Fra ørkenbyen Dunhuang til metropolen Shanghai ønsker kinesiske topfolk samarbejde med EU og advarer om, at EU's forsøg på at begrænse handel med Kina vil skade økonomien i EU's egne medlemslande.
Marc B. SanganeeAnsvarshavende redaktør17. juni 2026 | 06:57
17. juni 2026 | 06:57
EU-kommissionen forsøger i stigende grad at begrænse handel med Kina gennem told og potentielle restriktioner mod import af kinesisk teknologi. Alt fra billige kinesiske elbiler til batterier, stål og solpaneler bliver opfattet som en trussel mod EU’s industrialisering. Derfor må EU nu tage yderligere skridt for at værne sig mod Kina, mener Kommissionen.
Men den 2. juni, mange tusinde kilometer øst for Bruxelles i den kinesiske by Dunhuang, lyder der helt andre toner. Her deltager Arbejderen i Den Tredje Verdenskonference for Sinologer (personer, der studerer Kina).
Fra store dele af verden er hundredvis af eksperter rejst i delegationer til Dunhuang, en oasis i Kumtag-ørkenen, der historisk har fungeret som et vigtigt knudepunkt for Silkevejen. For flere tusinde år siden mødtes folk fra forskellige civilisationer og religioner her med hinanden gennem handel.
– Dunhuang og ånden af Silkevejen fremmer visionen om lighed mellem civilisationer, siger Ji Bingxuan fra scenen. Han er præsident for Den Kinesiske Forening for International Forståelse (CAFIU), der er vært for konferencen og sponsorerer Arbejderens rejse gennem landet.
– Vi bør afvise isolation og ekskludering samt undgå mistanke og mistillid mellem lande. Ved at opsætte barrierer vil internationalt samarbejde blive belastet, fortsætter Bingxuan.
Den kinesiske statsstøtte: Trussel eller inspiration?
Under konferencen fra 2. til 4. juni bliver der draget paralleller mellem den historiske silkevej og Kinas nutidige Bælte- og Vej-Initiativ (BRI), der har til hensigt at forbinde verdens lande i historiens største handelsnetværk med hjerte i Kina. En bærende ambition med BRI er at skabe en verden, hvor lande lever i harmoni med hinanden.
– Silkevejen skabte gensidige fordele. I dag sker forandringer, som man kun ser én gang i hvert århundrede, med krige og konflikter i verden. I det lys bør vi igen finde en fælles vej fremad og opretholde fred og samarbejde. Vi bør værne om åbenhed og inklusion, samarbejde om den teknologiske udvikling og lære af hinanden, siger Liu Haixing, formand for Den Internationale Afdeling i Kinas Kommunistiske Parti.
Fra ørkenen ved Dunhuang i det vestlige Kina. Foto: Marc B. Sanganee
I 2023 kritiserede Ursula von der Leyen, præsident for EU-kommissionen, Kina for at holde prisen på kinesiske elbiler “kunstigt lav” som følge af “enorme statslige tilskud”. Et stigende antal forbrugere i EU køber de billige kinesiske elbiler, og det er et problem, hvis du spørger EU, som igangsatte en “antistatsstøtte-undersøgelse” mod Kina.
Men det ikke alle, der deler EU’s frygt for handel med Beijing. Mulatu Teshome, Etiopiens tidligere præsident, mener, at verden har meget at lære fra Kina, hvor staten spiller en afgørende rolle i blandt andet produktion og handel.
– Kina har på årtier opnået det samme inden for udvikling, som de vestlige lande har brugt århundreder på. På den måde præsenterer Kina nye muligheder for verden, især det globale syd, der kan finde inspiration i den kinesiske model for vækst, siger Teshome fra scenen.
– Kina vil ikke erstatte det vestlige hegemoni med et kinesisk hegemoni. I modsætning til det historiske mønster af dominans forstærker Kina stemmerne fra det globale syd uden at forsøge at tvinge sin egen model ned over hovedet på andre lande, fortsætter han.
EU begrænser, Kina åbner
Under konferencen deltager Arbejderen i en middag med Liu Hongcai, der er vicepræsident for CAIFU. Her får Arbejderen mulighed for at spørge ind til Hongcais syn på EU’s planer om at indføre restriktioner på import fra Kina.
– Vi bliver nødt til at samarbejde. EU er Kinas næststørste handelspartner kun overgået af ASEAN (Sammenslutningen for Sydøstasiatiske Nationer, red.). For at EU skal kunne fortsætte sin udviklingsvej kan EU ikke isolere sig fra Kina. Dette vil gøre skade på EU’s medlemslande, siger Hongcai til Arbejderen.
Solcellepark ved Dunhuang. Foto: Marc B. Sanganee
Ifølge den norske avis Klassekampen vil EU forsøge at svække Kinas handelsdominans ved at kræve, at firmaer i EU køber kritiske komponenter fra mindst tre forskellige leverandører, der hver ikke må stå for mere end 30-40 procent af indkøbene. Samtidig vil EU begrænse hvor meget grøn teknologi, der kan importeres fra et tredjeland.
Hvis dette bliver en realitet, vil priser på en lang række varer – herunder elbiler, batterier og solceller – samt kritiske komponenter til EU’s forsyningskæder med al sandsynlighed blive betydeligt dyrere for firmaer og almindelige mennesker i EU.
Det er da heller ikke alle EU-lande, der er lige begejstrede over for EU-kommissionens planer om at begrænse handel med Kina. Ifølge mediet Politico har Spanien distanceret sig fra Kommissionens planer, idet den spanske regering ikke ønsker en handelskrig, der kan få alvorlige konsekvenser for landets økonomi.
Imens EU-kommissionen tager skridt for at værne sig mod Kina, er Kina i en proces med at åbne sig yderligere op for verden. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at Arbejderen og de øvrige medlemmer af den europæiske delegation har rejst visa-frit til landet. Siden februar har folk fra 50 lande, inklusive alle EU-lande, kunnet rejse visa-frit til Kina.
– Kina åbner sig mere og mere op for verden. Modstanden mod Kina er baseret på personlige fordomme og snæversynede ideologiske uenigheder. Derfor er et af målene med konferencen at fremme udveksling og få flere til at besøge Kina, så de kan opleve det rigtige Kina, forklarer Hongcai.
Kinas teknologi
I de kinesiske byer Dunhuang, Wuhan og Shanghai besøger Arbejderen en række virksomheder, hvoraf flere eksporterer teknologi til lande i EU men risikerer at blive ramt af EU’s ambitioner om at afskære forbrugere og firmaer i medlemslandene fra kinesisk teknologi.
Der er tale om kæmpe solcelleparker med solpaneler så langt øjet rækker. En fabrik for selvkørende elbiler. Virksomheder, der producerer robotter og kunstig intelligens. Og så en tur med et højhastighedstog, der kommer op på over 320 kilometer i timen. Inden for alle disse områder er Kina i den absolutte verdenstop.
Robotter, der kan slukke en ildebrand. Foto: Marc B. Sanganee
Jeg ser blandt andet robotter, der kan udføre livsfarligt arbejde såsom at slukke en ildebrand eller rense bunden af et skib. Kan EU’s adgang til disse former for teknologi også blive begrænset som følge af en potentiel handelskrig mod Kina?
Kan Kina og EU finde fælles fodslag?
Under de talrige møder, som Arbejderen deltager i på rejsen gennem det gigantiske land, giver eksperter udtryk for bekymring vedrørende EU’s politik over for Kina: Mange frygter, at ønsket om at indføre restriktioner ikke er bygget på EU’s egne interesser, men på USA og Donald Trumps, idet USA opfatter Kina som en systemisk rival på den internationale arena og har interesse i at adskille EU og Kina, uanset hvilke konsekvenser dette måtte have for EU.
I Dunhuang deltager Arbejderen i et “Seminar om forholdet mellem Kina og Europa i en tid præget af de største forandringer i et århundrede”. Her sidder blandt andre Huang Renwei, dekan for Fudan-instituttet for Bælte-og-Vej & Global Ledelse. Han siger:
– Europa står over for mange udfordringer: Krigen i Ukraine, priserne på energi og en splittet NATO-alliance. Trump-administrationen er ligeglad med Europa. Så kan Kina og Europa ikke arbejde sammen?
At EU straffer Temu, bliver budt velkommen af den kinesiske befolkning.
Zhang Yinghong, direktør, Europæiske Studier på Shanghais Institut for Internationale Studier
Ifølge Renwei bør Kina og EU fremme et samarbejde, der kommer begge parter til gode. Derfor kritiserer han, at EU i februar indførte yderligere told på elbiler fra Kina.
– På den ene side er EU bange for at importere varer fra Kina, på den anden side vil EU gerne importere kapital fra Kina. Hvorfor er det, at det går dårligt med EU’s økonomi? Det er ikke på grund af, at Kina eksporterer meget. Hvis EU forsøger at bryde båndene til Kina, vil det kun skade EU’s økonomi endnu mere, siger Renwei.
– For 20 år siden investerede tyske bilfirmaer i Kina. Nu er det tid til, at Kina investerer i Europa. Kina er verdens næststørste økonomi. Vi bør finde fælles fodslag og samarbejde om alt fra grøn omstilling til AI, fortsætter han.
Når EU og Kina begrænser deres samarbejde, vil det ifølge Renwei føre til misforståelser. Han peger på handelsprojektet BRI, som størstedelen af verdens lande har tilsluttet sig. Men kigger man på det vestlige Europa, er Portugal tilsyneladende det eneste land, der har tilsluttet sig det historiske handelsprojekt.
– Når vi ikke arbejder sammen, tror I, at vi vil bruge BRI imod jer. Men vi vil have, at BRI kommer Europa til gode, forklarer Renwei.
Kina lytter til kritik, hvis den er retfærdig
Ifølge den belgiske avis EUObserver mener EU, at handelsmæssige foranstaltninger mod Kina er nødvendige, fordi Kina har et stort handelsoverskud med EU. Kommissionen anklager Kina for med vilje at overproducere produkter som elbiler, stål og solpaneler for at gøre produkterne billigere og dermed udkonkurrere firmaer i EU.
Men Zhang Yinghong, direktør for Europæiske Studier på Shanghais Institut for Internationale Studier, er ikke enig i dén kritik. På et seminar i Shanghai – med overskriften “Civilisationer forbinder verden” – siger hun:
– Europæiske firmaer producerer deres varer i Kina, og så eksporterer de varerne tilbage til Europa. Men denne handel bliver så talt med som en del af Kinas handelsvolumen. Derfor kan Kina på dette område ikke acceptere EU’s kritik.
Zhang Yinghong understreger dog, at Kina er åben over for kritik, når den er bygget på et retfærdigt grundlag. I den forbindelse nævner hun, at EU i marts udstedte en bøde på 200 millioner dollars mod den kinesiske online-markedsplatform Temu. Ifølge EU viser en undersøgelse, at flere varer solgt på Temu ikke har levet op til EU’s sikkerhedsregler. Varer på platformen har udgjort sikkerhedsrisici ved eksempelvis af indeholde et niveau af kemikalier, der overskrider EU’s grænseværdi.
– At EU straffer Temu bliver budt velkommen af den kinesiske befolkning. Mange kinesere har nemlig også været kritiske over for Temu, fordi varer på platformen har haft for lav kvalitet. Bruxelles-effekten sætter på den måde et højt niveau for regulering, der kan komme Kina til gode, idet det motiverer kinesiske firmaer til at producere varer af god kvalitet. Dette er et punkt, hvor Kina kan lære fra markedet i EU, siger Yinghong.
På rejsen gennem landet bliver det samme budskab gentaget igen og igen: Kina ønsker et venskabeligt samarbejde med lande i EU – ikke handelskrig eller konfrontation. Men spørgsmålet er, hvordan EU i den kommende tid vil positionere sig over for et Kina, hvis internationale indflydelse stiger dag for dag.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det lyder som en interessant konference, du har været med til, Marc, og Kina er jo et dejligt land at besøge og rejse i. Især nu, hvor man som dansker kan være der 30 dage uden visum.
Du skriver at Portugal er det eneste vestlige land, der har Belt & Road projekter. Det er desværre rigtigt. Men 16 EU-lande har underskrevet forståelsespapirer, MoU, Memorandum of Understanding om Belt&Road Initiativet:
Østrig, Bulgarien, Cypern, Estland, Grækenland, Kroatien, Letland, Litauen, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.
Og af virkeliggjorte projekter er der ifølge DeepSeek:
🇭🇺 Ungarn: Havnebanen (jernbanen mellem Budapest og Beograd) er det største anlægsprojekt i EU med kinesisk entreprenør og lån. Derudover findes et kinesisk-drevet logistikcenter nær Budapest.
· 🇬🇷 Grækenland: Pireus-havnen er fuldt operationel og fungerer som hovedindgang for Kinas maritime silkevej til Europa. Derudover er Kreta-elkoblingsprojektet (ejet af kinesiske statsselskaber) i gang samt flere vindmølleparker.
· 🇭🇷 Kroatien: Pelješac-broen stod færdig i 2022 og binder landets nord og syd sammen. I 2025 gik man i gang med motorvejsprojektet Požega-Godnjak til en værdi af 1,6 milliarder euro.
· 🇵🇹 Portugal: Højhastighedstoget mellem Lissabon og Porto forventes at gå i jorden i juli 2026 (2,4 mia. euro). Kinesiske CALB skal bygge et batterianlæg i Sines (underskrevet januar 2026), og kinesiske CRRC leverer 22 nye metrotog til Porto.
· 🇵🇱 Polen: Har ingen store kinesiske anlægsprojekter, men fungerer som et centralt knudepunkt for godstogene (den europæiske del af jernbanesilkevejen).
Og så er 25% af terminalen Tollerort i Hamborg Havn ejet af COSCO, og således også en del af Belt&Road. Her mødes den Maritime Silkevejen med jernbanesilkevejen fra Kina.
Og der kører faktisk ugentligt mange godstog fra Kina til Hamborg:
Her er nogle konkrete eksempler på faste ugentlige afgange:
· Zhengzhou–Hamborg: RTSB Group kører et fast ugentligt tog med en transporttid på under 9 dage fra Dostyk (Kasakhstan) til Hamborg.
· Zhengzhou–Hamborg (X8003): Det kinesiske statsbaneselskab har en ugentlig afgang med faste tider (全程时刻表). Rejsetiden er 11 dage og 19 timer.
· Harbin–Hamborg: “哈欧班列” kører ugentligt.
· Xi’an–Hamborg: Der er 5-6 ugentlige afgange med en transporttid på 17-20 dage.
· Hamborg–Zhengzhou (retur): Operatøren Zhengzhou International Hub har næsten daglige afgange fra Hamborg til Kina.
Tak for din kommentar! Det var bestemt en interessant og god tur.
Ja, jeg var faktisk også overrasket over antallet af østeuropæiske lande, der havde tilsluttet sig BRI. I forhold til Østrig kan jeg dog læse, at der er uvished om, hvorvidt Østrig rent faktisk har tilsluttet sig, da Østrig ikke har offentliggjort en underskrevet MoU:
Grunden til, at EU ikke vil samarbejde med Kina, ligger historisk i intern tysk økonomisk politik. Den tyske økonomi er over de sidste 20 – 25 år trinvis blevet koblet til den kinesiske økonomi ved at de største tyske selskaber har etableret sig i Kina og producerer varer. Det gælder bilindustri, kemivirksomhed, elektrisk udstyr, maskinindustri og miljøbeskyttelse. Det har sikret den tyske økonomi vækst på lidt længere sigt, både for industriproduktionen i Tyskland og særligt den tyske del af økonomien, der producerer varer både for det kinesiske marked, og for den del af tyske Kina-producerede varer, der eksporteres tilbage til Tyskland, Europa og globalt af tysk-kinesisk producerede varer.
Det er den tyske økonomiske måde at undgå deindustrialisering på i takt med, at billig russisk energi til tysk industri udfases af EU. I Kina er der ikke mangel på billig russisk energi og arbejdskraften er også forholdsvis billig.
Hvis alle EU lande skulle have samme mulighed som Tyskland for at skabe økonomisk vækst i Kina, eller via Kina, ville det reducere den tyske økonomis vækst, som derfor skulle konkurere med 26 andre EU lande, hvis virksomheder kunne etablere sig og producere varer i Kina. Det sætter EU-kommissæren og dermed kommisionen en tysk stopper for.
For som man ved, er den ikke valgte EU-kommissær tysker og tidligere tysk forsvarsminister for CDU, også kaldt Unionen i daglig tysk sprogbrug. Så den ene Union, EU, og den tyske CDU (-CSU) Union kan stå på et EU-ben, som farvoriserer Tyskland og tysk økonomi på bekostning af de 26 øvrige “EU-lande”.
Interessant take, jeg ikke selv har tænkt over. Men Tyskland virker ikke til at være det eneste land i EU, der ønsker disse foranstaltninger mod Kina. Frankrig virker også klar på ideen:
Hej Marc og tak for respons. Det er en professor opgave, at lave en samlet analyse, der viser det reale billede af de økonomiske fakta om europæiske selskabers samarbejde med Kina. Og deres produktion med Kina i Kina. Samt handel med Kina på europæisk politisk landeniveau. I hvert fald hykler Frankrig, som i 2024 rundede 700 Kina-byggede Airbus 320 neo. Men Airbus har også oprettet produktionslinier i andre lande:
Airbus delivers 700th China-built A320 aircraft, highlighting importance of Chinese aviation supply chain – Global Times
Ja, som der også bliver givet udtryk for her i artiklen, så er der mange i Kina, der ikke forstår EU’s kritik af Kinas handelsvolumen, nu når europæiske firmaers egen produktion bliver talt med i Kinas handelsvolumen.
Jann F Pedersen says:
Her er en specificering af det Tysk-Kinesiske samarbejde:
GT Voice: What is driving German firms’ continued investment in China? – Global Times
Endnu et eksempel på, at tysk industri er langtidsinstalleret i Kina. I byen Taicang i Jiangsu provinsen har de lige rundet etableringen af den 500drede tyske virksomhed:
China’s county-level city Taicang welcomes 500th German company – BELT AND ROAD PORTAL
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
For at give dig den bedst mulige oplevelse bruger vi teknologier såsom cookies til at lagre og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Når du giver samtykke til disse teknologier, giver du os mulighed for at behandle data såsom din browseradfærd eller unikke ID’er på dette website. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det påvirke visse funktioner og muligheder på hjemmesiden negativt.
Funktionelle
Always active
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig for det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at gennemføre overførslen af en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnetværk.
Preferences
The technical storage or access is necessary for the legitimate purpose of storing preferences that are not requested by the subscriber or user.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.The technical storage or access that is used exclusively for anonymous statistical purposes. Without a subpoena, voluntary compliance on the part of your Internet Service Provider, or additional records from a third party, information stored or retrieved for this purpose alone cannot usually be used to identify you.
Marketing
The technical storage or access is required to create user profiles to send advertising, or to track the user on a website or across several websites for similar marketing purposes.
