16 Apr 2021  

KBH: Let skyet, 9 °C

Landsdækkende strejke mod blodigt militærkup i Myanmar

Kamp for demokrati

Landsdækkende strejke mod blodigt militærkup i Myanmar

Den 8. marts gennemførte Myanmars arbejdere en landsdækkende strejke mod militæret, der gennem et kup har overtaget magten i landet og dræbt over 50 demonstranter. På trods af volden fortsætter folket i Myanmar kampen mod militærmagten.

I Myanmar øver demonstranter udstyret med skjolde sig på forsvarsformationer mod militærvolden.
FOTO: AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Den 8. marts startede arbejdere i Myanmar en landsdækkende strejke mod militæret, der gennem et kup har overtaget magten i landet og dræbt over 50 demonstranter, som protesterede mod militærkuppet.

Jeg lover at kæmpe i slaget for demokrati uden hensyn til mit eget liv, indtil dette diktatur falder. 
Khun Aung Ko Ko, politiinspektør

Militæret anklager det nu afsatte regeringsparti NLD for at fuske med parlamentsvalget i november 2020, hvor NLD vandt en jordskredssejr over militærets parti, USDP. Den 1. februar overtog militæret magten i landet og arresterede premierminister Aung Saan Suu Kyi samt flere andre ledende politikere. Kuppet er det fjerde siden 1960'erne.

Myanmars befolkning har protesteret imod militærets magtovertagelse. Gennem massive protester og strejker kræver burmeserne, at militærdiktaturet går af, at NLD's medlemmer bliver løsladt, og demokrati bliver indført.

>> LÆS OGSÅ: Kommunister fordømmer militærkup i Myanmar

I kamp mod militæret

"Folket i Myanmar er nu forenet i deres modstand mod militærdiktaturet, ikke kun på grund af det nylige militærkup, men også på grund af de mange historiske tab af demokratiske rettigheder under militærdiktatur", skriver Burmas Kommunistiske Parti (CPB) på sin hjemmeside.

CPB kalder kampen mod militæret for et "masseoprør", der bliver kæmpet af burmesere i alle aldre, etniciteter, religioner og klasser "med undtagelse af krigsvenner".

Som en del af masseoprøret anførte 18 fagforeninger en landsdækkende strejke mod militærkuppet fra den 8. marts. Ifølge Al Jazeera har arbejdere nedlagt arbejdet på tværs af Myanmar, hvor blandt andet fabrikker, butikker og banker er blevet lukket ned.

Desuden opfordrer fagforeningerne alle burmesere til at tage del i oprøret mod militærkuppet for at genindføre demokrati, løslade de fængslede politikere og aktivister og genindsætte NLD som regeringsparti.

Vidner fra byen Myitkyina fortæller Al Jazeera, at militæret har slået hårdt ned på protesterne under strejken og dræbt flere demonstranter ved at skyde dem i hovedet. En optagelse viser desuden, hvordan militæret midt om natten går gennem gaderne i byer, hvor de skyder mod vinduer i boliger, smadrer biler og anholder lokale.

En kamp på flere fronter

Selv om militæret indtil videre har dræbt over 50 burmesere, der protesterede mod den udemokratiske militærmagt, er demonstranterne ikke blevet besejret. I en video udgivet af The Straits Times ses demonstranter udstyret med skjolde øve sig i forsvarsformationer, så de bedre kan modstå militærets vold.

I Myanmars største by Yangon opsatte demonstranter desuden barrikader af mursten, sandsække og bildæk for at holde militæret ude af gaderne.

Forskellige former for kampe mod militæret har mødt bred opbakning i Myanmar, hvor alt fra sundhedspersonale, jernbanearbejdere, syerske og lastbilchauffører til tjenestefolk, lærere og nyhedsredaktører har strejket mod militærmagten. Selv politibetjente har forladt deres poster og tilsluttet sig demonstranterne.

– Jeg lover at kæmpe i slaget for demokrati uden hensyn til mit eget liv, indtil dette diktatur falder, fastslog politiinspektøren Khun Aung Ko Ko, der mødte op til protest i fuld uniform, oplyser Myanmar Now.

Aktivister har desuden igangsat kampagnen "Stop med at støtte militærets forretning", der opfordrer burmesere til ikke at købe bestemte mærker af øl, kaffe, film og busbilletter, fordi de er ejet af militæret.

Hver aften går demonstranter på gaden i Yangon og vækker opsigt ved at slå på gryder og pander for at vise deres modstand overfor militærkuppet. Her har trafikanter blokeret gader med deres biler for at forhindre militæret i at nå ind og bryde demonstrationer.

Ifølge The Japan Times kæmper burmeserne også mod militæret på sociale medier. Allerede indenfor det første døgn af militærkuppet blev hastags som #SaveMyanmar delt over 300.000 gange alene på Facebook.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. mar. 2021 - 10:50   12. mar. 2021 - 14:57

Myanmar

mbs@arbejderen.dk
Lyt til artiklen

Myanmars fire militærkup
  • Myanmar har oplevet fire militærkup siden 1960'erne.
  • Militæret sad på statsmagten som overgangsregering i 1958.
  • Statslederen U Nu overdrog magten til militæret for at løse interne problemer i sit eget parti, AFPFL.
  • Da U Nu igen blev valgt som statsleder med et nyt parti, overtog militæret magten ved et kup i 1962.
  • Myanmar var et militærdiktatur i 26 år frem til 1988.
  • I 1980'erne blev der dannet en studenterbevægelse mod diktaturet, og det udviklede sig til en landsdækkende opstand kaldet 8888-opstanden. 
  • Protester, strejker og blodige kampe mellem demonstranter og militæret tvang militæret til at udpege Sein Lwin som ny leder.
  • Sein Lwin med aliaset Slagteren var en tidligere berygtet general, men ikke længere en officiel del af militæret.
  • Lwin var kun præsident af Myanmar i 17 dage, før han gik af uden forklaring.
  • Derefter overtog militæret igen magten i Myanmar gennem et kup og styrede landet frem til 1990.
  • I 1990 var militæret overbevist om, at det havde folkets opbakning, og udskrev valg.
  • Men valget blev en jordskredssejr for partiet NDL, der vandt 80 procent af stemmerne.
  • Militæret accepterede ikke valgresultatet, nægtede at gå af og arresterede i stedet NDL's leder, Suu Kyi.
  • Militæret proklamerede, at det ville udarbejde en ny forfatning, før der igen kunne udskrives valg.
  • Forfatningen blev sat til folkeafstemning i 2008 og godkendt efter, hvad mange beskriver som en tvivlsom afstemning.
  • Forfatningen fastslår, at Myanmars regering skal vælges af folket, men sikrer samtidig militæret 25 procent af parlamentets mandater.
  • I 2015 vandt NDL igen parlamentsvalget og dannede regering, hvor militæret havde hvert fjerde mandat.
  • Ved valget i november 2020 vandt NDL en endnu større valgsejr, hvilket militæret ikke accepterede.
  • Militæret hævder, at NDL-regeringen havde fusket med valget, og kuppede sig til magten den 1. februar 2021.