En ny tid er kommet
Mens Vesten fortsat sender våben til Ukraine i krigen mod Rusland, har en afrikansk fredsdelegation i sidste uge besøgt både Rusland og Ukraine i forsøget på at skabe fred i Europa.
Hovedbudskabet i denne mission, vi er på, er, at denne krig skal løses, og fred skal opnås gennem diplomatiske forhandlinger.
Cyril Ramaphosa, Sydafrikas præsident
Den sydafrikanske præsident, Cyril Ramaphosa, opfordrede konkret de to parter til at stoppe kampene. Han fik opbakning fra regeringsrepræsentanterne fra Senegal, Egypten, Zambia, Uganda, Congo-Brazzaville og Comorerne.
Konkret lagde den afrikanske fredsdelegation i ti punkter op til dialog og deeskalering mellem Rusland og Ukraine. Ifølge det ukrainske statslige nyhedsbureau Ukrinform indebærer tipunktsplanen blandt andet, at staters suverænitet skal respekteres i overensstemmelse med FN-pagten, eksport af korn og kunstgødning fra Ukraine og Rusland skal sikres, krigens ofre skal modtage humanitær bistand, krigsfanger skal udveksles, og Ukraine skal genopbygges.
Alle krige slutter en dag
Fredag besøgte delegationen den ukrainske præsident Zelenskyj i Kyjiv og landsbyen Bucha, som den ukrainske regering hævder var gerningssted for en massakre på civile, begået af russiske styrker sidste år.
– Hovedbudskabet i den mission, vi er på, er, at denne krig skal løses, og fred skal opnås gennem diplomatiske forhandlinger. Vi er sikre på, at vi skal bevæge os mod fred, for alle krige slutter en dag. Vi mener, at denne krig skal afsluttes så hurtigt som muligt, sagde den sydafrikanske præsident Ramaphosa.
Lørdag holdt afrikanerne møde med Ruslands præsident Vladimir Putin i Sankt Petersborg i Rusland, hvor de ligeledes fortalte ham, at “krigen bør stoppe gennem fredsforhandlinger”.
De afrikanske ledere fortalte desuden de to parter i krigen, at afrikanske lande bliver kraftigt påvirket af konflikten, blandt andet i form af stigende priser og mangel på fødevarer.
Ifølge FN udløste den russiske invasion af Ukraine en mangel på omkring 30 millioner tons korn på kontinentet sammen med en kraftig stigning i omkostningerne. Antallet af afrikanere, der er ramt af sult og fødevareusikkerhed, er som følge af krigen steget til 300 millioner.
“At fastfryse krigen”
Ifølge flere medier i Vesten er Ukraine kritisk over for fredsplanen fra Afrika. Selv udtrykte den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj uenighed med de afrikanske ledere på et pressemøde fredag i Kyjiv.
Han sagde, at Ukraine ikke vil indgå i forhandlinger om fred med Rusland, så længe der stadig er russiske styrker i landet. Den ukrainske regering kræver alle russiske tropper ud af Ukraine inklusive Donbass og Krim.
– At tillade forhandlinger med Rusland nu, mens besættelsesmagten er på vores jord, er at fastfryse krigen, at fastfryse alt: smerte og lidelse, sagde han.
Zelenskyj gav desuden udtryk for, at han ikke forstod, hvad de afrikanske ledere kunne få ud af at mødes med den russiske præsident Vladimir Putin om lørdagen i Sankt Petersborg.
– Det er deres beslutning, hvor logisk den er, forstår jeg ikke rigtig, sagde han.
Talrige afrikanske lande har forholdt sig neutrale i forhold til Ruslands militære invasion af Ukraine – og mange har undladt at stemme for FN-resolutioner, der fordømmer Rusland. I den afrikanske fredsdelegation deltog både lande som Sydafrika, der har undladt at stemme om at fordømme Rusland, men også Zambia og Comorerne, der har stemt for at fordømme Rusland på grund af invasionen, oplyser BBC.
Deler de vigtigste tilgange
Ifølge Reuters blev den afrikanske fredsdelegation også udfordret på mødet med Putin, da den russiske præsident satte spørgsmålstegn ved tipunktsplanens forudsætninger, der bygger på internationalt anerkendte grænser.
Donbass-regionen og Krim-halvøen er ifølge den russiske regering blevet annekteret og dermed blevet en del af Rusland, men langt størstedelen af verden anser fortsat Donbass og Krim som værende ukrainsk territorium.
På mødet med regeringsrepræsentanterne fra de syv afrikanske lande sagde Putin, at Ukraine og dets vestlige allierede havde startet konflikten, længe før Rusland sendte sine væbnede styrker over grænsen i februar sidste år.
Fredsmissionens tipunktsplan mødte dog en snært af opbakning fra russisk side. Efter mødet udtalte Sergei Lavrov, Ruslands udenrigsminister, at Rusland delte de “vigtigste tilgange” i den afrikanske fredsplan.
Kremls talsmand Dmitry Peskov sagde imidlertid, at planen var “vanskelig at realisere”, men at “præsident Putin har vist interesse for at overveje det”.
Ifølge den kinesiske tabloidavis Global Times udtrykte Putin tilfredshed med det, han kaldte “en afbalanceret holdning” til konflikten i Ukraine, som medlemmerne af den afrikanske fredsdelegation indtog. Putin sagde også, at Moskva var “åben for en konstruktiv dialog med alle de, der ønsker fred baseret på principperne om retfærdighed og hensyntagen til parternes legitime interesser.”
Afrika og krigen i Ukraine
I midten af maj lancerede i alt seks afrikanske lande – Egypten, Congo-Brazzaville, Senegal, Uganda, Sydafrika og Zambia fredsmissionen. Siden er østaten Comorerne kommet til.
Sydafrikas præsident Cyril Ramaphosa har allerede for et par uger siden talt i telefon med Putin og Zelenskyj, fremgik det af den sydafrikanske regerings hjemmeside i forrige uge. Tidligere udtrykte Ramaphosa, at Sydafrika ikke ville være en part i konflikten, men holde sig neutral mellem de to krigsførende parter.
– Vi vil ikke trækkes ind i en konkurrence mellem globale magter, selv om vi er blevet udsat for ekstraordinært pres til at gøre det, sagde Ramaphosa sidste år ifølge det tyske nyhedsbureau DW.
Sidste år undlod Sydafrika sammen med 23 andre afrikanske lande at stemme, da Vesten gennem en resolution forsøgte at suspendere Rusland fra FN’s Menneskerettighedsråd. 10 afrikanske lande stemte for, 12 var “fraværende” under afstemningen, og 9 stemte imod.
Morten Nielsen, der er politik- og kampagnemedarbejder i den danske solidaritetsorganisation Global Aktion, mener, at den afrikanske fredsmission har et større potentiale, end Danmarks tilbud om at mægle i Ukraine-krigen.
– Det er langt mere realistisk end tilbuddet fra Danmark om at mægle i Ukraine-konflikten. Danmark er jo som land en part i krigen. Men jeg ser også Kina som en meget realistisk mægler, har han tidligere sagt til Arbejderen.
Læs også
Tilbageholdt i Polen
Et andet aspekt af de afrikanske lederes rejse til Ukraine og Rusland omhandler landingen i Polen, hvorfra de i tog havde planlagt at køre til Ukraines hovedstad Kyjiv. Men sikkerhedsfolk, diplomater og journalister, der ledsagede den sydafrikanske præsident Ramaphosa i et separat fly, blev tilbageholdt af de polske myndigheder i hele 24 timer.
Ifølge den panafrikanske nyhedskanal Africanews beskyldte Ramaphosas sikkerhedschef, general Wally Rhoode, de polske myndigheder for at være “racistiske” og for at “bringe præsidentens liv i fare” ved at tilbageholde sikkerhedspersonalet.
De polske myndigheder afviste anklagerne om racisme og udtalte, at ventetiden skyldtes problemer med tilladelser til skydevåben.
Men Wally Rhoode, der er ansvarlig for Ramaphosas sikkerhed, hævder, at de blev “fjendtligt behandlet” af de polske myndigheder, som angiveligt visiterede en kvindelig sikkerhedsvagt på en upassende måde.
Efter 24 timer – hvor passagerne på flyet ikke kunne komme ud – fik flyet lov til at fortsætte til Kyjiv. På daværende tidspunkt havde de afrikanske delegerede allerede mødtes med Zelenskyj.
Egnet til opgaven
Mange afrikanske lande har i årevis forholdt sig neutrale i stormagternes konflikter. Stort set alle lande i Afrika og resten af det globale syd er en del af den alliancefri bevægelse (NAM), der i årtier har holdt sig ude af de alliancer, som USA og Sovjetunionen dannede under Den Kolde Krig.
NAM har opfordret verdens lande til ikke at vælge side, hvilket i 1955 blev formuleret under Bandung-konferencen, der samlede lande, som ikke var villige til at blive åbent involveret i stormagtskonflikten.
De afrikanske landes historie i den alliancefri bevægelse betyder, at de fredsdelegerede fra Sydafrika, Egypten, Senegal, Zambia, Comorerne, Uganda og Congo-Brazzaville er “egnet til opgaven”, skriver Catherine Nzuki fra den globale tænketank CSIS.
Foruroliger Vesten
Men det er ikke uden risici, at Sydafrika og andre afrikanske lande ved FN-afstemninger har nægtet at vælge side i Ukraine-krigen.
Sydafrika kan tabe så meget som 32,4 milliarder dollars i eksportindtægter, hvis Vesten beslutter at straffe landet for sin neutrale position på spørgsmålet om Ukraine og Rusland. Sådan lyder det fra den sydafrikanske investeringsforvalter Stanlib Asset Management.
30,4 procent af Sydafrikas eksport sendes til EU og USA.
Ifølge Stanlib Asset foruroliger det Vesten, at Sydafrika i februar afholdt flådeøvelser med Kina og Rusland. Desuden har Reuben Brigety, USA’s ambassadør til Sydafrika, anklaget den sydafrikanske regering for at levere våben til Rusland.
Afrika, Rusland og Kina
Vestlige politikere og medier mener samlet set, at Afrika er kommet alt for tæt på Rusland og Kina. Det er bekymrende, at mange afrikanske lande byder de to magter velkommen, lyder det i en artikel i det konservative amerikanske magasin The Hill.
Omkring otte måneder efter krigen i Ukraine begyndte, harmoniserede University of Cambridge i Storbritannien undersøgelser fra 137 lande, hvor folk var blevet spurgt om deres holdninger til Vesten, Rusland og Kina.
Her viste undersøgelsen, at blandt de 6,3 milliarder mennesker, der bor uden for Vesten, føler 66 procent sig positivt indstillede over for Rusland og 70 procent positivt indstillede over for Kina.
På den måde kom det frem, at mange mennesker i Latinamerika, Afrika og Asien ser krigen i Ukraine med en anden optik end medier og politikere i Vesten, konkluderede University of Cambridge.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
