Børnene har ordet
EU har gennem sit program Mypol trænet Myanmars politistyrker. Politiet var og er fortsat styret af Myanmars militær, der i februar gennemførte et voldeligt kup. Siden militærkuppet er over 700 civile blevet dræbt af landets styrker.
Efter militærkuppet afbrød EU sit træningsprogram for landets politistyrke. Men menneskerettighedsorganisationen Burma Campaign UK (BCUK) stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor EU overhovedet har været villig til at træne Myanmars styrker. Foruden at have gennemført fire militærkup siden 60’erne har styrkerne begået folkemord mod rohingyaerne, mens EU’s træning var i gang.
Organisationen peger i den forbindelse på finansielle interesser mellem firmaer i EU og de firmaer, der ejes af Myanmars militær.
“EU har nægtet at implementere sanktioner for at stoppe EU-firmaer, der arbejder for og med militærfirmaer og derved hjælper militæret med at skabe profit, hvilket finansierer folkemord og militærkup”, skriver BCUK på sin hjemmeside.
Ti millioner euro til træning af styrker
Ifølge den britisk-burmesiske organisation BCUK har EU brugt mindst “10 millioner euro” på træning af Myanmars politistyrker. Politiet er især blevet trænet i teknikker til at kontrollere større menneskemængder. Det oplyser Michael Safi, international korrespondent for The Guardian.
Træningen skulle ifølge EU modernisere Myanmars militærstyrede politi i forhold til “bedste internationale praksis og menneskerettigheder”, fortsætter Safi.
Men de enheder, der er blevet trænet af EU, har siden været involveret i voldsomme sammenstød med demonstranter. Flere EU-trænede politifolk er blandt de styrker, som anklages for at have skudt mod menneskemængder, der var samlet i protest mod diktaturet.
I modsætning til EU’s egen opfattelse mener BCUK derfor ikke, at EU har haft respekt for menneskerettigheder i træningen af Myanmars styrker.
“Der blev ikke stillet nogen forudsætning for menneskerettigheder, før træningen begyndte, og EU syntes ikke at være bekymret for, at politistyrken var under militærets kontrol og ikke den civile regering”, kritiserer organisationen.
Siden Myanmars styrker kuppede sig til magten, har de dræbt over 700 og arresteret tusindvis af indbyggere inklusive den afsatte premierminister Aung San Suu Kyi.
Folkemord og EU-træning
Selv om BCUK ser det som positivt, at EU “endelig har suspenderet sit kontroversielle Mypol-træningsprogram”, undrer det organisationen, hvorfor suspenderingen først kommer nu.
EU’s træning af Myanmars politistyrker har ifølge BCUK været kontroversielt flere år inden det nylige kup. Det skyldes, at politiet er blandt de styrker, som siden 2016 har begået folkemord mod rohingyaerne – en etnisk minoritet, som primært bekender sig til islam.
FN konstaterer, at Myanmars politi og militær siden 2016 har udsat rohingyaerne for henrettelser og gruppevoldtægter, mens landsbyer er blevet jævnet med jorden. I 2018 blev det anslået, at 25.000 rohingyaer var blevet dræbt, 18.000 havde været udsat for seksuel vold, og 750.000 var flygtet til nabolandet Bangladesh.
Øverstkommanderende for hæren og generalen Min Aung Hlaing er en forretningsmand i uniform
Janne Bengtsson, journalist for Proletären
Og mens Myanmars politi har været med til at udføre de blodige massakrer, er politiet blevet trænet af EU. Ifølge BCUK argumenterede EU, at volden i Myanmar var et udtryk for mangel på træning af landets styrker.
“EU gav ikke udtryk for nogen bekymring med hensyn til, at den militærstyrede politistyrke, de støttede, var involveret i undertrykkelse af fredelige protester, anholdelser af menneskerettighedsaktivister samt udformning og anholdelse af to Reuters-journalister, der havde afsløret en massakre mod rohingya-landsbyboere”, skriver BCUK og fortsætter:
“Selv da FN’s Mission for Faktaundersøgelse om Myanmar dokumenterede politistyrkens rolle i folkemordet mod rohingyaerne, fortsatte EU med at uddanne og udstyre politistyrken uanset”.
Menneskerettighedsorganisationen stiller derfor spørgsmålstegn ved, hvorfor EU vælger at stoppe træning af Myanmars politi efter militærkuppet, når EU har været villig til at træne styrkerne, mens de har begået folkemord.
EU’s handel med militæret
For at forstå EU’s støtte til Myanmars styrker, finder BCUK det relevant, at flere firmaer EU opretholder handelsforbindelser med Myanmars militærfirmaer, der har stor magt over landets økonomi.
“Øverstkommanderende for hæren og generalen Min Aung Hlaing er en forretningsmand i uniform”, mener Janne Bengtsson, journalist for den svenske avis Proletären.
Bengtsson peger på Hlaings formandskab for Patron Group, “som er en afgørende magtfaktor” i MEC – en af landets to største forretningsgrupper. Den anden store forretningsgruppe er MEHL, hvis over 380.000 aktionærer alle er medlemmer af militæret. Både MEC og MEHL ejer banker, olie- og gasforsyninger, miner, havne, bryggerier og mange andre forretninger.
Menneskerettighedsorganisationen BCUK kritiserer EU for ikke at indføre sanktioner mod militærfirmaerne. BCUK mener, at sanktioner mod militærets firmaer allerede burde have været gennemført inden kuppet, da styrkerne også dengang begik folkemord mod rohingyaerne.
I stedet for at indføre sanktioner mod militæret har EU nu truet med at tilbagetrække ordningen Alt Undtagen Våben (EBA), hvilket er et initiativ, der gør det muligt for fattige lande som Myanmar at eksportere varer til EU toldfrit. Men BCUK mener, at EU’s trussel rammer ved siden af.
“Det er latterligt, at EU overvejer brede handelssanktioner, der primært vil ramme almindelige mennesker og på samme tid nægter at indføre sanktioner, der vil ramme militæret”, slutter BCUK.
Myanmar:
- Har været britisk koloni under navnet Burma frem til 1948, hvor Myanmar blev selvstændigt.
- Er et land i Sydøstasien og grænser op til Bangladesh, Indien Kina, Thailand og Laos.
- Har et befolkningstal på over 53 millioner.
- Huser en række etniske grupper ved navn bamar, shan, karen, rakhine og rohingya.
- Er primært befolket af buddhister, der udgør 88 procent af indbyggerne.
- Har en økonomi, der primært er bygget på landbrug, produktion af perler og safir samt turisme.
- Har desuden en af verdens største uformelle sektorer, der er forbundet med korruption, smugling og ulovlig handel.
- Har i mange år været blandt de fattigste lande i Asien.
- Har på det seneste været et af de lande i verden, der har oplevet hurtigst økonomisk fremgang.
- Myanmar har været præget af en række politiske uroligheder.
- Siden 1960’erne har militæret gennemført fire kup.
- Det seneste militærkup mod en demokratisk valgt regering var i februar 2021.
- Siden har massevis af demonstranter været i kamp mod militærdiktaturet.
Læs også
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
