01 Mar 2021  

KBH: Spredte skyer, 7 °C

Kommunister fordømmer militærkup i Myanmar

Fjerde gang siden 60'erne

Kommunister fordømmer militærkup i Myanmar

I disse dage oplever Myanmar sit fjerde militære kup siden 1960'erne. Myanmars kommunister fordømmer kuppet og opfordrer burmeserne til at bekæmpe militæret samt afskaffe landets forfatning, der sikrer militæret politisk magt.

FOTO: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix
1 af 1

Den 1. februar blev regeringen i Myanmar, også kendt som Burma, afsat af landets militær, der gennem et kup overtog den politiske magt i landet. Kuppet kommer, efter at regeringspartiet NLD besejrede militærets parti, USDP, med en sikker sejr i parlamentsvalget.

Så længe forfatningen fra 2008 eksisterer, kan militæret gøre, hvad det vil.
Phoe Than Chaung, medlem af CPB.

Myanmars præsident Win Myint, statsminister Aung Saan Suu Kyi og en række andre politikere bliver fortsat tilbageholdt af militæret, ledt af generalen Min Aung Hlaing. Det er fjerde gang siden 1960'erne, at Myanmar bliver udsat for et militært kup.

– Folket i Myanmar lider som aldrig før, skriver medlem af Burmas Kommunistiske Parti (CPB) Phoe Than Chaung i en udtalelse på partiets hjemmeside. CPB opfordrer til at vælte militærmagten og afskaffe landets forfatning, der sikrer militæret politisk magt.

Militærkup i Myanmar

Den 1. februar 2021 fortalte NDL-regeringens talsmand, Myo Nyunt, til Reuters, at Myanmars statsminister Aung Saan Suu Kyi og en række ministre var blevet taget til fange af landets militær, og at Nyunt forventede, at militæret snart ville komme efter ham.

Snart blev Myanmars telefonlinjer brudt, statslige medier var ude af stand til at sende, og flere steder blev internettet lukket. Soldater var til stede i Myanmars største by Yangon, hvor de patruljerede i gaden. På militærets egen tv-kanal blev det oplyst, at militæret havde overtaget regeringsmagten i landet, som det ville styre et år frem.

Militærkuppet kommer efter parlamentsvalget i november 2020, hvor NDL-regeringen i en jordskredssejr besejrede militærets parti, USDP. Ifølge valgresultatet fik NDL 396 ud af 476 mandater, mens USDP fik 33 mandater.

Men i Myanmars politiske system svarer antallet af stemmer ikke til antal mandater i parlamentet. Myanmars forfatning fra 2008 sikrer nemlig militæret mindst 25 procent af parlamentets mandater, uanset hvor mange stemmer militæret rent faktisk får.

Alligevel var militæret utilfredse med valgresultatet, som de påstod, at NDL-regeringen havde fusket med. Tre måneder efter overtog militæret magten i landet og formede sin egen regering, ledt af generalen Min Aung Hlaing.

Myanmars kommunistiske parti CPB fordømmer kuppet, men partiet er samtidig ikke overrasket over, at landet for fjerde gang siden 1960'erne udsættes for et militærkup. I en erklæring på partiets hjemmeside opfordrer CPB til at afskaffe Myanmars forfatning, der i 2008 blev implementeret af militæret for at sikre dets politiske magt efter mange år med politiske konflikter mellem militæret og befolkningen.

En konflikt fra kolonitiden

Militærkup i Myanmar er ikke noget nyt. Siden Myanmar erklærede sin uafhængighed fra den britiske kolonimagt i 1948, har landet været præget af politisk ustabilitet.

Landets første statsminister efter befrielsen fra Storbritannien blev den daværende socialist U Nu, der som leder for den revolutionære alliance Anti-Fascistiske Folks Frihedsliga (AFPFL) havde kæmpet for landets selvstændighed.

Men som i flere andre lande, der har været underlagt vestlig kolonisering, var det nyligt selvstændige Myanmar også præget af mistillid og konflikter mellem etniske grupper, der var i væbnet kamp mod hinanden.

Samtidig kæmpede CPB og andre kommunistiske organisationer for nationalisering af landets ressourcer og derved Myanmars fuldstændige løsrivelse fra Storbritannien.

Kommunisterne ville indsætte en ny regering, der skulle afskaffe udlejerkonceptet og gæld samt alliere Myanmar med Kina, Vietnam og Indonesien for at modstå vestlig dominans, der længe havde præget landet.

Kommunisterne arrangerede massive strejker og oprettede militante grupper, der etablerede frigjorte områder i Myanmars landdistrikter, hvor gæld blev afskaffet og kooperativer for landbrug og handel sat i værk.

Den revolutionære opstand blev anset som en trussel for AFPFL-regeringen og nationalistiske grupper. Væbnede kampe mellem de tre parter førte til borgerkrig i Myanmar, der på daværende tidspunkt kun havde været et selvstændigt land i otte måneder.

Militæret som overgangsregering

Som en del af borgerkrigen ulovliggjorde Myanmars regering kommunistiske partier som CPB i 1953. Kommunisterne fortsatte deres operationer to år frem, hvorefter de begyndte at appellere for fred, da syv års borgerkrig havde svækket dem og gjort dem krigstrætte.

U Nus regering så sit snit til at optrappe militære operationer i kommunisternes højborge. Nogle af CPB's medlemmer måtte overgive sig til militæret, andre trak sig ud i junglen, mens flere flygtede til Kina, hvorfra de stadig opererer den dag i dag.

Ifølge det burmesiske nyhedsmedie The Irrawaddy opstod der få år senere en magtkamp i AFPFL-regeringen, som truede med at splitte partiet. For at løse den interne konflikt overdrog statsminister U Nu frivilligt statsmagten til militæret i en midlertidig periode.

Fra 1958 og 17 måneder frem fungerede militæret som overgangsregering i Myanmar. Her brugte militæret blandt andet magten til at overfalde og arrestere sine politiske modstandere, som blev sendt til Cocoøerne i Det Indiske Ocean.

Alligevel insisterede militæret på, at det var upartisk, da der blev afholdt valg i 1960. Her vandt U Nu valget som leder for sit nye parti ved navn "Ren AFPFL", der var blevet formet efter AFPFL's splittelse. U Nu roste militæret for at vedligeholde demokrati i Myanmar.

Det første kup

Men der gik kun to år, før U Nu måtte æde sine ord i sig og flygte til Thailand, da hans egen regering blev væltet af militæret.

Ledt af officeren Ne Win, der havde været hovedansvarlig for nedkæmpningen af kommunisterne, genindførtes et militært diktatur fra 1962 til 1988.

Perioden var præget af økonomisk stagnation og politisk motiveret vold, der blev grobund for Myanmars studenterbevægelse. De studerendes protester mod diktaturet blev bekæmpet af militæret, der skød demonstranter og lukkede alle landets universiteter i to år.

Fredsaftaler mellem landets kommunister og militæret havde slået fejl. Det er blevet estimeret, at over 2000 kommunister blev fængslet under militærdiktaturet. Derfor flygtede en række ledende kommunister for forskellige partier og organisationer til Kina, hvor de tilsluttede sig CPB.

8888-opstanden

Efter 26 års militærdiktatur, der isolerede Myanmar fra resten af verden, kollapsede landet økonomisk i 1988, og FN inkluderede Myanmar på listen over mindst udviklede lande i verden.

Hvad der startede som en studenterbevægelse mod militærdiktaturet på Rangoon Universitet, bredte sig til hele Myanmar og udviklede sig til et landsdækkende oprør for demokrati.

"Hundredtusinder af okkerklædte munke, små børn, universitetsstuderende, mødre, læger – selv nogle betjente og embedsmænd – gik på gaden i Burmas storbyer i et hidtil uset udtryk for afsky", skriver administratoren for organisationen Burmastudier, Maureen Aung-Twin, i magasinet Foreign Affairs.

Militærmagten gav kommunistiske CPB skylden for både landets dårlige økonomi og for at være bagmænd til opstanden, som militæret forsøgte at bryde ved at dræbe tusinder af demonstranter.

Nedbrændte politistationer og blodige kampe mellem militæret og demonstranter tvang Ne Wins militærmagt til at træde af med løftet om, at Myanmar skulle blive et parlamentarisk demokrati. 

Men som sin stedfortræder valgte Ne Win den berygtede eksgeneral Sein Lwin, hvis rolle i at slå ned på studenterbevægelsen havde givet ham øgenavnet Slagteren. Lwin var ikke længere en del af militæret, men han var stadig diktator, der brugte militæret til at slå hårdt ned på folkets fortsatte opstand.

Den 8. august 1988, datoen der gav opstanden navnet 8888, gennemførte Myanmars befolkning en landsdækkende strejke og protester, der udfordrede Lwins regering.

Kup efter kup

Kun 17 dage efter at Lwin var blevet præsident for Myanmar, trådte han af uden forklaring og uden at overdrage posten til en anden. Militæret, der nu havde organiseret sig i et nyt parti ved navn Statsfred og Udviklingsråd (SPDC), overtog igen magten og knuste 8888-opstanden.

Selv om opstanden blev knust, havde den skabt bred popularitet for partiet National Liga for Demokrati (NLD), der under ledelse af den kvindelige politiker Aung Saan Suu Kyi kæmpede for et demokratisk Myanmar.

I 1990, to år efter at 8888-opstanden var blevet knust, var militærdiktaturet overbevist om, at det havde bred opbakning blandt befolkningen, og gik derfor med til at udskrive valg.

Men i det, som Human Rights Watch beskriver som et "overraskende frit og retfærdigt valg", vandt NLD en jordskredssejr og fik 80 procent af mandaterne i Myanmars parlament.

Det ville militæret dog ikke acceptere, og dets daværende leder Saw Maung nægtede at gå af. I stedet fængslede militæret NLD's leder Aung Saan Suu Kyi og en række andre politikere, mens mange burmesere flygtede ud af landet, der for tredje gang oplevede et militærkup. 

Militærdiktaturet proklamerede, at det ville udarbejde en forfatning, før der igen kunne udskrives valg.

En militær forfatning

I 2008 havde militærmagten færdigskrevet Myanmars forfatning, der skulle til folkeafstemning. Forfatningen slår fast, at Myanmars regering skulle vælges af folket, men den sikrede samtidig militæret mindst 25 procent af parlamentets mandater. Desuden skal kommunistiske partier fortsat være ulovlige.

Ifølge militæret var der i Myanmar bred opbakning til den nye forfatning, som over 92 procent angiveligt stemte ja til. Men ifølge 88-Generationens Studentergruppe var det en tvivlsom afstemning, da en cyklon havde gjort det umuligt for mange at stemme, mens international overvågning var blevet nægtet adgang til landet.

Alligevel implementerede militæret forfatningen, og i 2015 afholdte Myanmar valg. Ligesom sidst vandt NDL en overlegen sejr og kunne dermed danne regering i et parlament, hvor militæret på forhånd var sikret hvert fjerde mandat.

Selv om NDL's leder og Myanmars statsminister Aung Saan Suu Kyi vandt Amnestys ambassadørpris for sin kamp for demokrati, har hun siden været bundet af en forfatning, der giver militæret politisk magt.

Blandt andet har det tilsyneladende fået hende til at vende det blinde øje til militærets årelange massakrer mod den etniske befolkningsgruppe rohingya-folket, der under Suu Kyis ledelse har været og fortsætter med at være udsat for folkemord.

Amnesty beskriver det som et "skammeligt forræderi", og ngo'en valgte i 2018 at trække hendes pris tilbage, oplyser korrespondenten for The Guardian, Rebecca Ratcliffe.

Hvad sker der nu?

To dage efter kuppet den 1. februar indledte militæret en retssag mod den nu tidligere statsminister, efter at militæret havde foretaget razzia i hendes hjem. Militæret anklager Aung Saan Suu Kyi for at bryde Myanmars lov for import, da hun angiveligt har importeret ulovligt kommunikationsudstyr.

Snart brød protester mod militærdiktaturet ud på tværs af Myanmar med krav om, at Aung Saan Suu Kyi, hendes kollegaer og aktivister bliver løsladt, samt at militæret opgiver magten.

Den 8. februar indførte militæret udgangsforbud, hvilket militæret sagde var et forsøg på at tæmme spredning af covid-19. Men ifølge The Irrawaddy anså mange demonstranter udgangsforbuddet som et forsøg på at stoppe protester mod kuppet. I de følgende dage blev flere demonstranter og tidligere ministre anholdt, og NDL-partiets hovedkontor blev udsat for razzia.

Samtidig implementerede militæret sin første lov ved navn cybersikkerhedslov, der tvinger internetudbydere til at udlevere data til militæret. Hvis internetbrugere bliver taget i at sprede såkaldt "misinformation", kan de blive fængslet i tre år, oplyser det burmesiske nyhedsmagasin Frontier Myanmar.

Den 13. februar kom det desuden frem, at militæret pressede medier til ikke at bruge ord som "regime" i beskrivelse af militærdiktaturet. To dage efter indsatte militæret pansrede køretøjer i flere byer for at skræmme demonstranter.

Kampen fortsætter

Men befolkningen fortsætter kampen mod militærmagten. Arbejderne har gennemført strejker, mens demonstranter har udført civil ulydighed og ført kampagner mod militæret. Den nye bevægelse trækker på erfaringerne fra 8888-opstanden, hvis sange bliver sunget i gaderne.

Ifølge The Guardians korrespondent, Rebecca Ratcliffe, har aktivister i Myanmar desuden hacket militærets "propagandahjemmeside" og forstyrret dens funktioner. Demonstranter har blokeret trafikken på landets veje, mens jernbanearbejdere har blokeret togtrafikken. Militæret skød mod jernbanearbejderne, hvoraf én kom til skade.

Men arbejdere fortsætter med at strejke på tværs af Myanmar, hvilket har fået militæret til at "true med at gribe ind", hvis ikke befolkningen vender tilbage til arbejdet. Militæret har i flere tilfælde beskudt fredelige demonstranter, hvilket har kvæstet flere og dræbt en kvinde, der blev skudt i hovedet.

Fra sit eksil i Kina erklærer Myanmars kommunistiske parti CPB sin støtte til befolkningens kamp mod militærdiktaturet. Men partiets talsperson, Phoe Than Chaung, er samtidig ikke overrasket over kuppet. Chaung kritiserer i den forbindelse Myanmars forfatning, der sikrer militæret politisk magt.

"Så længe forfatningen fra 2008 eksisterer, vil militæret gøre, hvad det vil gøre", skriver Chaung, der opfordrer til ikke blot at vælte militærmagten, men også etablere en ny forfatning for Myanmar. En ny forfatning bør sikre, at militæret ikke er garanteret politisk magt, mener CPB.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. feb. 2021 - 06:45   22. feb. 2021 - 06:46

Myanmar

mbs@arbejderen.dk
Myanmars fire militærkup
  • Myanmar har oplevet fire militærkup siden 1960'erne.
  • Militæret sad på statsmagten som overgangsregering i 1958.
  • Statslederen U Nu overdrog magten til militæret for at løse interne problemer i sit eget parti AFPFL.
  • Da U Nu igen blev valgt som statsleder med et nyt parti, overtog militæret magten ved et kup i 1962.
  • Myanmar var et militærdiktatur i 26 år frem til 1988.
  • I 1980'erne blev der dannet en studenterbevægelse mod diktaturet, og det udviklede sig til en landsdækkende opstand kaldet 8888-opstanden. 
  • Protester, strejker og blodige kampe mellem demonstranter og militæret tvang militæret til at udpege Sein Lwin som ny leder.
  • Sein Lwin med aliaset Slagteren var en tidligere berygtet general, men ikke længere en officiel del af militæret.
  • Lwin var kun præsident af Myanmar i 17 dage, før han gik af uden forklaring.
  • Derefter overtog militæret igen magten i Myanmar gennem et kup og styrede landet frem til 1990.
  • I 1990 var militæret overbevist om, at det havde folkets opbakning, og udskrev valg.
  • Men valget blev en jordskredssejr for partiet NDL, der vandt 80 procent af stemmerne.
  • Militæret accepterede ikke valgresultatet, nægtede at gå af og arresterede i stedet NDL's leder Suu Kyi.
  • Militæret proklamerede, at det ville udarbejde en ny forfatning, før der igen kunne udskrives valg.
  • Forfatningen blev sat til folkeafstemning i 2008 og godkendt efter, hvad mange beskriver som en tvivlsom afstemning.
  • Forfatningen fastslår, at Myanmars regering skal vælges af folket, men sikrede samtidig militæret 25 procent af parlamentets mandater.
  • I 2015 vandt NDL igen parlamentsvalget og dannede regering, hvor militæret havde hvert fjerde mandat.
  • Ved valget i november 2020 vandt NDL en endnu større valgsejr, hvilket militæret ikke accepterede.
  • Militæret hævder, at NDL-regeringen havde fusket med valget, og kuppede sig til magten den 1. februar 2021.