Den 25. september 2022 vedtog Cuba en af verdens mest progressive lovgivninger om familier. På én gang legaliserede den lille østat ægteskab mellem personer af samme køn, definerede og opretholdt børns, handicappedes, omsorgspersoners og ældres rettigheder og omdefinerede “familie” ud fra tilhørsforhold snarere end blodsbånd. Dette åbner begrebet “familie” til at omfatte ikke-traditionelle former for familiære relationer, som eksisterer uden for den heteroseksuelle kernefamilie.
Loven, der af mange cubanere betegnes som “revolutionerende”, vil bidrage til at beskytte mennesker, der ellers ville have været udsat for diskrimination i samfundet, og samtidig sikre, at cubanere i homoseksuelle forhold, der ønsker at gifte sig, nu har juridisk ret til at gøre det.
Ifølge unge cubanere og ledere af sociale bevægelser, som jeg talte med om familieloven, da jeg deltog i en konference med titlen “Building Our Future” i Havana i november 2022, afspejler loven en dialog mellem det cubanske folk og deres regering.
I den tid, der er gået, siden kodeksen blev vedtaget, har den cubanske regering fortsat været i dialog med befolkningen. Justitsministeriet afholder stadig seminarer i provinser i hele Cuba for folk, der søger svar på spørgsmål, der er opstået i løbet af implementeringsprocessen. Familieloven har haft indflydelse på alt fra sport til ejendomsforhold. Det er bemærkelsesværdigt, at der allerede i de første to måneder efter lovens vedtagelse blev registreret 112 ægteskaber mellem personer af samme køn.
En revolutionær lov
“Det er en revolutionær lovgivning, der vil ændre cubanernes tankegang og syn på … diskrimination, der kan forekomme i samfundet,” sagde Jose Luiz, der studerer internationale relationer på tredje år på Higher Institute of International Relations Raul Roa García. Familieloven legaliserer og udvider definitionen af en “familie” langt ud over den traditionelle definition. Loven “vil give ny beskyttelse til folk, der på den ene eller anden måde er blevet diskrimineret”, fortalte Luiz.
Cuba ratificerede en ny forfatning i 2019. Forfatningen blev skrevet gennem “folkelige konsultationer” med cubanerne. Gennem denne proces deltog cubanerne i samfundsdiskussioner med regeringsembedsmænd for både at diskutere og ændre forfatningen. Artikel 68, som opfordrede til at definere ægteskab som en forening mellem to mennesker og dermed legalisere ægteskab mellem personer af samme køn, blev nævnt i 66 procent af de folkelige høringsmøder. Et flertal af de cubanere, der deltog i disse processer, støttede, at definitionen af ægteskab som en forening mellem en mand og en kvinde skulle fastholdes. Dette skyldes dels historiske fordomme over for LGBTQ+-personer, som er udbredt i hele Amerika, dels Cubas voksende konservative evangeliske bevægelse, som er imod progressive sociale reformer som ægteskab mellem personer af samme køn.
Efter en intens debat om artikel 68 blandt det cubanske folk besluttede forfatningskommissionen at undlade at medtage det foreslåede sprog til fordel for ægteskab mellem personer af samme køn og i stedet at tage beslutningen om at behandle spørgsmålet gennem en fremtidig “familielovgivning”. Denne lovgivning blev til familieloven af 2022.
En dialogbaseret folkelig høringsproces
For at overvinde den sociale konservatisme og gennemføre en af de mest progressive familielove i verden har Cuba gennemgået en omhyggelig proces med folkelig høring fra den 1. februar 2022 til den 30. april 2022. Folkemagtens nationalforsamling understregede vigtigheden af, at cubanerne gør sig bekendt med loven for at undgå følelser af usikkerhed. Gennem denne proces fremsatte det cubanske folk mere end 400.000 forslag, hvoraf mange blev medtaget i den endelige lovtekst. Justitsminister Oscar Manuel Silvera Martínez sagde, at den 25. version af loven, der blev forelagt og godkendt af nationalforsamlingen, “var mere solid, fordi den var gennemsyret af folkets visdom”.
Unge mennesker spillede en central rolle i den proces, der førte til vedtagelsen af familieloven. “De cubanske unge… er involveret i alle opgaver, som den cubanske revolution udfører,” sagde Luiz. “Vi deltog også i vores folkeafstemning om vores forfatning i 2019. Vi var med i folkelige udvalg, der diskuterede forfatningen, og vi bidrog til denne proces.”
I 2019 afholdt Cuba en folkeafstemning om en ny forfatning. Folkeafstemningen blev vedtaget med et flertal på 86,85 procent, hvilket svarer til omkring 73,3 procent af den samlede vælgerbefolkning. Forud for folkeafstemningen var der gennemført en folkelig høringsproces, hvor et forfatningsudkast blev drøftet på 133.000 offentlige møder i hele landet, hvor Cubas befolkning indsendte 783.000 forslag til ændringer. Cubanske embedsmænd oplyste, at næsten 60 procent af forfatningsudkastet blev ændret på baggrund af de forslag, som befolkningen havde fremsat under den folkelige høringsproces.
“Jeg kan huske, at vi på mit universitet havde møder for at forklare [familieloven], og for os som studerende at give vores syn på loven og foreslå noget til loven,” fortæller Neisser Liban Calderón García, der også studerer cubanske internationale relationer, til mig. “Men efter at vi havde gjort det på universitetet, havde vi det samme i vores samfund, med et andet perspektiv, fordi vi på universitetet er sammen med vores venner, med [andre] studerende; men i samfundet er vi sammen med folk i alle aldre og fra forskellige familier.” García, som har en kæreste, fortæller, at han er glad for, at han nu får mulighed for at gifte sig i fremtiden.
Resultaterne af denne folkelige proces taler for sig selv: Med 74,01 procent af de stemmeberettigede deltagere blev familieloven vedtaget i en jordskredssejr med 66,87 procent af stemmerne for.
“Den dag, hvor… [det cubanske folk] stemte for familieloven ved folkeafstemningen, deltog jeg også direkte på valgstedet,” sagde Luiz. “Jeg kunne se den store deltagelse af befolkningen i processen og den store accept og iver efter at få godkendt loven.”
Som Luiz nævnte, havde nogle unge mennesker mulighed for at deltage på en endnu mere direkte måde. “Gennem universitetets studenterforening [FEU] har vi møder med landets ledere. For eksempel havde mit institut et møde med præsidenten. Og på det møde beskrev vi den vision, vi har som revolutionære og kommunistiske unge, den vision, vi har om den forandring, der skal ske med hensyn til landets grundlag og ledere”, sagde Luiz. “Vi har en stemme [som unge] i alle rum, som vi har, herunder præsidenten for FEU [som på det tidspunkt var jurastuderende Karla Santana]. Hun er en del af Folkemagtens nationalforsamling i Cuba. Og hun deler sit perspektiv med den cubanske regering om ungdommens tanker og dens tradition i den cubanske revolution.”
Gretel Marante Roset, der er ansvarlig for internationale forbindelser i de cubanske kvinders sammenslutning, fortalte mig, at kvinderne i Cuba spillede en særlig rolle i processen med at udarbejde familieloven. “Vores øverstkommanderende [Fidel Castro] sagde, at Føderationen af cubanske kvinder er en revolution i en anden revolution. Kvinderne i Cuba er begunstigede og forkæmpere for vores egen udvikling.” Kvinder har halvdelen af alle nationale parlamentspladser i Cuba.
“Føderationen af cubanske kvinder var en del af den kommission, der skrev udkastet til familieloven for at foreslå teksten og fortolkningen af ligestilling mellem kønnene,” fortalte Marante Roset mig.
“Hvad angår familieloven, mener jeg, at dokumentet er fremtidsorienteret. Den er baseret på kærlighed… den anerkender andre familietyper, fælles menneskerettigheder… jeg tror, at det er fremtiden for Cuba,” sagde Marante Roset.
Denne artikel er produceret i samarbejde mellem Peoples Dispatch og Globetrotter. Natalia Marques er skribent hos Peoples Dispatch, organisator og grafisk designer med base i New York City.
Læs også
Arbejderen mener
Cuba viser at revolutionen virkelig er for alle
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
