Kommentar
Her 70 dage efter Ruslands invasion af Ukraine tyder alt på en fortsættelse og tilmed en udvidelse af krigen og dermed dens lidelser. En vigtig erklæring og en vigtig begivenhed har i den seneste uge vist, at mens krigshandlingerne fortsætter på den ukrainske slagmark, så træder konturerne af “Vesten mod Rusland” tydeligere og tydeligere frem.
Erklæringen først:
Den amerikanske forsvarsminister Lloyd J. Austin III udtalte den 25. april ifølge Pentagon på et pressemøde: USA “ønsker at se Rusland svækket i en grad, så det ikke mere kan agere, som det har gjort ved at invadere Ukraine”. Og han fortsatte med at pointere om de tab, som Rusland har lidt i Ukraine: “Og vi ønsker at se til, at de ikke har kapacitet til hurtigt at reproducere denne (tabte, red.) kapacitet.”
Det siges nu åbent, at strategien ikke blot, som hidtil påstået, handler om at hjælpe Ukraine med at drive Rusland ud af landet, men også om at udmatte og udmarve Rusland strategisk.
Erklæringen er blevet tolket som en de facto udvidelse af USA’s målsætninger, stillet overfor den russiske invasion. Og med rette: Det siges nu åbent, at strategien ikke blot, som hidtil påstået, handler om at hjælpe Ukraine med at drive Rusland ud af landet, men også om at udmatte og udmarve Rusland strategisk, både økonomisk og militært.
Og nu til begivenheden:
Den 26. april mødtes repræsentanter for omkring 40 lande på den amerikanske militærbase Rammstein i Tyskland. Det var den amerikanske forsvarsminister, der havde inviteret forsvarsministre og forsvarschefer fra NATO-lande og andre lande til at drøfte “yderligere langsigtet støtte”.
Herhjemme skrev Berlingske Tidende, at mødet “markerer et ‘afgørende’ og ‘historisk’ vendepunkt i Vestens engagement”.
Med mødet i Rammstein er der i praksis skabt en “koalition af de villige”, der koordinerer våbeneksport og bredere strategi over for Ukraine-krigen. Det understreger, at USA og NATO forbereder sig på en længerevarende krigssituation.
Endnu har NATO-landene ikke selv trykket på aftrækkeren, affyret våben og missiler eller sendt kolonner af soldater ind i Ukraine. Det er stadig Ukraine, der affyrer Vestens våben. De, der trykker på aftrækkeren, kan være trænet af Vesten, men de opererer under ukrainsk kommando.
Men med USA’s seneste udmelding er faren for, at dét vil ændre sig, kun blevet større. Det er værd at notere sig, at den russiske forsvarsminister Sergej Sjojgu onsdag i denne uge udtalte:
“Jeg bemærker, at enhver transport af den nordatlantiske alliance, der ankom til landets territorium med våben eller materiel til de ukrainske væbnede styrkers behov, betragtes af os som et legitimt mål for ødelæggelse.”
I denne optrapningsspiral lurer atomfaren lige om hjørnet.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
