Den 29. maj 2022 ramte et politisk jordskælv Colombia: Den venstreorienterede Historiske Pagts præsidentkandidat Gustavo Petro og vicepræsidentkandidat Francia Márquez vandt første runde af præsidentvalget efter at have fået 40,33 procent af stemmerne.
De blokke, der repræsenterer de højreekstreme og højreorienterede partier, som har domineret colombiansk politik i det meste af landets historie, fulgte langt bagefter.
Navnet på blokken, der repræsenterer venstrefløjen – Den Historiske Pagt – blev valgt med henblik på at afspejle den unikke karakter af dette øjeblik i landets historie.
Petro og Márquez vil nu gå ind i en anden valgrunde mod den højreekstreme gruppe bestående af Rodolfo Hernández og Marelen Castillo den 19. juni.
Vi er nødt til at skabe sociale betingelser, så ingen colombianere nogensinde behøver at vælge den væbnede vej for at omdanne landets politiske og sociale liv.
María José Pizarro
Meningsmålinger tyder på, at det bliver et tæt løb mellem de to parter, selv om der er frygt for, at højrefløjen vil gribe ind, muligvis med vold, for at forhindre en sejr til venstrefløjen i Colombia.
De sidste par gange, venstrefløjen har været i nærheden af Palacio de Nariño, hvor præsidenten arbejder og bor, har voldelige udbrud under valgprocessen gjort det umuligt at udelukke denne mulighed.
En cyklus af højreorienteret styre blev indledt efter mordet på venstrefløjspolitikeren Jorge Eliécer Gaitán, der blev dræbt i 1948, og hvis død indledte en periode i Colombias historie, der er kendt som “La Violencia” (“volden”).
Den anden mulighed for venstrefløjens fremkomst kom i 1990-1991, da venstrefløjsguérillaen lagde våbnene fra sig og gik ind i den politiske kamp i god tro. Men højrefløjsstyrker myrdede tre populære præsidentkandidater, som omfattede den liberale kandidat Luis Carlos Galán og to venstrefløjskandidater, Bernardo Jaramillo Ossa og Carlos Pizarro Leongómez.
Petro og Márquez’ historiske pagt giver den tredje mulighed for en venstrefløjsbølge, som vil være med til at tilsidesætte den voldelige dagsorden, der hidtil er blevet støttet af landets elite.
Kan Colombia trække vejret?
María José Pizarro er datter af den dræbte politiker Carlos Pizarro Leongómez, som blev myrdet i 1990. Hun var kun 12 år gammel, da hendes far blev skudt ihjel på et fly fra Bogotá til Barranquilla.
Pizarros forældre, Leongómez og Myriam Rodríguez, var medlemmer af guerillaen M19. I sin ungdom var præsidentkandidat Gustavo Petro også medlem af M19; han blev arresteret i 1985 (i en alder af 25 år) og idømt 18 måneders fængsel for våbenbesiddelse. Pizarro gik i eksil i Spanien, da hendes far blev dræbt, og vendte derefter tilbage i 2002. Hun er nu medlem af Repræsentanternes Hus, som hun stillede op til på Den Historiske Pagts platform.
Da vi spurgte Pizarro om Colombias liberale forfatning fra 1991, sagde hun: “De første 19 artikler i den colombianske forfatning fastslår den sociale retsstat og de demokratiske parametre og frihedsrettigheder i vores land.” “Det, vi kræver,” sagde hun, “er ikke kun, at forfatningen fra 1991 overholdes, men også at de, der har haft magten i de sidste 200 år, er villige til at tillade andre politiske sektorer at regere Colombia. Det kaldes almindeligt og simpelt demokrati.”
Inden den første valgrunde fandt sted den 29. maj, tweetede borgmesteren i Medellín, Daniel Quintero – en populær uafhængig borgmester i Colombias næststørste by – den 9. maj og antydede sin støtte til Petro-Márquez-kandidaturet med hashtagget “ElCambioEnPrimera”, som er forbundet med deres kampagne.
Han blev suspenderet den 10. maj af den colombianske generalinspektør for sin påståede indblanding i valget. Ifølge colombiansk lov er det ikke tilladt for folkevalgte embedsmænd at deltage i politik. Quintero svarede på Twitter med ordene: “Statskuppet er begyndt i Colombia”.
- Colombia er det nordligste land i Sydamerika.
- Arealet er 1.138.910 km2.
- Befolkningstallet er 42 millioner.
- Antallet af internt fordrevne er over to millioner – nogle kilder skriver over fire millioner.
- Hovedstaden er Bogotá med otte millioner indbyggere.
- De vigtigste økonomiske sektorer er kaffeeksport samt minedrift med forekomster af olie, kul, guld, platin, sølv.
- I 2011 underskrev EU og Colombia en handels- og investeringsaftale, som trådte i kraft fra august 2013.
- I august 2016 underskrev den daværende Santos-regering en fredsaftale med oprørshæren FARC.
- I august 2018 blev Iván Duque indsat som Colombias præsident. Han er modstander af fredsaftalen.
- Colombia blev i 2017 en af NATO’s globale partnere og alliancens første latinamerikanske partner.
- Desuden er Colombia (og Israel) partnerskabslande i forhold til EU’s politisamarbejde i Europol og Colombia har folk placeret i Europol.
Kilder: nato.int, Europol, colombiasolidaritet.dk, EU-parlamentet
Pizzaro fortalte os, at suspensionen af Quintero viser manglende respekt for en afgørelse fra Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstol, ifølge hvilken dette forbud ville blive betragtet som uretfærdigt.
Colombia, sagde hun, “er det eneste land, hvor embedsmænd – som er folkevalgte politikere, – ikke kan udtrykke sig politisk.”
I forbindelse med Quinteros suspension sagde Pizzaro, at landet har brug for “en politisk reform, der [indebærer] en ændring af spillereglerne, så man kan tillade eller i det mindste undgå en lang række situationer, der opstår [som følge af] disse forældede afgørelser”. Colombia, sagde hun, “har brug for en ny måde at føre politik på for den nye generation”.
Ikke mere væbnet kamp
Pizzaro voksede op med sine forældre i den væbnede kamp. Hun har set sit land blive revet i stykker af eliten, som ikke var villig til at overtage selv de mest grundlæggende liberale principper, og af en stat, der var hurtig til at reagere med vold, hvis eliten følte sig truet.
“Colombia”, fortalte hun os, “fortjener en vej til fred”. I 2016 blev dele af den væbnede venstrefløj og staten efter en vanskelig forhandlingsperiode enige om en fredsproces. Aftalen – som blev ratificeret af de folkevalgte – førte til afvæbning af den revolutionære gruppe FARC (Fælles Alternativ Revolutionær Styrke) og dens omdannelse til et politisk parti ved navn Comunes (som er koalitionspartner for Den Historiske Pagt).
FARC-soldater, der har opgivet den væbnede kamp, har haft svært ved at genintegrere sig i Colombias sociale og politiske liv. Dette bekymrer Pizzaro.
– Vi er nødt til på en fredelig måde at reintegrere alle de mennesker, der [tidligere] har taget beslutningen om den væbnede vej, sagde hun.
– Vi er nødt til at skabe sociale betingelser, så ingen colombianere nogensinde behøver at vælge den væbnede vej for at omdanne landets politiske og sociale liv. Vejen til denne transformation skal gå gennem demokratiske muligheder, sagde hun.
Petro kommer til dette valg som tidligere borgmester i Colombias hovedstad, Bogotá. Hans vicepræsidentkandidat Francia Márquez repræsenterer de forandringer, som Pizzaro beskrev for os.
- Anden runde sted den 19. juni 2022.
- Omhandler de to kandidater, der fik flest stemmer ved første runde af præsidentvalget den 29. maj.
- Den ene kandidat er Gustavo Petro, der stiller op for venstrefløjens koalition Den Historiske Pagt.
- Den anden, Rodolfo Hernández, repræsenterer højrefløjen.
- Meningsmålinger tyder på, at det bliver et tæt løb mellem de to parter.
- Der er frygt for, at højrefløjen vil gribe ind, muligvis med vold, for at forhindre en sejr til venstrefløjen.
- Præsidenten vælges for fire år ad gangen.
Márquez er en afrocolombiansk kvinde, der arbejdede som husholderske for at betale for sine studier og opbyggede sit ry som forsvarer af de fattige mod mine- og elselskaber. Hendes mod er legendarisk, hvilket blev demonstreret, da hendes modstandere, mens hun stod på scenen ved et møde på den afrocolombianske dag i maj, rettede en laser mod hende, men hun fortsatte med at tale og lod sig ikke skræmme af, at laseren kunne have været en trussel fra et snigskyttevåben. Márquez’ kandidatur er et bevis på, at den nye håbefulde politik, som Pizarro talte om, er ankommet til Colombia.
Journalisten og politikeren Mábel Lara skrev et offentligt brev for at støtte den historiske pagt – selv om hun har en anden politisk ideologi. I sit brev skrev hun:
“Jeg er født og opvokset i Cauca, en region som alle andre regioner i Colombia: Glemt af den politiske ledelse og den politiske klasse, der er blevet valgt i årtier og ikke har lyttet til os. Jeg har modtaget et opkald fra en sort kvinde fra regionen, der ligesom jeg har kæmpet demokratisk ved valget, og som har inviteret mig til at ledsage hende. Jeg tager imod min veninde Francia Márquez’ opfordring i dette vigtige tidspunkt i historien.” Pizarro tilsluttede sig.
Artiklen er produceret for Globetrotter.
Vijay Prashad er en indisk historiker, redaktør og journalist. Han er forfatter og chefkorrespondent på Globetrotter. Han er chefredaktør for LeftWord Books og direktør for Tricontinental: Institute for Social Research. Han er senior non-resident fellow ved Chongyang Institute for Financial Studies, Renmin University of China. Han har skrevet mere end 20 bøger, herunder The Darker Nations og The Poorer Nations. Hans seneste bog er Washington Bullets, med en introduktion af Evo Morales Ayma.
Taroa Zúñiga Silva er skrivestipendiat og spansk mediekoordinator for Globetrotter. Hun er medredaktør sammen med Giordana García Sojo af Venezuela, Vórtice de la Guerra del Siglo XXI (2020). Hun er medlem af koordinationsudvalget for Argos: International Observatory on Migration and Human Rights og er medlem af Mecha Cooperativa, et projekt under Ejército Comunicacional de Liberación.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.