Boykot Israel forbudt
Hvilke konsekvenser vil militære USA-baser i Danmark få for dansk selvstændighed og dansk fredspolitik?
Hvorfor har USA brug for 47 militære baser i Danmark og resten af Norden? Er der tale om USA-dominans eller dansk sikkerhed? Hvilke våbentyper vil USA opbevare på sine baser?
Disse spørgsmål – og sikkert mange andre – kommer en række eksperter, politikere og aktivister med deres bud på, på en høring den 6. august på Arbejdermuseet i København.
Seniorforsker og leder af Center for Militære Studier, Kristian Søby Kristensen og seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Rens van Munster vil sammen sætte fokus på, om de militære baser er et brud med dansk sikkerhedspolitik.
I panelet deltager også juraprofessor på Aalborg Universitet, Birgit Feldtmann og forfatter, lic.jur. og tidligere medlem af Folketinget, Preben Wilhjelm behandle spørgsmålet om dansk suverænitetsafgivelse.
De amerikanske baser er et vigtigt og kontroversielt spørgsmål, som stort set ikke er taget op af pressen. Jeg håber på, at høringen kan være med til at sætte mere fokus på problemerne i aftalen.
Preben Wilhjelm, forfatter og lic. jur.
Preben Wilhjelm glæder sig til at deltage i høringen:
– De amerikanske baser er et vigtigt og kontroversielt spørgsmål, som stort set ikke er taget op af pressen. Jeg håber på, at høringen kan være med til at sætte mere fokus på problemerne i aftalen, siger Preben Wilhjelm til Arbejderen.
Han uddyber:
– Aftalen bidrager til at eskalere konfliktniveauet. Og det er både politisk og juridisk et problem, at Danmark giver afkald på at kontrollere, hvad USA opmagasinerer i Danmark. Man stoler på, at USA overholder betingelserne. Gælder det også en eventuel Trump-administration? Og det er et problem, at Danmark giver afkald på at retsforfølge amerikanske statsborgere efter dansk ret.
Læs også
Han ser frem til at debattere især to temaer:
– Er det ikke helt ude af proportion at give USA sådanne rettigheder, som vi end ikke gjorde, da Den Kolde Krig – med langt mere overhængende risici – var på sit højeste, eksempelvis under Cuba-krisen? Og hvordan forholder aftalen sig til grundlovens paragraf 20 om suverænitetsafgivelse?, lyder det fra Preben Wilhjelm.
“En blankcheck til USA”
Bag høringen står Fredsinitiativets basekampagne Nej til fremmede tropper på dansk jord.
Siden den danske regering i december sidste år underskrev en aftale med USA om at oprette amerikanske baser i Danmark, har Fredsinitiativet kæmpet for at oplyse om aftalen og den konsekvenser.
Aftalen giver USA ret til at udstationere soldater og militært materiel permanent i Danmark. Flyvestationerne i Karup, Skrydstrup og Aalborg er udset til at være hjemsted for de amerikanske baser.
Læs også
Folketinget har endnu ikke givet grønt lys til at oprette amerikanske militære baser og til at der permanent kan udstationeres amerikanske soldater og militært udstyr i Danmark i fredstid. Forsvarsministeriet er netop nu i gang med at omskrive aftalen til konkret lovgivning, der ventes fremsat i Folketinget efter sommerferien.
– Det er en skandale at alle de konsekvenser, som aftalen vil få, ikke bliver debatteret i de borgerlige medier. Jeg er spændt på at høre mere om, hvad eksperterne tænker, at aftalen vil betyde for dansk, nordisk og europæisk sikkerhedspolitik. Det virker som om, at et ja til baserne er en ren blankocheck til USA´s eventuelle lyster til at ville operere militært fra hele Norden, siger aktiv i Fredsinitiativets basekampagne og blandt initiativtagerne til høringen, Birgit Sørensen til Arbejderen.
– Vi kan blive erstatningspligtige, hvis USA sender missiler eller droner fra baser i Danmark, og de rammer civile i de lande, som USA angriber. Og vi kan risikere, at USA sender missiler eller droner fra danske baser til missioner, som Danmark er imod – også uden vores vidende. Erfaringer fra de amerikanske baser i Polen viser, at USA bruge baserne til tortur af fanger. Det bryder jeg mig ikke om, tilføjer hun.
Læs også
Hun håber også på, at høringen vil øge fokus på faren for, at USA vil lande med atomvåben på dansk jord for at opbevare dem på baserne samt videretransportere dem fra danske havne og flyvepladser.
– Blandt andet skal Københavns Lufthavn anvendes til, at kampfly kan lande ved bestemte vejrforhold. Det minder om, hvordan USA i en periode, med danske politikeres vidende, opbevarede og fløj med atomvåben på Grønland. De danske politikere løj overfor befolkningen.
Høringen sluttes af med en politisk debat mellem Enhedslistens udenrigsordfører, Trine Pertou Mach og socialdemokrat og medlem af kampagnen Forbyd Atomvåben (ICAN), Klaus Krogsbæk med flere.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
