Høring på Arbejdermuseet 6. august
Onsdag den 1. november diskuterer FN’s Generalforsamling USA’s økonomiske blokade mod Cuba. Og dagen efter, den 2. november, stemmer forsamlingen om en resolution, der kræver, at USA stopper sin 61 år lange blokade mod Cuba, som den cubanske regering selv beskriver som økonomisk krigsførelse.
Det er 31. gang, at Generalforsamlingen diskuterer og stemmer om blokaden, der ikke kun rammer den cubanske befolkning på 11 millioner, den cubanske stat, men i høj grad også virksomheder og foreninger verden rundt.
For USA’s blokade forhindrer ikke kun amerikanske virksomheder i at samarbejde og handle med Cuba og virksomheder i landet. Den vender sig også imod virksomheder i tredjelande, som samhandler med virksomheder i Cuba eller statslige og private institutioner landet.
Blokaden udgør en massiv, åbenlys og systematisk krænkelse af alle cubaneres menneskerettigheder.
Cubas udenrigsministerium
Ifølge en ny rapport fra Cubas udenrigsministerium, som dækker perioden 1. marts 2022 til 28. februar 2023, har blokaden kostet Cuba over 159 milliarder dollars siden 1962.
Over 80 procent af Cubas befolkning er vokset op, mens landet har været underlagt USA’s blokade, skriver det cubanske udenrigsministerium. Ministeriet anslår, at det cubanske bruttonationalprodukt ville have være ni procent højrere i 2022, hvis landet ikke var ramt af USA’s blokade.
Cuba mistede 13 millioner dollars om dagen
Rapporten anslår, at USA’s blokade fra 1. marts 2022 til 28. februar 2023 har kostet Cuba over 4,8 milliarder dollars. Det svarer til 405 millioner dollars om måneden eller over 13 millioner dollars om dagen.
– Siden 2019 har USA’s regering optrappet blokaden til en ekstrem, mere skadelig, grusom og umenneskelig dimension. Den fratager Cuba den indkomst, der er nødvendig for at købe mad, brændstof, råstoffer og udstyr. Den forårsager mangel, vanskeligheder og angst for cubanske familier. Det er en massiv, åbenlys og systematisk krænkelse af menneskerettighederne, sagde Cubas udenrigsminister Bruno Rodríguez på et pressemøde, da rapporten blev offentliggjort.
Foto: Anders Sørensen/Arbejderen
Cuba kritiserer den årelange blokade og peger på, at intet andet land i verden har været udsat for en så lang og omfattende blokade.
“Blokaden udgør en massiv, åbenlys og systematisk krænkelse af alle cubaneres menneskerettigheder. På grund af dens erklærede formål og de politiske, juridiske og administrative rammer, som den er baseret på, kan den betegnes som en folkedrabshandling i henhold til konventionen af 1948 om forebyggelse af og straf for folkedrab”, skriver Cubas udenrigsministerium i rapporten, der er overdraget til FN.
Ifølge det cubanske nyhedsbureau Prensa Latina har omkring 130 udenlandske banker af forskellige årsager nægtet at gennemføre transaktioner med cubanske banker og institutionsenheder (75 fra Europa, 21 fra Amerika og 34 fra resten af verden), hvilket påvirkede i alt 267 transaktioner.
- 1960: USA stopper olieeksport til Cuba og import af cubansk sukker.
- 1961: USA afbryder de diplomatiske forbindelser med Cuba.
- 1962: Præsident Kennedy underskriver loven om blokaden mod Cuba. Efter pres fra USA beslutter OAS – Organisationen af Amerikanske Stater – at ekskludere Cuba.
- 1963: Kennedy skærper blokaden og knytter blokaden til loven, der forbyder “handel med fjenden”.
- 1977: USA og Cuba opretter under præsident Jimmy Carter ‘interessekontorer’ i henholdsvis Havanna og Washington.
- 1982: USA sætter Cuba på sin liste over stater, der støtter terrorisme.
- 1989: Senator Connie Mack foreslår at skærpe blokaden og forbyde datterselskaber af USA’s virksomheder samt USA-ejede virksomheder i andre lande at handle med Cuba. Forslaget bliver del af blokadelovene i 1992, da Toricelli-loven vedtages.
- 1992: Medlem af Kongressen Robert Toricelli foreslår en skærpelse af blokaden (Cuba Democracy Act), som på mange områder strammer blokaden og rammer skibsfarten til Cuba. Loven vedtages og underskrives af præsident Bush (senior).
- 1992: FN’s generalforsamling fordømmer for første gang USA’s blokade mod Cuba. Det har generalforsamlingen gjort hvert år siden da. I 2014 stemte 188 lande mod blokaden og to lande (USA og Israel) for.
- 1996: USA strammer blokaden yderligere med vedtagelsen af Helms-Burton-loven, der underskrives af præsident Bill Clinton. Samme år vedtager EU sin “fælles holdning” til Cuba. Den betyder, at EU-landene lægger Cuba på is og undlader at modvirke USA’s blokade – også når den rammer virksomheder i EU. Blandt andet Canada vedtog omvendt en lov, som forbød canadiske virksomheder at efterleve USA’s blokade mod Cuba.
- 2001: Efter orkanen Michelle dispenserer USA fra blokaden og tillader, at Cuba – mod kontant betaling – kan købe fødevarer i USA. Det er fortsat siden.
- 2006: Præsident George W. Bush strammer blokaden og afsætter millioner til øget undergravende virksomhed i Cuba – til “fremme af frihed og demokrati”, som det formuleres.
- 2009: Præsident Obama suspenderer nogle af de stramninger, som George W. Bush indførte, men skærper samtidigt bødestraffen for handel med Cuba.
- 2013: Rejsebureau i USA får en bøde på 5,2 millioner dollars for gennem et udenlandsk datterselskab at sælge rejser til Cuba.
- 2014: En række store banker får milliardbøder for at formidle handel og valutatransaktioner i dollars for Cuba.
- 2014: Præsidenterne Barack Obama og Raúl Castro taler 17. december på tv. Der er indgået en aftale om at normalisere forholdet og genoprette de diplomatiske forbindelser.
- 2015: USA fjerner Cuba fra listen over lande, der støtter terrorisme. Ambassader åbnes i Washington og Havanna. Enkelte lempelser af blokaden iværksættes af præsidenten. Cuba kræver blokaden ophævet.
- 2017-20: Under præsident Trump er Obamas lempelser af blokaden suspenderet og nye stramninger iværksat. Mest alvorligt er iværksættelsen af det såkaldte kapitel III i Helms-Burton-loven, der åbner for, at virksomheder i hele verden kan retsforfølges i USA, hvis de handler med eller investerer i cubanske virksomheder, der blev nationaliseret i starten af 1960’erne. I alt gennemfører Trump yderligere 243 sanktioner og sætter igen Cuba på USA’s liste over lande, der støtter terrorisme den 12. januar 2021, otte dage før har går af.
- Biden-administrationen fortsætter Trumps linje og har ikke lettet en eneste sanktion, selv om han lovede at rulle nogle af sanktionerne tilbage og udarbejde sin egen Cuba-politik.
Ud over den økonomiske blokade har USA også sat Cuba på sin liste over lande, der sponserer terrorisme, selv om Cuba aldrig har gennemført nogen terrorhandling imod andre lande.
USA’s nuværende præsident Joe Biden lovede ellers i valgkampen op til præsidentvalget i 2020 at rulle dele af forgængeren Donald Trumps skærpede sanktioner tilbage. I sin præsidentperiode har Trump indført 243 ny sanktioner mod Cuba, og han satte landet på USA liste over lande, som støtter terrorisme, den 12. januar 2022 bare otte dage før han forlod Det Hvide Hus.
USA’s sanktionsregimer mod Cuba er nedfældet i den såkaldte Helms-Burton-lov fra 1996, det vil sige i Bill Clintons præsidentperiode. Dengang protesterede en række lande heriblandt USA’s traditionelle allierede EU, Canada og Australien, fordi loven rammer andre landes handel og økonomiske samvirke med Cuba.
Især var der modstand mod lovens kapitler III og IV, som åbner for, at tidligere ejere af nationaliserede ejendomme, jord, miner og virksomheder i Cuba kan rejse erstatningskrav over for personer og virksomheder i et hvilket som helst land, som måtte handle med, købe eller investere i den pågældende ejendom.
Dengang suspenderede Clinton disse to kapitler. Det samme har samtlige præsidenter siden gjort, indtil Donald Trump undlod at suspendere dem.
Samler underskrifter mod blokaden
Sidste år, den 3. november 2022, vedtog FN’s Generalforsamling med overvældende flertal igen en resolution med krav om, at USA indstiller sin blokade mod Cuba. Dengang stemte 185 lande for resolutionen, Israel og USA stemte som de eneste imod, mens Ukraine og Brasilien undlod at stemme.
På mødet i dag fremlægger FN’s generalsekretær en rapport, hvor verdens lande fremlægger deres holdning til USA’s blokade. Hverken Israel eller USA har tilsyneladende svaret. Heller ikke Danmark eller resten af EU-landene har svaret selvstændigt, men lader sig repræsentere af EU, som tager afstand fra blokaden.
Cuba kæmper ikke alene mod USA’s blokade. På internationalt plan kører en underskriftsindsamling, Lad Cuba leve, der kræver, at USA stopper sin blokade og fjerner Cuba fra sin liste over lande, der støtter terrorisme. Bag initiativet står en række organisationer som Sao Paulo-forummet og Kvindernes Verdensmarch. Målet er at samle én million underskrifter for kravet. P.t. er der samlet over 376.000 underskrifter ind.
Den 16. og 17. november vil der være et internationalt tribunal mod blokaden af Cuba i Bruxelles. Her vil jurister fra en række organisationer høre vidneudsagn fra solidaritetsbevægelser, som er ramt af blokaden, forretningsfolk og cubanere, som bor i Europa. Efterfølgende vil juristerne dømme i sagen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
