Læserbrev
Så kom den endelig, regeringens nye udenrigspolitiske strategi. Ny er nu så meget sagt, for der er såmænd ikke meget nyt over det 57 sider lange udspil.
Udspillet taler op og ned ad stolper om diplomati: Værdidiplomati, tryghedsdiplomati, klimadiplomati, migrationsdiplomati og økonomisk diplomati, men kernen i regeringens budskab er rå militær magt.
Udspillet kommer i en tid, hvor stadigt flere lande ikke længere accepterer, at USA som verdens største supermagt dikterer sine egne spilleregler på den globale scene. USA er ganske vist fortsat den største militære magt, men økonomisk taber det pusten og kæmper for at fastholde sin indflydelse, og i den kamp kan USA regne med dansk støtte – militært og politisk.
Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi er garanti for, at Danmark kastes ud i nye krigseventyr imod lande, der ikke danser efter USA-imperialismens pibe.
Regeringen kalder selv strategien for et nyt værdikompas, som skal guide regeringens udenrigspolitik i en stadig mere usikker og uforudsigelig verden, hvor Rusland og Kina i stigende grad optræder stadigt mere selvhævdende, som regeringen formulerer det. Og den optræden er alene forbeholdt USA, kan man læse mellem linjerne i udspillet.
Og Danmark står last og brast med USA, slog statsministeren fast på pressemødet, hvor udspillet blev lanceret. Og der spares ikke på skønmaleriet af USA’s betydning for dansk sikkerhed: “USA – en enestående og afgørende partner for Danmark”, “vi har et stærkt værdifællesskab med USA, og vi har behov for et globalt amerikansk lederskab”, og “vi står side om side med USA i flere af verdens brændpunkter”.
Danmark skal turde lægge hånden på kogepladen, som statsministeren tidligere har udtrykt det, og derfor skal Danmark befinde sig i kernen af NATO, der så at sige er USA’s forlængede arm.
De værdier, som udspillet fremhæver, er værdier som demokrati, menneskerettigheder og frihed – altså kapitalens ‘demokrati’, kapitalens tolkning af menneskerettigheder og kapitalens frihed til at skalte og valte med mennesker og natur i dens evige jagt efter råstoffer og profit. Det er ikke sært, at Dansk Industri klapper i hænderne.
Det er de værdier, som skiftende regeringer og et flertal i Folketinget gang på gang har kastet Danmark i krig for på ordre fra Det Hvide Hus i Irak, Afghanistan, Libyen, Syrien. Med katastrofale følger og lidelser for landenes befolkninger. Og det skal vi fortsat ifølge regeringens såkaldte værdikompas.
Det er ganske betegnende, at udspillet ikke nævner folkeretten med et eneste ord, der ellers er en del af grundlaget for FN. Så man må konkludere, at Danmark heller ikke officielt længere bygger sin udenrigs- og sikkerhedspolitik på en af FN’s grundsten. Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik har da heller ikke efterlevet folkeretten siden NATO’s angreb på Jugoslavien i 1999, samtidig med at militæralliancen gjorde hele verden til sit operationsområde.
Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi er garanti for, at Danmark kastes ud i nye krigseventyr imod lande, der ikke danser efter USA-imperialismens pibe. Og det tjener ikke den danske befolknings interesser eller skaber mere fred og sikkerhed i verden. Dansk udtræden af NATO vil være den bedste bidrag til en mere fredelig verden.
Desværre er der ikke megen kritik af regeringens strategi. De få pip, der kommer fra venstresiden i Folketinget, er nærmest ukritisk støtte til regeringens værdikompas og tager ikke fat om de grundlæggende problemer i de seneste 30 års udenrigspolitik – spørgsmålet om NATO og ubetinget støtte til USA-imperialismen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
