En forenet front af franske fagforeninger fortsætter kampen imod præsident Macrons planer om at forringe landets pensionssystem. De har indkaldt til nye landsdækkende protester og strejker i dag den 31. januar.
Præsident Emmanuel Macrons regering fremsatte et lovforslag mandag den 23. januar – fire dage efter en omfattende strejke- og protestdag den 19. januar, hvor flere end én million mennesker deltog over hele landet.
Meningsmålinger viser, at mellem to tredjedele og tre fjerdedele af befolkningen er imod forslaget, der vil hæve pensionsalderen fra 62 år til 64 år gradvist frem til 2030. Samtidig vil regering hæve antallet af år, man skal indbetale til pensionssystemet for at få fuld pension fra 42 år til 43 år.
Jeg vil foreslå, at nogle milliardærer, der mener, at vi ikke har brug for at hæve lønningerne, og at alt går godt i dette land, skulle prøve at leve som millioner af husholdninger, der står over for energiusikkerhed.
Philippe Martinez, formand for fagforbundet CGT
Macrons parti kan ikke selv mønstre et flertal i Nationalforsamlingen, men har indgået en aftale om reformen med det konservative parti Republikanerne. Til gengæld har Republikanerne fået et løfte om, at der indføres en månedlig minimumspension på 1200 euro, hvilket svarer til godt 9000 kroner, hvis man vel at mærke har indbetalt til pension i 43 år.
Den landsdækkende strejke- og demonstrationsdag den 19. januar blev i sidste uge fulgt op med en 48-timers strejke i energisektoren torsdag og fredag i sidste uge. Og en ny strejke er planlagt til den 6. februar, men denne gang i 72 timer, skriver Reuters.
Robin Hood er landet i Frankrig
Under strejken i sidste uge i energisektoren tog nogle strejkende et nyt kreativt værktøj i brug. Under overskriften ‘Robin des Bois’, efter britiske Robin Hood, leverede nogle af de strejkende gratis gas og elektricitet til offentlige institutioner som skoler, børnehaver og vuggestuer, biblioteker, hospitaler og sportsanlæg samt små erhvervsdrivende og boliger, som har fået lukket for leverancer af strøm og gas, fordi beboerne ikke har kunnet betale regningen, skriver den franske tv-station France24.
Frankrigs mest militante fagforbund CGT forklarer, at aktionens formål var at styrke magtbalancen til fordel for de strejkende arbejdere.
– [Det handler] om at give energi til dem, som slet ikke har den, for de har ikke råd til at betale for den, og gøre den gratis for hospitaler og skoler, siger CGT’s formand Philippe Martinez.
Og flere af den form for aktioner kan være på vej.
– Hvis ikke regeringen trækker dens pensionsreform tilbage, fortsætter vi, og vi vil gøre energien gratis for alle, som ikke kan få regulerede tariffer, uanset om det er offentlige institutioner eller virksomheder, siger Frédéric Probel, formand for CGT i Bagneux, en forstad i Paris, til FranceInfo.
Han tilføjede, at forstaden fik leveret gratis strøm og gas i torsdags, hvilket blev nydt godt af hospitaler, klinikker og skoler.
Ifølge Philippe Martinez kan kommende aktioner for at levere gratis energi blive mere målrettede, men han afviste, at valgte politikere ville blive mål i en kommende aktion.
– Jeg vil foreslå, at nogle milliardærer, der mener, at vi ikke har brug for at hæve lønningerne, og at alt går godt i dette land, skulle prøve at leve som millioner af husholdninger, der står over for energiusikkerhed, mener Martinez.
Regeringen nægter at give sig
Regeringen er foreløbig iskold over for fagbevægelsens krav om at trække loven tilbage. Søndag erklærede premierminister Elisabett Borne, at “dette er nu ikke længere til forhandling.”
Lige nu er lovforslaget til behandling i et udvalg i det franske parlament til onsdag den 1. februar, og det kommer til debat i Nationalforsamlingen i næste uge, mandag den 6. februar.
Spørgsmålet er, om aftalen med Republikanerne holder. Nogle af partiets parlamentsmedlemmer har fået kolde fødder. Det samme har medlemmer af Macrons parti, vurderer France24.
Venstrefløjen i i Nationalforsamlingen rasler også med sablen og har stillet omkring 7000 ændringsforslag til lovforslaget. Også den yderste højrefløj med Marine Le Pen i spidsen er imod forslaget.
Pensionsspørgsmålet har været et stående slagsmål mellem befolkningen og skiftende regeringer. I 1995 måtte den daværende premierminister Alain Juppé trække planlagte forringelser af pensionssystemet tilbage efter tre ugers omfattende strejker.
Siden er det lykkedes for både den konservative præsident Nicolas Sarkozy og hans efterfølger, den socialdemokratiske præsident Francois Hollande, at får hævet henholdsvis pensionsalderen fra 60 til 62 og antallet af år med indbetalinger for at få fuld pension trods store protester. Men ingen af disse to præsidenter blev genvalgt.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
