Ajamu Barraka, der var Jill Steins running m8 i 2016 for The green party.
https://blackagendareport.com/defend-cuba-revolution-and-struggle-more-socialism-not-less
Søndag oplevede Cuba de største demonstrationer siden 1994 i flere byer. Få demonstranter medbragte USA’s flag, enkelte bar skilte, der direkte opfordrede USA’s militær til at gribe ind eller ”SOSCuba”.
Flertallet af demonstranterne deltog i frustration over den alvorlige økonomiske situation, som landet befinder sig i efter USA’s mere end 60 års økonomisk krig mod landet.
Der er ingen tvivl om, at begivenhederne i søndags er et klassisk amerikansk forsøg på at skabe regimeforandringer.
Det minder om USA’s tilsvarende bestræbelser på at destabilisere og udsulte lande som Venezuela, Nicaragua – først med selvbestaltede økonomiske sanktioner, der benhårdt rammer befolkningernes levevilkår, for derefter at iværksætte en kampagne der anklager landenes regeringer eller samfundssystem for at være hovedårsag til folkenes økonomiske trængsler.
Roden til frustrationerne, som USA havde håbet ville udvikle sig til et egentligt oprør, er ikke Cubas arbejde for at opbygge socialisme. Det er USA’s kyniske blokade, der skruppelløst udsulter 11 millioner cubanere.
Den spanske IT-ekspert Julián Macías Tovar har fulgt den intense kampagne på de sociale medier og analyseret især strømmen af tweets op til og under demonstrationerne den 11. juli. Ifølge Tovars undersøgelser er der tale om en operation, der massivt anvendte robotter, algoritmer og konti, heriblandt falske profiler, designet til lejligheden.
Den første twitterkonto, som brugte hashtagget #SOSCuba om covid-19-situationen i landet, blev oprettet i Spanien. Der blev udsendt over 1000 tweets den 10. og 11. juli, som automatisk blev retweetet fem gange per sekund. En anden af hovedmændene i kampagnen er argentinske Agustin Antonetti fra den højreorienterede organisation Fundación Libertad.
Over 1500 twitterkonti, der deltog i kampagnen under hashtagget #SOSCuba, blev oprettet mellem den 10. og den 11. juli. Det mest iøjnefaldende, som Julián Macías Tovar fandt, var gentagelsen af nøjagtige ens tweets, som viser automatiserede mønstre med hundredtusinde tweets og et tilsvarende antal følgere som resultat af et system til at få nye følgere.
Når det er sagt, så er der problemer i Cuba som følge af USA’s omfattende og ulovlige blokade, og det udnyttede arkitekterne bag den iscenesatte kampagne bevidst. Der er problemer med elforsyningen, blandt andet fordi blokaden vanskeliggør indkøb af reservedele. Der er problemer med medicin, fordi blokaden forhindrer Cubas import af medicin og råvarer til medicinproduktion.
Det har landets regering og præsident Miguel Díaz-Canel aldrig lagt skjul på, og de erkender, at der også blandt de revolutionære kræfter er frustrationer, og præsidenten er prompte gået i dialog med befolkningen.
Roden til frustrationerne, som kampagnen og USA ellers havde håbet ville udvikle sig til et egentligt oprør, er ikke Cubas forsøg på at opbygge et socialistisk samfund. Det er derimod USA’s kyniske blokade, der skruppelløst udsulter 11 millioner cubanere.
Cuba vil forsvare sine revolutionære landvindinger med kollektive løsninger og politisk debat, men tolererer naturligvis ikke vandalisme, hærværk og vold i gaderne.
Cuba har mere end nogensinde brug for solidaritet mod USA’s blokade.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.