En ny tid er kommet
Da BRIKS afholdt topmøde fra den 22. til 24. oktober i den russiske by Kazan, var det med fokus på at skabe en mere lige og fredelig verden fri for USA og Vestens historiske overherredømme.
Arbejderen har tidligere skrevet, at fire nye BRIKS-lande for første gang deltog på topmødet som fuldgyldige medlemmer, mens hele 13 stater trådte til som officielle partnere til BRIKS:
Læs også
Foruden at byde velkommen til nye medlemmer og partnerstater var BRIKS-topmødet et signal til verden om, at en ny tid er kommet.
I forbindelse med topmødet blev en historisk grænsestrid mellem Indien og Kina afspændt, inden der på selve mødet blev klargjort ambitioner om at fremme initiativer for en mere lige og fredelig verden. Disse inkluderer udvidelsen af Den Nye Udviklingsbank, handel i lokale valutaer, reformering af FN, anerkendelse af Palæstina samt en fredelig løsning på krigen i Ukraine.
Afspænding mellem Kina og Indien
Siden kolonitiden, da Indiens britiske kolonimagt forsøgte at optegne en grænse mellem Indien og Kina, har de to asiatiske lande været i grænsestrid. Konflikten omfatter blandt andet regionen Aksai Chin, der i dag administreres af Kina, samt Arunachal Pradesh, der i dag administreres som en delstat i Indien.
De to mest befolkede lande i verden har været i en række militære sammenstød som følge af grænsestriden, og i oktober 1962 gik det kinesiske militær ind i den omstridte Ladakh-region, hvor der opstod krig mellem Kina og Indien. Krigen varede omkring en måned, men dens afslutning satte ikke en stopper for de militære sammenstød.
Vi bekræfter vores støtte til en omfattende reform af De Forenede Nationer, herunder Sikkerhedsrådet.
BRIKS
Det seneste sammenstød fandt sted så sent som i juni 2020, da kinesiske og indiske soldater kom i slagsmål med hinanden ved Galwan-floden i Aksai Chin. 20 indiske og mindst fire kinesiske soldater blev dræbt i slagsmålet.
Som følge af nævekampen har titusindvis af ekstra soldater fra de to lande været udstationeret i området, hvilket har forstærket frygten for, at der igen kunne opstå krig mellem Indien og Kina, to stiftende medlemmer af BRIKS.
Konflikten mellem Kina og Indien har ikke været i Ruslands interesse. Rusland bliver, som følge af krigen i Ukraine, sanktioneret af vestlige lande, men har gode forbindelser til både Indien og Kina. For at forbedre relationerne mellem sine to asiatiske samarbejdspartnere har Rusland bag kulisserne arbejdet med diplomatiske løsninger for afspænding.
– Vi er interesserede i, at disse to store nationer bliver venner, og vi forsøger at være hjælpsomme, sagde den russiske udenrigsminister Sergey Lavrov sidste år.
For alle tre parter var det derfor glædeligt, at Kina og Indien op til BRIKS-topmødet i Kazan indgik en aftale om afspænding. Aftalen er ikke offentliggjort, men ifølge det indiske udenrigsministerium er der tale om en pagt, der igen gør det muligt for både indiske og kinesiske soldater at patruljere fredeligt ved den omstridte grænse i Ladakh.
Den indiske udenrigsminister Vikram Misri sagde desuden, at pagten sigter mod “tilbagetrækning” af de titusindvis af ekstra tropper fra området.
Ny udviklingsbank
– I lyset af det globale syds fremgang bør vi reagere positivt på opfordringerne fra forskellige lande til at tilslutte sig BRIKS. Vi bør fremme processen med at udvide BRIKS-medlemskabet og etablere en partnerlandsmekanisme og styrke udviklingslandenes repræsentation og stemme i den globale styring, lød det fra den kinesiske præsident Xi Jingping på topmødet.
– Den Nye Udviklingsbank bør udvides og styrkes, sagde han. “Vi må sikre, at det internationale finansielle system mere effektivt afspejler ændringerne i det globale økonomiske landskab.”
Den Nye Udviklingsbank er en multilateral udviklingsbank oprettet af BRIKS som modvægt til Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken, der altid har været domineret af Vesten.
Fattige eller kriseramte lande, der gennem tiden har følt sig nødsaget til at optage lån fra IMF og Verdensbanken, er blevet mødt med krav om privatisering og nedskæring på offentlige tjenester såsom sundhedsvæsenet – det som IMF og Verdensbanken kalder “strukturtilpasningsprogrammer”.
IMF og Verdensbankens lån har gennem strukturtilpasningsprogrammer tvunget afrikanske lande til at nedlægge statsstøtte og åbne deres markeder, hvilket har ført til, at småbønder blev udkonkurreret af billige, statsstøttede importvarer fra USA og EU. Konsekvensen har været en afhængighed af at importere fødevarer, hvilket har forværret fødevareusikkerhed og øget fattigdom på tværs af Afrika, hvorimod Vesten har haft gavn af det økonomisk.
Den Nye Udviklingsbank lever op til sit navn. Gennem banken kan lande optage lån uden krav om privatisering eller offentlige nedskæringer. Her bliver lande til gengæld opfordret til at optage lån for at udvikle infrastruktur til gavn for befolkningen i det land, der låner pengene.
Gennem Den Nye Udviklingsbank har Sydafrika eksempelvis optaget et lån på 1,15 milliarder sydafrikanske rand til at “fremme investeringer i vedvarende energi, der vil bidrage til elproduktionsmikset og til at undgå udledning af kuldioxid”, hvilket vil bidrage til Sydafrikas grønne omstilling.
Den Nye Udviklingsbank er ikke blot tiltænkt medlemmer af BRIKS. Bangladesh, der ikke er medlem af BRIKS, har allerede ansøgt om fire forskellige lån til projekter inden for eksempelvis grøn energi, miljøforurening og drikkevand.
BRIKS har ambitioner om at udbrede brugen af udviklingsbanken for at fremme udvikling i det globale syd.
Vil væk fra dollardominans
På BRIKS-topmødet i Kazan gjorde den russiske præsident Vladimir Putin det klart, at verden bør gå væk fra dollardominansen, der i dag betyder, at USA’s dollar dominerer udenlandske reservebeholdninger, handelsfakturering og valutatransaktioner internationalt.
Dollarens dominans hænger sammen med, at verdens mest brugte betalingssystem til international handel, SWIFT, hviler på dollaren, der er den mest brugte valuta i systemet.
At USA er herre over en valuta, der dominerer verdensmarkedet, har ført til en ulige verden, hvor USA har udnyttet dollardominansen imod sine fjender. Eksempelvis har USA haft magt til at indefryse milliarder af dollars tilhørende lande som Rusland og Venezuela samt fået Iran ekskluderet fra at handle gennem SWIFT.
På den måde har USA selv været med til at skubbe ikke-vestlige lande væk fra dollaren. På BRIKS-topmødet bemærkede Putin, at brugen af dollars og euro i Ruslands eksport var halveret i 2023, mens den russiske rubels andel i eksport og import var steget til 40 procent.
Rusland handler nu med Kina, Indien, Centralasien og Afrika i lokale valutaer.
– Dollaren er stadig det vigtigste redskab i den globale finansverden, men at bruge den som et politisk våben underminerer tilliden til valutaen, sagde Putin.
For at fremme handel med BRIKS-landenes egne valutaer har de oprettet BRIKS’ Samarbejdsmekanisme Mellem Banker (ICM), som banker fra Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika er medlemmer af.
“Medlemsbankerne har taget skridt til at udvikle et multilateralt finansielt samarbejde inden for BRIKS-landene og skabt grundlæggende mekanismer til afvikling af betalinger og finansiering af investeringsprojekter i lokale valutaer”, skriver VEB.RF, Ruslands nationale institution for økonomisk udvikling.
I den endelige deklaration fra BRIKS-topmødet i Kazan nævner BRIKS desuden ambitioner om at udvikle sit eget internationale handelssystem BRICS Cross-Border Payments Initiative (BCBPI), der vil udfordre det dollardominerede SWIFT ved at gøre det muligt at gennemføre international handel via lokale valutaer.
Et mere lige FN
For at “styrke multilateralisme” og for at fremme “en mere retfærdig og demokratisk verdensorden”, understreger BRIKS i Kazan-deklarationen nødvendigheden af at reformere FN.
“Vi bekræfter vores støtte til en omfattende reform af De Forenede Nationer, herunder Sikkerhedsrådet, med henblik på at gøre det mere demokratisk, repræsentativt, effektivt og virkningsfuldt og øge udviklingslandenes repræsentation i Rådets medlemskab, så det på passende vis kan reagere på fremherskende globale udfordringer og støtte de legitime forhåbninger hos vækst- og udviklingslande fra Afrika, Asien og Latinamerika, herunder BRIKS-landene, om at spille en større rolle i internationale anliggender, navnlig i De Forenede Nationer, herunder Sikkerhedsrådet”, lyder det i Kazan-deklarationen.
I FN’s Sikkerhedsråd er der fem permanente medlemmer: USA, Storbritannien, Frankrig samt de to BRIKS-lande Kina og Rusland. De fem lande er de eneste, der kan nedlægge veto mod enhver beslutning, der ellers skulle være flertal for i Rådet. Ingen lande i Afrika, Latinamerika, Mellemøsten eller Oceanien har altså vetoret.
I februar brugte USA sin privilegerede position i Sikkerhedsrådet til at nedlægge veto mod et krav om våbenhvile i Israels krig mod Gaza. USA var ellers det eneste land i Rådet, der stemte imod resolutionen.
Ifølge BRIKS er det nødvendigt at reformere det udemokratiske Sikkerhedsråd i FN, så udviklingslande har større indflydelse på vigtige internationale spørgsmål.
Støtte til Palæstina
I Kazan-deklarationen fra topmødet klargør BRIKS sine holdninger til Israels krig mod især Palæstina, hvor over 44.000 mennesker er blevet dræbt.
Den “hidtil usete optrapning af volden i Gazastriben og på Vestbredden” er ifølge BRIKS et resultat af “den israelske militæroffensiv”, som har ført til “massedrab på og kvæstelser af civile, tvangsforflyttelser og omfattende ødelæggelse af civil infrastruktur”.
BRIKS kræver en “omgående” og “permanent” våbenhvile i konflikten, “løsladelse af alle gidsler og fanger fra begge sider, som holdes ulovligt fanget, samt uhindret, bæredygtig og omfattende levering af humanitær bistand til Gazastriben”.
15 nødhjælpsorganisationer advarede i september om, at 83 procent af den nødvendige fødevarehjælp ikke kunne nå frem til Gaza, fordi Israel blokerer for nødhjælpen.
I Kazan-deklarationen erklærer BRIKS desuden sin støtte til, at Palæstina bliver optaget som selvstændig stat i FN “i forbindelse med det urokkelige engagement i visionen om en tostatsløsning baseret på folkeretten”.
Fredelig løsning i Ukraine
Ukraine – der siden den russiske invasion i februar 2022 har været i krig mod BRIKS-landet Rusland – bliver i deklarationen fra Kazan nævnt en enkelt gang.
Her modsætter BRIKS sig tilsyneladende den vestlige tilgang til Ukraine-krigen, der har udmøntet sig i milliarddyre våbendonationer til det ukrainske militær frem for at opsøge fredelige, diplomatiske løsninger mellem Rusland og Ukraine.
Men imens Vesten har pumpet våben ind i krigen, har andre lande engageret sig i diplomati. Kina og Brasilien er gået sammen om en fredsplan, og repræsentanter for syv afrikanske regeringer har været på fredsmission til både Ukraine og Rusland, hvilket senere er blevet fulgt op af en lignende fredsmission af Ungarns premierminister Viktor Orbán som formand for EU-rådet.
“Vi noterer os med tilfredshed relevante forslag om mægling og gode hensigter, der sigter mod en fredelig løsning af konflikten gennem dialog og diplomati”, skriver BRIKS.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
