Arbejderen på tur
EU-kommissionen forsøger i stigende grad at begrænse handel med Kina gennem told og potentielle restriktioner mod import af kinesisk teknologi. Alt fra billige kinesiske elbiler til batterier, stål og solpaneler bliver opfattet som en trussel mod EU’s industrialisering. Derfor må EU nu tage yderligere skridt for at værne sig mod Kina, mener Kommissionen.
Men den 2. juni, mange tusinde kilometer øst for Bruxelles i den kinesiske by Dunhuang, lyder der helt andre toner. Her deltager Arbejderen i Den Tredje Konference for Sinologer (personer, der studerer Kina).
Fra store dele af verden er hundredvis af eksperter rejst i delegationer til Dunhuang, en oasis i Kumtag-ørkenen, der historisk har fungeret som et vigtigt knudepunkt for Silkevejen. For flere tusinde år siden mødtes folk fra forskellige civilisationer og religioner her med hinanden gennem handel.
– Dunhuang og ånden af Silkevejen fremmer visionen om lighed mellem civilisationer, siger Ji Bingxuan fra scenen. Han er præsident for Den Kinesiske Forening for International Forståelse (CAFIU), der er vært for konferencen.
– Vi bør afvise isolation og ekskludering samt undgå mistanke og mistillid mellem lande. Ved at opsætte barrierer vil internationalt samarbejde blive belastet, fortsætter Bingxuan.
Den kinesiske statsstøtte: Trussel eller inspiration?
Under konferencen fra 2. til 4. juni bliver der draget paralleller mellem den historiske silkevej og Kinas nutidige Bælte- og Vej-Initiativ (BRI), der har til hensigt at forbinde verdens lande i historiens største handelsnetværk med hjerte i Kina. En bærende ambition med BRI er at skabe en verden, hvor lande lever i harmoni med hinanden.
– Silkevejen skabte gensidige fordele. I dag sker forandringer, som man kun ser én gang i hvert århundrede, med krige og konflikter i verden. I det lys bør vi igen finde en fælles vej fremad og opretholde fred og samarbejde. Vi bør værne om åbenhed og inklusion, samarbejde om den teknologiske udvikling og lære af hinanden, siger Liu Haixing, formand for Den Internationale Afdeling i Kinas Kommunistiske Parti (CCP).
I 2023 kritiserede Ursula von der Leyen, præsident for EU-kommissionen, Kina for at holde prisen på kinesiske elbiler “kunstigt lav” som følge af “enorme statslige tilskud”. Et stigende antal forbrugere i EU køber de billige kinesiske elbiler, og det er et problem, hvis du spørger EU, som igangsatte en “antistatsstøtte-undersøgelse” mod Kina.
Men det ikke alle, der deler EU’s frygt for handel med Beijing. Mulatu Teshome, Etiopiens tidligere præsident, mener, at verden har meget at lære fra Kina, hvor staten spiller en afgørende rolle i blandt andet produktion og handel.
– Kina har på årtier opnået det samme inden for udvikling, som de vestlige lande har brugt århundreder på. På den måde præsenterer Kina nye muligheder for verden, især det globale syd, der kan finde inspiration i den kinesiske model for vækst, siger Teshome fra scenen.
– Kina vil ikke erstatte det vestlige hegemoni med et kinesisk hegemoni. I modsætning til det historiske mønster af dominans forstærker Kina stemmerne fra det globale syd uden at forsøge at tvinge sin egen model ned over hovedet på andre lande, fortsætter han.
EU begrænser, Kina åbner
Under konferencen deltager Arbejderen i en middag med Liu Hongcai, der er vicepræsident for CAIFU. Her får Arbejderen mulighed for at spørge ind til Hongcais syn på EU’s ambitioner om at indføre restriktioner på import fra Kina.
– Vi bliver nødt til at samarbejde. EU er Kinas næststørste handelspartner kun overgået af ASEAN (Sammenslutningen for Sydøstasiatiske Nationer, red.). For at EU skal kunne fortsætte sin udviklingsvej kan EU ikke isolere sig fra Kina. Dette vil gøre skade på EU’s medlemslande, siger Hongcai til Arbejderen.
Ifølge den norske avis Klassekampen vil EU forsøge at svække Kinas handelsdominans ved at kræve, at firmaer i EU køber kritiske komponenter fra mindst tre forskellige leverandører, der hver ikke må stå for mere end 30-40 procent af indkøbene. Samtidig vil EU begrænse hvor meget grøn teknologi, der kan importeres fra et tredjeland.
Hvis dette bliver en realitet, vil priser på en lang række varer – herunder elbiler, batterier og solceller – samt kritiske komponenter med al sandsynlighed blive betydeligt dyrere for firmaer og almindelige mennesker i EU.
Det er da heller ikke alle EU-lande, der er lige begejstrede over for EU-kommissionens planer om at begrænse handel med Kina. Ifølge mediet Politico har Spanien distanceret sig fra Kommissionens planer, idet den spanske regering ikke ønsker en handelskrig, der kan få alvorlige konsekvenser for landets økonomi.
Imens EU-kommissionen tager skridt for at værne sig mod Kina, er Kina i en proces med at åbne sig yderligere op for verden. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at Arbejderen og de øvrige medlemmer af den europæiske delegation har rejst visa-frit til landet. Siden februar har folk fra 50 lande, inklusive alle EU-lande, kunnet rejse visa-frit til Kina.
– Kina åbner sig mere og mere op for verden. Modstanden mod Kina er baseret på personlige fordomme og snæversynede ideologiske uenigheder. Derfor er et af målene med konferencen at fremme udveksling og få flere til at besøge Kina, så de kan opleve det rigtige Kina, forklarer Hongcai.
Kinas teknologi
I de kinesiske byer Dunhuang, Wuhan og Shanghai besøger Arbejderen en række af de virksomheder, der risikerer at blive ramt af EU’s ambitioner om at afskære forbrugere og firmaer i medlemslandene fra kinesisk teknologi.
Der er tale om kæmpe solcelleparker med solpaneler så langt øjet rækker. En fabrik for selvkørende elbiler. Virksomheder, der producerer robotter med kunstig intelligens. Og en tur med et højhastighedstog, der kommer op på over 320 kilometer i timen. Indenfor alle disse områder er Kina i den absolutte verdenstop.
Jeg ser blandt andet robotter, der kan udføre livsfarligt arbejde såsom at slukke en ildebrand eller rense bunden af et skib. Kan EU’s adgang til disse former for teknologi også blive begrænset som følge af en potentiel handelskrig mod Kina?
Kan Kina og EU finde fælles fodslag?
Under de talrige møder, som Arbejderen deltager i på rejsen gennem det gigantiske land, giver eksperter udtryk for bekymring vedrørende EU’s politik over for Kina: Mange frygter, at ønsket om at indføre restriktioner ikke er bygget på EU’s egne interesser men på USA og Donald Trumps, idet USA opfatter Kina som en systemisk rival på den internationale arena.
I Dunhuang deltager Arbejderen i et “Seminar om forholdet mellem Kina og Europa i en tid præget af de største forandringer i et århundrede”. Her sidder blandt andre Huang Renwei, dekan for Fudan-instituttet for Bælte-og-Vej & Global Ledelse. Han siger:
– Europa står over for mange udfordringer: krigen i Ukraine, priserne på energi og en splittet NATO-alliance. Trump-administrationen er ligeglad med Europa. Så kan Kina og Europa ikke arbejde sammen?
At EU straffer Temu bliver budt velkommen af den kinesiske befolkning.
Zhang Yinghong, direktør, Europæiske Studier på Shanghais Institut for Internationale Studier
Ifølge Renwei bør Kina og EU fremme et samarbejde, der kommer begge parter til gode. Derfor kritiserer han, at EU i februar indførte yderligere told på elbiler fra Kina.
– På den ene side er EU bange for at importere varer fra Kina, på den anden side vil EU gerne importere kapital fra Kina. Hvorfor er det, at det går dårligt med EU’s økonomi? Det er ikke på grund af, at Kina eksporterer meget. Hvis EU forsøger at bryde båndene til Kina, vil det kun skade EU’s økonomi endnu mere, siger Renwei.
– For 20 år siden investerede tyske bilfirmaer i Kina. Nu er det tid til, at Kina investerer i Europa. Kina er verdens næststørste økonomi. Vi bør finde fælles fodslag og samarbejde om alt fra grøn omstilling til AI, fortsætter han.
Når EU og Kina begrænser deres samarbejde, vil det ifølge Renwei føre til misforståelser. Han peger på handelsprojektet BRI, som størstedelen af verdens lande har tilsluttet sig. Men kigger man på det vestlige Europa, er Portugal tilsyneladende det eneste land, der har tilsluttet sig det historiske handelsprojekt.
– Når vi ikke arbejder sammen, tror I, at vi vil bruge BRI imod jer. Men vi vil have, at BRI kommer Europa til gode, forklarer Renwei.
EU’s kritik af Kina
Ifølge den belgiske avis EUObserver mener EU, at handelsmæssige foranstaltninger mod Kina er nødvendige, fordi Kina har et stort handelsoverskud med EU. Kommissionen anklager Kina for med vilje at overproducere produkter som elbiler, stål og solpaneler for at gøre produkterne billigere og dermed udkonkurrere firmaer i EU.
Men Zhang Yinghong, direktør for Europæiske Studier på Shanghais Institut for Internationale Studier, er ikke enig i dén kritik. På et seminar i Shanghai – med overskriften “Civilisationer forbinder verden” – siger hun:
– Europæiske firmaer producerer deres varer i Kina, og så eksporterer de varerne tilbage til Europa. Men denne handel bliver så talt med som en del af Kinas handelsvolumen. Derfor kan Kina på dette område ikke acceptere EU’s kritik.
Zhang Yinghong understreger dog, at Kina er åben over for kritik, når den er bygget på et retfærdigt grundlag. I den forbindelse nævner hun, at EU i marts udstedte en bøde på 200 millioner dollars mod den kinesiske online markedsplatform Temu. Ifølge EU viser en undersøgelse, at flere varer solgt på Temu ikke har levet op til EU’s sikkerhedsregler. Varer på platformen har udgjort sikkerhedsrisici ved eksempelvis af indeholde et niveau af kemikalier, der overskrider EU’s grænseværdi.
– At EU straffer Temu bliver budt velkommen af den kinesiske befolkning. Mange kinesere har nemlig også været kritiske over for Temu, fordi varer på platformen har haft for lav kvalitet. Bruxelles-effekten sætter på den måde et højt niveau for regulering, der kan komme Kina til gode, idet kinesiske varer vil blive af bedre kvalitet. Dette er et område, hvor Kina kan lære fra markedet i EU, siger Yinghong.
På rejsen gennem landet bliver det samme budskab gentaget igen og igen: Kina ønsker et venskabeligt samarbejde med EU – ikke handelskrig eller konfrontation. Spørgsmålet er, hvordan EU i den kommende tid vil positionere sig over for den asiatiske stormagt.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
