Kommentar
Palæstina: Israels regering har beordret FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge UNRWA til at forlade alle sine lokaler i Østjerusalem og indstille alt arbejde den 30. januar. Det betyder, at FN-organisationen ikke længere må virke i Østjerusalem og resten af den besatte Vestbred.
UNRWA har opereret i Østjerusalem og på den øvrige Vestbred siden starten af 1950’erne. Hovedkvarteret for arbejdet ligger i Sheikh Jarrah-kvarteret i det besatte Østjerusalem. Og organisationen yder blandt andet primær sundhedspleje til 70.000 patienter og uddannelse til 1150 studerende i UNRWA’s skoler og klinikker.
FN-organisationen kritiserer Netanyahu-regeringens beslutning om at forbyde UNRWA og dets arbejde blandt de palæstinensiske flygtninge og understreger, at den er i strid med international lov.
UNRWA’s ejendom og aktiver, herunder i Østjerusalem, er immune over for ransagning, konfiskation, ekspropriation og enhver anden form for indblanding.
Oven i det israelske forbud kommer, at Sveriges konservative regering har besluttet at indstille alle donationer til UNRWA i 2025. Beslutningen er truffet dagen efter en afstemning i FN’s Generalforsamling, der med overvældende flertal vedtog en resolution til støtte for UNRWA.
Schweiz: Den palæstinensisk-amerikanske journalist og grundlægger af det palæstinensiske medie Electronic Intifada Ali Abunimah blev lørdag den 25. januar anholdt i den schweiziske by Zürich, kort før han skulle afholde tale.
Ali Abunimah ankom fredag aften til lufthavnen i Zürich og var da i et timelangt forhør. Men ifølge politiet har Ali Abunimah indrejseforbud, og myndighederne overvejer også andre overtrædelser af landets immigrationslove.
Mandag løslod myndighederne Ali Abunimah og deporterrede ham til Istanbul uden at rejse nogen tiltale eller fortælle, hvorfor han var blevet anholdt.
Flere FN-eksperter kritiserer anholdelsen og advarer om, at ytringsfriheden i flere europæiske lande er under pres.
FN’s særlige rapportør om menings- og ytringsfrihed Irene Khan kaldte anholdelsen for “chokerende nyheder” og opfordrede Schweiz til at efterforske og løslade ham.
Også Francesca Albanese, FN’s særlige rapportør om menneskerettigheder i de besatte områder, er chokeret og skriver på X:
“Klimaet omkring ytringsfrihed i Europa bliver mere og mere giftigt, og vi bør alle være bekymrede”.
Bolivia: Den bolivianske valgkommission har udskrevet valg den 17. august. Her skal vælgerne både vælge præsident og vicepræsident samt 130 medlemmer af parlamentets deputerkammer og 36 medlemmer senatet.
Valgets anden runde finder sted i oktober, hvis ingen af præsidentkandidaterne får over 50 procent af stemmerne. Her skal de to kandidater med flest stemmer på valg.
Landets højreorienterede opposition arbejder på at finde en fælles kandidat, der kan udfordre regeringspartiet MAS, der har regeret Bolivia de seneste 18 år.
USA: Der blev lagt massivt økonomisk pres på Colombias præsident Gustavo Petro fra USA’s præsident Donald Trump for at tvinge Colombia til at tage imod deporterede flygtninge og immigranter fra USA.
I første omgang afviste Colombias præsident at tage imod colombianske immigranter uden opholdstilladelse i USA, så de blev transporteret i to militærfly som kriminelle iført lænker omkring livet og lagt i håndjern.
Men Donald Trump truede med at øge told ved import fra Colombia med 25 procent og efterfølgende med 50 procent. Samt at trække udstedte visa tilbage for repræsentanter for den colombianske regering i USA.
Alene søndag nat blev næsten 1000 immigranter, mistænkt for at opholde sig ulovligt i USA, anholdt, blandt andet i kirker, skoler og hospitaler i en række byer som Chicago, Denver, Austin og Dallas. De kommer oven i de 1300, der indtil torsdag var blevet anholdt.
Kenya: Booker Ngesa Omole, formand for Kenyas Kommunistiske Parti (CPM-K), blev den 11. januar angrebet i sit hjem af bevæbnede mænd med skydevåben og natkikkerter.
Booker Ngesa Omole satte sig til modværge og tvang angriberne på flugt. Kenyansk politi betegner overfaldet som et almindeligt røveri. Men det afviser partiet.
“Dette var ikke en tilfældig forbrydelse, men et direkte angreb på vores generalsekretær, som konsekvent har stået op for retfærdighed, demokrati og socialisme i Kenya”, erklærede Kenyas Kommunistiske Parti.
“Denne terrorhandling er et angreb på den revolutionære sag og alle kenyanere, som kæmper for en bedre fremtid”, fortsætter partiet og kræver en tilbundsgående undersøgelse.
USA: Gaza skal “renses” for 1,5 millioner af dets indbyggere, mener USA’s præsident Donald Trump.
– Det er bogstaveligt talt en nedrivningsplads, næsten alt er revet ned, og folk dør der, så jeg vil hellere involvere mig med nogle af de arabiske nationer og bygge boliger et andet sted, hvor de måske kan leve i fred for en gangs skyld, sagde Trump.
Han har erklæret, at både Jordan og Egypten burde tage imod palæstinensere fra Gaza, hvilket begge lande har afvist. Det samme har flere palæstinensiske organisationer, heriblandt Hamas.
Israels højreekstreme finansminister Bezalel Smotrich kalder derimod Trumps forslag “en fremragende ide”.
Indien: Søndag demonstrerede indiske bønder med traktorparader i en række byer i Indien på landets nationaldag. Paraderne skal lægge pres på Indiens konservative regeringsparti BJP og premierminister Narendra Modi.
Det var en advarsel til regeringen før forhandlingerne mellem bønderne og regeringen den 14. februar og løsningen af den årelange konflikt omkring regeringens landbrugspolitik.
Bønderne kræver blandt andet en lovfæstet garanteret mindstepris på alle landbrugsprodukter, at regeringen dropper sit lovforslag kaldet National Policy Framework on Agricultural Marketing (NPFAM), tilbagetrækning af alle verserende sager mod landmandsledere og eftergivelse af lån til landmænd og landarbejdere.
Landmændene har siden 2029 anklaget Modi-regeringen for at favorisere de store landbrugskoncerner som anbefalet af Verdensbanken og Verdenshandelsorganisationen WTO på bekostning af Indiens mange smålandbrug.
EU: Mens dansk fagbevægelse er tilfredse, beklager EFS, Den Europæiske Faglige Sammenslutning, den foreløbige afgørelse fra EU-domstolen om EU’s direktiv om mindsteløn.
Domstolen fremsatte en foreløbig ikkebindende kendelse, der i princippet skrotter hele mindstelønsdirektivet i alle EU-lande. Det er den danske regering, der efter pres fra fagbevægelsen har anlagt sagen ved EU-domstolen med krav om at annullere direktivet, som kræver, at EU-lande skal indføre en lovbestemt mindsteløn.
EFS kalder direktivet for “det vigtigste stykke arbejdstagerlovgivning på EU-niveau i en generation” og skriver videre:
“EFS minder om, at EU-domstolen ikke er forpligtet til at følge denne udtalelse og regelmæssigt ikke følger udtalelser fra generaladvokater. EFS forventer, at Domstolen fastholder sin mangeårige retspraksis og bekræfter direktivet i sin helhed i overensstemmelse med de juridiske udtalelser fra Parlamentet, Rådet, Kommissionen og det store flertal af medlemslandene.”
Sahel-alliancen: Niger, Mali og Burkina Faso har formelt forladt den økonomiske samarbejdsorganisation ECOWAS, Det Økonomiske Fællesskab for Vestafrikanske Stater, tirsdag den 28. januar.
Udenrigsministrene fra de tre lande mødtes søndag for blandt andet at diskutere det fremtidige forhold til ECOWAS. De understregede blandt andet, at de vil fortsætte en fredelig sameksistens med ECOWAS.
Libanon: Den libanesiske regering har forlænget aftalen om våbenhvilen frem til den 18. februar. Den oprindelige aftale gjaldt i 60 dage og udløb officielt den 26. januar, hvor Libanons hær skulle overtage kontrollen med den sydlige del af landet.
Den 24. januar meddelte det israelske militær imidlertid, at den ikke agtede at trække sine styrker ud af Libanon, og hævdede uden dokumentation, at Libanon ikke havde overholdt sine forpligtelser.
I løbet af den 60 dage lange våbenhvile har israelsk militær dræbt mindst 83 civile libanesere. Inden våbenhvilen trådte i kraft, dræbte israelsk militær mindst 3961 libanesere og sårede over 16.500.
Serbien: Den serbiske premierminister Milos Vucevic er trådt tilbage i kølvandet på to måneders protester, der er ledt af studerende.
Protesterne startede, efter at taget på en helt ny kinesiskbygget togstation kollapsede, som resulterede i, at 15 mennesker mistede livet. Protesterne anklager Serbiens præsident Aleksandar Vucic for korruption og for at underminere retsstaten.
Milos Vucevic siger, at han ønsker med sin tilbagetræden at mindske spændingerne i det serbiske samfund.
Belgien: Søndag den 26. januar gik flere end 13.000 på gaden i den belgiske hovedstad Bruxelles med krav om, at regeringen går i spidsen i EU for at stille Israel til ansvar for folkemord og krigsforbrydelser Gaza.
Bag demonstrationen stod en række organisationer, inklusive fagforeninger, menneskeretsorganisationer og internationale solidaritetsnetværk. De kræver også, at den belgiske regering arbejder for våbenembargo mod Israel og arbejder for, at EU opsiger sin associationsaftale med Israel.
USA: Knapt havde Donald Trump indtaget Det Hvide Hus, før han igen satte Cuba på USA’s liste over lande, der sponsorerer terrorisme.
Han har også udstedt et direktiv, der fjerne loftet over, hvor meget man skal betale for receptpligtig medicin, når man er omfattet af sundhedsprogrammerne Medicare og Medicaid.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
