130 millioner til sociale normeringer skæres væk
Boligaktionen/ GO globaloffice Politics
Af Kai Jensen
Chatkontrol og Masseovervågning
Baggrund: Hvad handler ChatControl / CSAR om?
EU’s forslag, “Regulation to Prevent and Combat Child Sexual Abuse” (CSAR), har det erklærede mål at beskytte børn mod seksuelt misbrug. Men i praksis åbner forslaget for, at alle digitale kommunikationstjenester (chat, mail, sociale medier m.m.) kan pålægges at scanne alt indhold — også krypteret kommunikation — for mistænkeligt materiale.
Det betyder i praksis:
• En form for automatisk masseovervågning, hvor alles beskeder kan blive analyseret.
• Risiko for nedbrydning af end-to-end-kryptering.
• Et skridt væk fra privatlivets fred, som er en grundlæggende menneskeret (jf. EMRK art. 8 og EU’s charter art. 7 og 8).
2. Aktivistisk og ekstra-parlamentarisk perspektiv
A. Retten til privatliv som kollektivt gode
Aktivister ser retten til privat kommunikation ikke bare som et individuelt privilegium, men som et fælles forsvar mod magtmisbrug. Når alle borgere kan overvåges, mister samfundet den frihed, som gør det muligt at organisere sig, ytre kritik og beskytte whistleblowere.
Kampen mod ChatControl bliver derfor en kamp for demokratiets fundament — retten til at tale frit og fortroligt.
B. Mistillid til “formålsglidning”
Ekstra-parlamentariske bevægelser peger ofte på risikoen for formålsglidning:
Teknologier indført “for at beskytte børn” kan senere bruges til andre formål — fx politisk overvågning, kontrol af aktivister eller social profilering.
Historisk set er der mange eksempler på, at overvågning først begrundes moralsk, men ender politisk.
C. Aktivistisk strategi
Bevægelser uden for parlamentet vil typisk fokusere på mobilisering og oplysning, fx:
• Kampagner på sociale medier, der forklarer konsekvenserne af masseovervågning i let forståelige termer.
• Samarbejde mellem digitale rettighedsorganisationer som IT-Politisk Forening, EFF, Privacy International og European Digital Rights (EDRi).
• Offentlige høringssvar, borgerinitiativer og demonstrationer mod ChatControl.
• Juridisk pres, fx gennem retssager eller klager til EU-Domstolen og menneskerettighedsorganer.
D. Demokratisk kontrast
Fra et aktivistisk synspunkt handler modstanden ikke kun om teknologi, men om demokratisk legitimitet:
Når regeringen forsøger at genfremsætte et lovforslag, der tidligere ikke fik flertal, uden at borgernes bekymringer er blevet løst, kan det ses som et forsøg på at omgå demokratisk modstand.
Her opstår et behov for civilsamfundets modmagt — at skabe pres nedefra, hvor institutionerne ikke reagerer.
3. International dimension
I hele EU er der i øjeblikket et voksende aktivistisk netværk imod ChatControl, hvor fokus er:
• Forsvar af kryptering som en menneskeretlig infrastruktur.
• Kritik af “scanning by default”, der strider mod EU-Domstolens tidligere domme om masseovervågning (f.eks. Digital Rights Ireland og La Quadrature du Net).
• Oplysning om, at man kan bekæmpe børnemisbrug uden at masseovervåge — fx ved bedre efterforskning, uddannelse og målrettet indsats mod overgrebsmiljøer online.
4. Samlet aktivistisk vurdering
Fra et ekstra-parlamentarisk synspunkt er ChatControl:
Et overgreb på privatlivet forklædt som børnebeskyttelse, som truer fundamentale frihedsrettigheder og bør mødes med bred demokratisk modstand.
Kampen handler derfor ikke kun om ét lovforslag, men om retningen for Europas digitale fremtid: Skal vi bygge et samfund baseret på tillid og rettigheder — eller et samfund, hvor staten (eller private platforme) overvåger alt, “for en sikkerheds skyld”?
