Retten til privatliv online
Den såkaldte CSA-forordning fra EU bliver i disse dage behandlet under det danske EU-formandskab. Angiveligt er ideen med forordningen at få et ekstra værn i kampen mod overgrebsmateriale af børn på nettet.
En nobel sag og helt klart én som fortjener mere opmærksomhed, men forordningens indhold minder mere om et forsøg på at indføre massiv dataindsamling af EU-borgeres private chatbeskeder og internetaktivitet end et forsøg på at bekæmpe overgrebsmateriale online.
Med CSA indføres der en lang række tiltag, som ikke kan beskrives som andet end masseovervågning. Blandt andet chatkontrol, hvor myndighederne fremover vil kunne kræve al internetaktivitet fra borgere skannet og udleveret. Alt fra offentlige opslag, hjemmesidebesøg henover private beskeder og billeder i sky-løsninger.
Læg hertil, at politikere i EU er undtaget fra at blive overvåget i forordningen. Det er på trods af, at for eksempel eksminister Henrik Sass Larsen netop er blevet dømt for besiddelse af overgrebsmateriale. Det understreger blot, at pointen med forordningen er mere overvågning af borgere, ikke et reelt forsøg på at bekæmpe misbrug af børn.
Forslaget har allerede fået kritik fra en lang række datasikkerhedsorganisationer og digitale watchdogs, som du kan læse om i Arbejderen i dag. Alligevel fortsætter arbejdet med forordningen, der om ikke alt for længe skal til behandling i EU-parlamentet.
Lad os gøre én ting klart: Masseovervågning fra statslige institutioner er en trussel mod os alle.
Det kan aldrig være retfærdigt at tage en af de mest grundlæggende rettigheder fra en befolkning – retten til privatliv, også online.
I marts var det en ny PET-lov, som ville give efterretningstjenesterne herhjemme mulighed for det samme. Det lovforslag er stadig under behandling og har fået kritik fra blandt andre Institut for Menneskerettigheder, som advarer mod “en risiko for meget alvorlige indgreb i borgernes ret til respekt for privatliv”.
Nu vil EU så indføre det på unionsplan og dermed krænke vores – alle borgere i EU’s – ret til privatliv.
Det er i år 12 år siden, at whistlebloweren Edward Snowden afslørede USA’s massive overvågningsapparat, som ramte alle, fra borgere til magthavere. Dengang var der, med rette, ramaskrig og fordømmelse af USA’s handlinger. Dog virker det til, at verden i høj grad har glemt sagen, og overvågningen fortsætter ufortrødent.
Det gør, at regeringer og andre magthavere får mere blod på tanden, får lyst til mere kontrol med befolkningen, når nu modstanden virker til at ebbe ud uden resultater. Det bør ikke være sådan. Som borgere må og skal vi gøre modstand.
Særligt når det er en instans som EU, der beder om magten. Det er ikke svært at forestille sig, hvordan de data, som EU ville indsamle, kan bruges til at bedrive politisk repression og tilføre endnu mere magt til Unionen, uden at borgerne inddrages i processen.
Masseovervågning skal ikke accepteres, om det er techgiganter, der bruger det til markedsføring, eller regeringer, som bruger det til at slå ned på aktivisme og politiske modstandere.
Det kan aldrig være retfærdigt at tage en af de mest grundlæggende rettigheder fra en befolkning – retten til privatliv, også online.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
