Når danske soldater, militæret og krigstrusler bliver mere og mere synlige i medierne, i gadebilledet, i den politiske debat og i samfundet generelt – så påvirker det den måde, vi som samfund og befolkning tænker. Det ændrer på vores opfattelse af Danmark som krigsførende nation og rykker vores grænser for, hvad der er normalt.
Det fortæller forsker Maj Hedegaard Heiselberg, ph.d. i Antropologi Postdoc, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har blandt andet interviewet nogle af de flere hundrede familier, der er pårørende til udsendte soldater.
– Når militæret bliver tydeligere i gadebilledet og i medierne, og militæret bliver en integreret del af vores hverdag, så sker der en ændring i den måde, vi som nation og som borgere ser på “vores” soldater og på brugen af krig som politisk virkemiddel, siger Maj Hedegaard Heiselberg til Arbejderen.
Desto mere normalt det bliver at se soldater og symboler for krig, desto mindre kritisk bliver vi som befolkning overfor krig som middel til at “løse” verdens konflikter.
Maj Hedegaard Heiselberg, ph.d. i antropologi
Medierne er fyldt med artikler med udtalelser fra politikere og eksperter om den påståede fare fra Rusland, og det efterlader mange med et billede af en situation, som kun kan løses med militær oprustning og i yderste konsekvens med væbnet konflikt.
Maj Hedegaard Heiselberg har ikke nogen holdning til regeringens og Forsvarskommandoens aktuelle udstationering af soldater og kampfly i Danmark og i Baltikum. Men hun vil gerne komme med nogle generelle betragtninger over, hvordan det påvirker samfundet og befolkningen, at væbnet konflikthåndtering og krig bliver mere og mere normaliseret.
– Krig og soldater er mere fysisk til stede i gadebilledet. Flagdage, hjemkomstparader, støttesløjfer for de danske soldater, uddeling af medaljer til de udsendte soldaters børn og så videre er med til at gøre en unormal tilstand som krig mere normal, siger Maj Hedegaard Heiselberg.
– Jo oftere soldater og militært udstyr bliver eksponeret i vores samfund, desto mere bliver fortællingen om Danmark som en krigsførende nation underbygget. Alle de her små, konstante tiltag er med til at skabe en selvforståelse i befolkningen om, at Danmark er et land, der sender soldater i krig rundt om i verden. Der sker en militarisering af samfundet.
Symbolik i soldater
Ifølge Maj Hedegaard Heiselberg ligger der en masse symbolik i at sætte soldater i beredskab herhjemme og udstationere soldater til Baltikum.
– Det sender signal om, at Danmark er et land i krig, der altid er kampklar til væbnet konflikt og til at slå til rundt om i verdens konflikter. I dag ser store dele af politikerne, medierne og befolkningen krig som et nødvendigt onde. Det betyder, at der ikke stilles spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet skal gå i krig, og om vi kan og skal “løse” konflikter rundt om i verden med vold, siger Maj Hedegaard Heiselberg.
Når militæret bliver mere synligt i samfundet, ændrer det også vores måde at forstå verden og vores udenrigs- og politik på.
– Desto mere normalt det bliver at se soldater og symboler for krig, desto mindre kritisk bliver vi som befolkning overfor krig som middel til at “løse” verdens konflikter. Vores grænser bliver hele tiden skubbet. Det ekstreme – krig – bliver mere og mere normalt.
Forsvarskommandoen har netop samlet 800 danske kampklare NATO-soldater på Antvorskov Kaserne i Slagelse.
Forsvarskommandoen har sat den danske NATO-bataljon i alarmberedskab, “så der kan reageres hurtigt, hvis situationen kræver det”, skriver Forsvarskommandoen i en pressemeddelelse. Soldaterne skal kunne rykke ud med bare 1-5 dages varsel.
Forsvarskommandoen (FKO) ønsker ikke at stille op til interview og har ikke yderligere kommentarer til oprustningen, oplyser FKO’s pressevagt til Arbejderen.
Ud over de 800 kampklare soldater har regeringen sendt to kampfly til Bornholm, og udsender et krigsskib der skal overvåge de danske farvande og Østersøen.
I sidste måned blev fire kampfly, et krigsskib, kampvogne og 200 soldater sendt til Estland som en del af NATO’s oprustning i Estland, Letland og Litauen.
Læs også
Indland
Danmark sender kampfly og soldater til Baltikum
RIKO: "Danmark har ingen interesse i at deltage i oprustningen mod Rusland"
I næste måned bliver flere danske soldater fra Jydske Dragonregiment i Holstebro sendt til Estland, hvor de skal være en del af NATO’s oprustning i Baltikum.
Herudover bebuder den nytiltrådte forsvarsminister, Morten Bødskov, at han er klar til at sende missiler til Ukraines militær.
Børn frygter krig
Mens væbnet konflikthåndtering således normaliseres blandt den voksne befolkning, bliver mange børn og unge bange, når politikere og medier slår på krigstrommerne. BørneTelefonen har de seneste par måneder oplevet, hvordan flere og flere børn ringer ind, fordi de er bange for, at der skal blive krig i Danmark.
– Nogle børn bliver bekymrede, når de i medierne, på nettet, i skolen eller derhjemme hører om konflikten mellem Rusland og Ukraine, og at Danmark sender kampfly til Bornholm, fortæller børnefaglig konsulent hos BørneTelefonen Mirjam Marie Westh til Arbejderen.
Hun uddyber:
– Foreløbig har vi, alene i år, haft samtaler med otte børn, der har ringet til BørneTelefonen, fordi de frygter en krig mellem Danmark og Rusland. Men der kan selvfølgelig være børn, som ikke ringer til BørneTelefonen, men stadig går med bekymringerne. Ens for de børn, vi taler med, er, at de er bekymrede for, om Danmark nu skal i krig, og om det vil få en betydning for deres egen hverdag og dem, de holder af.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
