Et år senere
Så spøger den igen. Den satans budgetlov.
Sidste år fik vi lige et pusterum, da covid-19-pandemien for en stund fik politikerne til at sætte de regler og rammer ud af kraft, som de ellers til dagligt vogter over med regelrytteres aldrig svigtende nidkærhed.
Men nu skal vi åbenbart tilbage til normalen, hvis ikke der kæmpes imod.
Alene fra 2011 til 2017 har kommunerne brugt i alt 31,5 milliarder kroner mindre end aftalt i de årlige økonomiaftaler.
Lige et tilbageblik:
Budgetloven blev vedtaget i Folketinget i 2012, fordi Danmark tilsluttede sig EU’s finanspagt. Den betyder, at Folketinget skal fastlægge et loft over serviceudgifterne i stat, kommuner og regioner. Hvis den årlige økonomiske ramme ikke overholdes, bliver der indført økonomiske sanktioner mod kommuner og regioner i form af beskæring af bloktilskuddet.
Frygten for økonomiske sanktioner betyder, at kommunerne hvert år siden indførelsen af budgetloven har brugt færre penge, end den økonomiske ramme har givet mulighed for.
Initiativet “Skrot Budgetloven” har beregnet, at alene fra 2011 til 2017 har kommunerne brugt i alt 31,5 milliarder kroner mindre end aftalt i de årlige økonomiaftaler. Det svarer til en gennemsnitlig besparelse på godt 4,5 milliarder kroner eller mere end 9.000 offentligt ansatte – om året.
Den økonomiske disciplinering er med andre ord voldsom.
Sidste år, i 2020, blev der fra centralmagtens side set stort på budgetlovens krav. Coronapandemien og den sundhedskrise, den medførte, krævede, at ekstra milliarder kunne rulle frit i den offentlige sektor.
Men nu, hvor de årlige forhandlinger med kommuner og regioner om økonomien er skudt i gang i denne uge, skal disciplineringen tilsyneladende genindføres.
Men det giver ingen mening.
For ud over det almindelige velfærdsefterslæb i kommuner og regioner har netop covid-19-sundhedskrisen skabt et nyt efterslæb af udækkede behov. Det gælder eksempelvis inden for den primære sundhedstjeneste, på hospitalerne, inden for pyskiatrien og på det sociale område. I kølvandet på covid-19 er der ganske enkelt brug for både social og sundhedsmæssig genopretning.
Kommunernes Landsforening og Danske Regioner er da også troppet op til forhandlingerne med regeringen med krav om et mærkbart løft af de økonomiske rammer. De har tidligere udtrykt krav om at bløde op på de stramme budgetlovsregler. Men behovene er langt større.
Derfor skal der herfra lyde en tak til den række af fagforeninger og fagforbund og initiativet “Skrot Budgetloven”, som ihærdigt og vedholdende fremfører, at der er brug for et opgør med de rigide regler, der gør, at kommunerne ikke må bruge de penge, de har, på velfærd. Og som år efter år gentager det åbenlyst rigtige krav om, at budgetloven skal skrottes.
Covid-19-pandemien viste, at det kan lade sig gøre. Og at det er nødvendigt.
Bag budgetloven står Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Det kan kun gå for langsomt med, at de kommer i gang!
Læs også
Indland
Pres for genopretning af velfærden
Kommuner, regioner og fagforbund kræver ekstra milliarder af Wammen
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
