Reportage
Med henblik på at give danske aktivister “værktøj” og “ammunition” i kampen for Palæstina er Andrey X rejst fra Vestbredden til København, hvor Arbejderen møder ham den 25. november.
Som aktivist og medieperson er Andrey X kendt i den internationale Palæstina-solidaritetsbevægelse for sin vedvarende rapportering om livet under Israels besættelse og kampen imod den. Han har over 320.000 følgere på Instagram, mere end tre gange så mange som den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Andrey X har direkte kendskab til palæstinensernes liv på Vestbredden, hvor han har arbejdet i halvandet år. Målet med hans rapportering er at lægge et internationalt pres på Israel for at gøre en ende på undertrykkelsen af det palæstinensiske folk.
– Mit arbejde er målrettet det vestlige publikum. For så længe Israel har adgang til en uendelig strøm af midler fra Europa og USA, vil det fortsætte sine angreb på palæstinenserne. Støtten til Israel kan kun blive stoppet af indbyggerne i de lande, der leverer støtten, siger Andrey X til Arbejderen.
Checkpoints
For fire år siden rejste Andrey X fra sit hjemland Rusland til Israel. I Rusland frygtede han for at blive politisk forfulgt for sit journalistiske arbejde, efter Rusland invaderede Ukraine i 2022. Fordi Andrey X er jøde, var han bekendt med, at han kunne flytte til Israel og blive statsborger, men han kendte ikke meget til Israels besættelse af Palæstina. Det kom han til.
Den israelske undertrykkelse af palæstinenserne var en øjenåbner for den unge medieperson. Det førte til, at han begyndte at rapportere om situationen via især sociale medier. Fra Vestbredden kan Andrey X give indblik i, hvordan palæstinenserne organiserer sig under besættelsen.
– I det store hele forsøger de fleste bare at overleve. For det er utrolig svært at være palæstinenser på Vestbredden, siger Andrey X.
Han beretter om de mange militære checkpoints, der er oprettet af Israel og forhindrer palæstinenserne i at bevæge sig frit rundt på Vestbredden. Ved checkpoints ender palæstinenserne ofte med at stå i kø i mange timer, før de israelske styrker lader dem passere. Ifølge menneskeretsorganisationen Amnesty er disse checkpoints en del af den israelske apartheid mod palæstinenserne.
– Hvis du bor i den sydlige del af Vestbredden og studerer på universitetet i nord, skal du tage afsted, dagen før din undervisning starter. Ellers risikerer du at misse det hele, fordi du bliver tvunget til at stå seks timer ved et checkpoint, beretter Andrey X.
Omgivet af bosættelser
Flere palæstinensiske lokalsamfund er i høj grad isoleret fra omverdenen som følge af ulovlige israelske bosættelser, der omgiver dem. Det gælder blandt andet landsbyen Umm al-Khair, der ligger i de sydlige Hebron-bakker, og hvis indbyggere er beduinere: Arabiske nomadestammer, der traditionelt har boet i ørkener i Mellemøsten og Sahara.
I samarbejde med udenlandske aktivister kæmper indbyggerne i Umm al-Khair for at skabe et liv under besættelsen.
– De har oprettet en fælleshave, hvorfra alle kan hente mad. Ideen er, at man arbejder i haven en time, og så kan man tage mad med hjem. Det er til gavn både for indbyggerne selv og for andre nærtliggende landsbyer, fortæller Andrey X.
– Men netop derfor er landsbyen et af de lokalsamfund på Vestbredden, der er allermest udsat for Israels undertrykkelse, fortsætter han.
Så sent som i oktober udstedte Israel hele 13 “nedrivningskendelser” med ambitionen om at smadre 11 hjem, et drivhus og et badeværelse i Umm al-Khair.
– Det er tiltag som disse, der gør, at man som palæstinenser kan være bange for at organisere sig, da det fører til, at Israel griber ind, lyder det fra Andrey X.
Selvom modstand mod israelske nedrivninger er enormt farligt, findes der ifølge Andrey X regionale online gruppechats, hvor folk skriver, når israelske bosættere forsøger at stjæle land. Lokale palæstinensere vil da troppe op og forsvare sig selv ved typisk at kaste med sten, men de risikerer altid at blive skudt af israelske styrker, der rykker ind for at beskytte bosætterne.
Økolandsby
På trods af de mange risici nægter palæstinenserne at give op. Landsbyen Farkha, der ifølge Andrey X er ledet af et “kommunistisk råd”, har skabt en økolandsby. Her har hvert hjem sin egen have, indbyggerne gør brug af bæredygtige landsbrugsmetoder, og landsbyen er i høj grad selvforsynende.
– En af indbyggerne fortalte mig, at hvis Israel gennemfører en belejring af landsbyen, og ingen må forlade stedet, vil indbyggerne kunne overleve i flere uger alene på det konserverede mad, de har, og det mad de dyrker, oplyser Andrey X.
Hver sommer organiserer kommunistpartiet Det Palæstinensiske Folkeparti (PPP) en international frivilligfestival i Farkha, hvor medlemmer af venstrefløjspartier fra hele verden deltager. Begivenheden er den største organisering af frivilligt arbejde i hele Palæstina, idet frivillige eksempelvis kan hjælpe med at bygge hegn til palæstinensernes landbrug. Samtidig er festivalen et forum for progressiv debat.
Du kan her læse en artikel om danske Ilias Naimi Berrhilis deltagelse i festivalen i 2023.
Har en fordel
Andrey X ikke er vild med, at der som det første på Wikipedia-siden om ham står, at han er “russisk-israelsk”. Hvis man spurgte ham, ville nationalitet og religion “ikke være blandt de ti første ting”, der ville beskrive, hvem han var. Han er fuldt bevist om, at hans jødiske baggrund gør, at det er sværere at afvise hans kritiske rapportering af Israel med anklager om antisemitisme, men han mener ikke, at hans stemme er mere gyldig end en palæstinensers. Tværtimod.
Han ved også, at hans israelske statsborgerskab og jødiske baggrund har stor betydning for, at han kan blive ved med at rapportere fra Vestbredden uden de samme risici som hans palæstinensiske kolleger.
– Hvis du er jødisk israeler har du helt andre levevilkår end en palæstinenser på Vestbredden, selvom du befinder dig på nøjagtig samme sted, siger Andrey X.
Det er fantastisk, det der bliver gjort. Alle på Vestbredden er opmærksomme på bevægelsen.
Andrey X, aktivist og medieperson
Han peger på palæstinenseren Ayman Ghraieb, der rejste rundt til landsbyer i Jordan-dalen på Vestbredden for at rapportere om Israels krænkelser af menneskerettigheder mod lokalbefolkningen.
– For seks dage siden blev Ayman Ghraieb kidnappet af Israels militær. Der gik flere dage, hvor ingen kunne finde ham. Vi vidste ikke, hvor han var. Hans advokat kunne ikke få kontakt til ham, og det kunne Røde Kors heller ikke, lyder det fra Andrey X.
– Ayman blev kidnappet, fordi han er en prominent aktivist. Enhver form for selvorganisering vil blive straffet af den israelske stat. Fordi palæstinenserne lever under militærlov, har Israel straffrihed til at gøre, som det vil, fortsætter han.
For Andrey X er situationen en anden. Hans arbejde kommer ikke uden risici – han modtager jævnligt dødstrusler fra andre israelere – men hans israelske statsborgerskab gør, at han slipper for den værste form for undertrykkelse.
– Jeg har noget, som Ayman ikke har, og det er et israelsk pas. Det kan jeg bruge til at få adgang til langt flere steder uden at risikere at blive kidnappet. Hvis jeg bliver arresteret, og det er jeg blevet mange gange, bliver jeg retsforfulgt ved civile domstole og ikke ved militære domstole, forklarer Andrey X.
Hvert år bliver mange palæstinensere, herunder 500-700 børn, retsforfulgt ved militære domstole, hvor alt fra dommer og anklager til undersøgende myndigheder er underlagt Israels militær.
Krydsede grænsen til Gaza
Andrey X har hele 14 retssager hængende på ham. Mindst en af dem skyldes, at han forsøgte at krydse grænsen til Gaza for at vise solidaritet med de 50 skibe fyldt med internationale aktivister i Global Sumud Flotilla, der i september satte kursen mod Gaza med nødhjælp til palæstinenserne.
– Vi var omkring 200 aktivister, og det lykkedes 20 af os, inklusive mig selv, at krydse grænsen, fortæller Andrey X.
– Målet var at deltage i en direkte aktion for at skabe opmærksomhed omkring Israels folkedrab på palæstinenserne i Gaza. Vi havde selvfølgelig ingen illusioner om, at 200 ubevæbnede aktivister ville kunne tvinge Israel til at løfte sin blokade af området, men det var noget konkret, vi kunne gøre for at skabe opmærksomhed, fortsætter han.
Som følge af aktivisternes aktion kunne Israels soldater ikke skifte vagt i flere timer. I retten sagde anklagerne, at aktionen havde kostet Israel “flere millioner i skader på hærens ejendom”.
– De fik os til at lyde meget sejere, end vi var, griner Andrey X.
Mærker solidariteten
Under hans ophold i København var Andrey X med til at indkalde til en akutdemonstration foran Israels ambassade for at kræve 9000 palæstinensiske gidsler løsladt fra israelske fængsler, hvor de sidder til fange uden rettergang. Andrey X holdt desuden et oplæg hos solidaritetsorganisationen Global Aktion, dagen inden Arbejderen møder ham.
– Målet med mit besøg til Danmark er at snakke med mennesker og give dem værktøj til at forstå situationen på Vestbredden. Israel bruger nemlig en masse juridisk jargon for at skjule sin besættelse, siger Andrey X.
– Og derfor er et af mine mål at fjerne masken og tale om virkeligheden bag besættelsen. Og forhåbentlig få flere folk i Danmark til at handle og blive en del af bevægelsen, fortsætter han.
Ifølge Andrey X er der ingen tvivl om, at indbyggerne på Vestbredden mærker den solidaritet, der kommer til udtryk, når folk i Danmark, og andre steder i verden, gang på gang går på gaden eller gennemfører aktioner for Palæstina.
– Alle ser det og hepper på aktivisterne, understreger Andrey X.
– Det er fantastisk, det der bliver gjort. Alle på Vestbredden er opmærksomme på bevægelsen. Folk siger, at hele verden er med dem, men det er regeringerne ikke. Det er noget, der står meget klart for indbyggerne på Vestbredden, fortsætter han.
Andrey X støtter vestlige aktivister i deres kamp mod regeringer og firmaer, der forsyner Israel med våben, som besættelsesmagten bruger som en del af folkemordet i Gaza og den blodige besættelse af Vestbredden. Siden den 7. oktober 2023 har Israel dræbt over 70.000 palæstinensere i Gaza og over 1000 på Vestbredden.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
