En væbnet afkolonisering
Siden regeringens topministre tirsdag præsenterede reformudspillet Danmark kan mere 1, har arbejdsgiverne haft travlt med at rose forslaget om at nedsætte dagpengene for nyuddannede med hele 4000 kroner om måneden og halvere dagpengeperioden til kun et år.
En række arbejdsgivere fra diverse restaurantkæder forventer tilsyneladende, at de nu skal reddes af nyuddannede akademikere, som vil stå i kø for at få deres lavtlønnede job.
Dem har de den sidste tid haft svært ved at få afsat, da de unge hellere ville være coronapodere, hvor lønnen var højere. Det kan man jo ikke fortænke de unge i.
At indføre differentierede rettigheder og pligter er et opgør med et solidarisk dagpengesystem, og det er undergravende for sammenholdet i fagbevægelsen.
Men nu skruer Mette Frederiksen bissen på overfor de unge. “Nyuddannede har lige fået en god uddannelse. Den skal bruges på arbejdsmarkedet og ikke i arbejdsløshedskøen”, hedder det fra statsministeren, som dermed lægger sig i slipstrømmen af den fortælling, som længe har været den herskende: At arbejdsløse ikke gider arbejde.
Det er der imidlertid intet belæg for – og endnu mindre belæg er der for, at nyuddannede ikke vil arbejde.
Fra Mette Frederiksen lyder det nu, at det ikke er i orden at gå fra at være på SU den ene dag til at få dagpenge den næste. Men hvorfor egentlig ikke? De unge har knoklet hårdt for at få en uddannelse, og de har meldt sig ind i en a-kasse. Dermed er det vel kun ret og rimeligt, at færdiguddannede har samme rettigheder som den øvrige del af arbejdsstyrken.
Nedskæringerne på nyuddannedes dagpenge skal angiveligt skaffe flere hænder til de hårdt prøvede virksomheder. Problemet er bare, at al forskning peger på, at det ikke har anden effekt end at gøre gruppen af nyuddannede fattigere.
Forslaget sælges som om, det kun vedrører akademikere. Det er forkert. Også for håndværkere og pædagoger gælder, at de ofte rammes af arbejdsløshed, inden de finder deres første job. Hvis arbejdsgiverne kan vælge, foretrækker de ofte dem med erfaring.
Lige nu er beskæftigelsen høj, så der er mangel på arbejdskraft. Det kan hurtigt ændre sig. Og når arbejdsløsheden vokser, er det de nyuddannede, som rammes først. Nu risikerer de så at falde ud af dagpengesystemet efter kun et år. Så hvorfor overhovedet blive medlem?
Forslaget om at skære på dimittenders dagpenge indgår i en samlet pakke, som er en del af regeringens nye reformkurs. Anden generations reformer, er de også blevet kaldt. Og de sælges med plusord som “Flere i arbejde. Danmark skal være rigere, grønnere, dygtigere,” eller “Danmark er et fantastisk land. Vores samfundsmodel er solidarisk.”
Der er imidlertid intet solidarisk i at skære på dimittenders dagpenge og sætte dagpengeretten ned til kun ét år. Heller ikke selv om regeringen vil hæve ydelsen for en anden gruppe. Ifølge reformudspillet skal der nemlig indføres en “trappemodel”, hvor man kan få højere dagpenge i tre måneder – hvis man vel at mærke har haft to års beskæftigelse inden for en tre års periode og har haft fire års sammenhængende a-kassemedlemskab.
Det er positivt, at dagpengene hæves. Men det er et forslag, som med kirurgisk præcision er målrettet den del af arbejderklassen, som har godt fat i arbejdsmarkedet og bevæger sig rundt på det organiserede arbejdsmarked.
“Trappemodellen” svigter de svageste grupper af arbejdsløse – de langtidsarbejdsløse, sæsonansatte og de løst ansatte. Og vel at mærke i en situation, hvor en stigende del af arbejdsmarkedet er præget af løse og prekære ansættelser med lav løn og nul timers kontrakter. De får ikke gavn af forslaget om højere dagpenge – hvis de da overhovedet bliver medlem af a-kasserne.
At indføre differentierede rettigheder og pligter er et opgør med et solidarisk dagpengesystem, og det er undergravende for sammenholdet i fagbevægelsen. Det vil gøre det nemmere for fremtidige regeringer at skrue yderligere op for forskelsbehandling. Men det er måske også meningen.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
