort før indtrængningen en advarsel til den israelske regering om, at Hamas “ikke vil se passivt til”, at Ben-Gvir og hans tropper stormer moskeen.
– Den kriminelle Ben-Gvirs meddelelse om sin intention om at storme Al-Aqsa-Moskeen afspejler den fascistiske bosætterregerings arrogance og dens overlagte intentioner om at optrappe indgreb og angreb på Al-Aqsa-Moskeen, sagde Abdul Latif al-Qanouna, talsmand for Hamas, ifølge den libanesiske tv-kanal Al-Mayadeen.
Provokation
I henhold til 1967-aftalen med Jordan har Israel indvilliget i at opretholde status quo inde i Al-Aqsa-Moskeen, som betragtes som et af de helligste steder for islam. Kun muslimer har lov til at bede inde i moskeen. Folk med anden religiøs baggrund har lov til at besøge moskeen i faste tidsperioder, men må ikke bede indenfor.
Den ekstremistiske israelske højrefløj har kæmpet for at nedrive moskeen og hævder, at stedet hedder Tempelbjerget, som er det helligste sted indenfor jødedommen. Ved flere lejligheder har ekstremistiske bosættere stormet området og angrebet de muslimske bedende, beskyttet af israelske sikkerhedsstyrker.
I 2000 stormede lederen af det konservative Likud-parti, Ariel Sharon, moské-området. Denne provokation udløste Den Anden Intifada – et folkeligt palæstinensisk oprør, som varede i årevis.
Endnu et hårdt år for Palæstina
Ifølge nogle skøn i israelske medier har næsten 50.000 israelske bosættere stormet Al-Aqsa-Moskeen i det forgangne år. Det er det højeste antal siden 1967, da Israel påbegyndte sin annektering og besættelse af Palæstina.
I den seneste tid er nogle af de jødiske israelere, der har stormet moskeen, blevet set bede inde på grunden under beskyttelse af israelske sikkerhedsstyrker. Nogle israelske domstole har tidligere tilladt disse bønner, mens andre israelske domstole har omstødt dommene.
En række palæstinensere er blevet dræbt, såret eller fængslet, da de forsvarede moskeen under angrebene.
Ifølge FN’s Kontor for Koordinering af Humanitære Anliggender (OCHA) har der været næsten 800 bosætterangreb mod palæstinensere og deres ejendomme i 2022. Mindst 175 palæstinensere er blevet dræbt af den israelske hær på Vestbredden og Gaza i løbet af året.
Det har ifølge den indiske tv-station NDTV fået António Guterres, FN’s generalsekretær, på banen med en opfordring til, at alle parter holder sig fra handlinger, der kan øge spændingerne i og omkring de hellige steder i Jerusalem.
Oven på Ben-Gvirs nylige indtrængen i Al-Aqsa-Moskeen har De Forenede Arabiske Emirater og Kina bedt FN’s Sikkerhedsråd om at mødes om emnet. Det oplyste diplomater ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Ultranationalistisk regering
Ifølge den amerikanske onlinepublikation The Electronic Intifada førte det nylige parlamentsvalg i Israel til, at en “ultranationalistisk koalition” kunne danne regering i december 2022.
Den nye regering inkluderer blandt andre Det Religiøse Zionistiske Parti, der foruden at gå ind for jødisk overherredømme og en total annektering af Vestbredden også er et stærkt homofobisk parti.
Hvis det stod til Orit Strook, Israels nye minister for nationale missioner og medlem af Det Religiøse Zionistiske Parti, ville læger i Israel på lovlig vis kunne afvise at behandle LGBTQ-patienter på baggrund af deres seksualitet. Dét oplyser The Guardian.
Foto: Abbas Momani/AFP/Ritzau Scanpix
Men imens flere medier beskriver den nye regering i Israel som ekstraordinær højreekstrem, mener journalisten Omar Karmi ikke, at den nye regering adskiller sig fundamentalt fra tidligere regeringer i apartheidstaten Israel.
“Problemet med at anvende disse tilnavne om regeringen er, at de skaber en følelse af, at denne nye regering på en eller anden måde er en afvigelse fra tidligere israelske regeringer. Det er den ikke”, skriver Karmi.
Ifølge det amerikanske nyhedsbureau Associated Press står det klart, at Netanyahus nye regering har til hensigt at legalisere bosætternes forposter på Vestbredden. Der er typisk tale om skurvogne, som er placeret på vigtige palæstinensiske områder.
Den nye israelske regerings politiske grundlag indeholder ifølge BBC en deklaration om, at “det jødiske folk har en eksklusiv og ubestridelig ret til alle landområder i Israel”, hvilket i regeringens øjne inkluderer Vestbredden.
Kæmper for retten til at være racister
Ben-Gvir, der stod i spidsen for at storme af Al-Aqsa-Moskeen, får som sikkerhedsminister i det nye ministerium beføjelser, der kan få stor indflydelse på situationen i Palæstina.
Læs også
Ifølge den israelske avis The Jerusalem Post går Ben-Gvir, der er leder for det zionistiske parti Jødisk Magt, ind for at israelske soldater får immunitet og dermed ikke kan blive retsforfulgt for at begå forbrydelser mod det palæstinensiske folk. Hans ministerium står for kontrollen over Israels politi, inklusive grænsepolitiet, der udsendes til de besatte palæstinensiske områder.
Sammen med den nye finansminister, Bezalel Smotrich fra Det Religiøse Zionistiske Parti, har Ben-Gvir lobbyet for øget regeringskontrol over Israels retsvæsen. Dette kan bane vejen for en potentiel annullering af den stadigt igangværende korruptionssag mod Netanyahu.
Smotrich og Ben-Gvir arbejder også for at annullere Israels forbud mod parlamentarikere, der tilskynder til racisme, oplyser nyhedswebstedet Middle East Eye.
Israel skal for domstolen
Den 31. december sidste år blev der i FN’s Generalforsamling vedtaget en resolution, der anmoder Den Internationale Straffedomstol (ICJ) om at undersøge “lovligheden af israelsk besættelse og annektering af palæstinensisk jord”.
Læs også
Udland
Krænket under højtid
Israel har angrebet palæstinensere ved al-Aqsa-moskeen under hele ramadanen
Resolutionen anmoder ICJ om at give sin rådgivende udtalelse om de “juridiske konsekvenser, der opstår af Israels igangværende krænkelse af det palæstinensiske folks ret til selvbestemmelse”, dets fortsatte “besættelse, bosættelse og annektering, herunder foranstaltninger, der har til formål at ændre den demografiske sammensætning, karakter og status af den hellige by Jerusalem”.
Resolutionen blev vedtaget med 87 stemmer for og 26 imod. USA og Israel stemte imod resolutionen, mens lande som Kina og Rusland støttede den.
Foto: WAFA
Alle arabiske lande, inklusive de, der igennem de seneste år har “normaliseret” forbindelserne med Israel, stemte for resolutionen. Det gælder både Qatar, Saudi-Arabien og Marokko.
Resolutionen i FN’s Generalforsamling blev modarbejdet af Israel, USA og flere EU-lande, herunder Storbritannien og Tyskland.
Frankrig, Indien og Brasilien var blandt de 53 lande, der undlod at stemme.
I en erklæring søndag den 1. januar beskrev Israels premierminister Benyamin Netanyahu FN-resolutionen som “foragtelig” og hævdede, at hans land ikke er bundet af den.
Men talsmanden for præsident Mahmoud Abbas i det palæstinensiske selvstyre, Nabil Abu Rudeinah, hilste resolutionen velkommen.
– Vi mener, at retfærdighed, baseret på beslutninger med international legitimitet – og uden straffrihed – er den eneste måde at opnå permanent og varig fred i Palæstina, Israel og hele regionen, sagde han.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
